- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
598

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

598

Svendborg Amt.

m. m. i Slottet til 1344 Rdlr. 32 Sk. Efter Krigen benyttedes Slottet ikke
længere som Kongeborg, og der gjordes ikke meget for at istandsætte det;
den udenlandske Diplomat de Vrigny kunde derfor i sin Rejseberetning fra
1702 beskrive det som „un vieux chateau, qui tombe en ruine, sans tuilles,
et avec plusieurs breches".

Omkring Aar 1722 nedbrødes Slottet paa nær Vestfløjen, en tilstødende
lille Del af Nordfløjen samt det store firkantede Taarn mod 0.; Materialerne
anvendtes hovedsagelig ved Opførelsen af Odense Slot (se S. 324) og
Strandbastionen. Vestfløjen staar endnu; 1789 blev det op til dens Østside
stødende, firkantede Taarn, med takkede Gavle, nedrevet (vistnok identisk med
„Stranges Taarn", „hvorfra Opgangen var til Kornlofterne") og 1828
Vægtergangen; det sydvestre Hjørnetaarn skal allerede i det væsentlige være
nedbrudt 1670. Denne Fløj benyttedes i en længere Aarrække som Magasin
for det Skattekorn, der opkrævedes af Amtsforvalteren; senere blev den
Tøjhus, som hvilket den endnu tjener. Det lille Parti af Nordfløjen, i to Stok-

Nyborg Slot 1898.

værk med Kælder, stod indtil 1873 (benyttet om Vinteren, under
Istransporter, til Opbevaring af Postvæsenets Pengeeffekter). Det kaldtes alm.
Fæng-selsbygningen, og Traditionen sagde, at Hertug Valdemar V havde siddet
fangen 1346 i Stueetagen, hvorfor et Værelse her (20 F. 1., 10 F. br.
og 8 F. højt) benævntes „Prinsens Værelse" ; denne sidste Beretning turde
dog være uhistorisk; i Synsforretningerne træffes aldrig dette Navn, og de
i de seneste Aar fremgravede Murrester af Bygningen synes at tyde paa,
at den først er rejst i 16. Aarh. (en Afbildn. af Bygningen findes i Illustr.
Tid. II S. 92 og Trap 2. Udg. IV S. 184). Det store Østtaarn staar endnu,
benyttet til Opbevaring af Krudt. Slotspladsen omgives endnu paa de 3
Sider af Grave; mod V. er den derimod for længe siden landfast.

Vestfløjen er en 198 F. lang og 34—38 F. bred Bygning i 3 Stokværk
(nederste benyttedes til Dels som Kælder), opført af røde Mursten (de have
været dækkede af Cementpuds). Den er ikke af een Støbning. Ældst,
hidrørende fra Middelalderen, er den sydl. Del, med 5 F. tykke Mure af
Munkesten i Munkeskifte. Her har sandsynligvis Slotskirken været; i alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free