Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Bøn om at beholde deres Kirke, og 1558 toges Ordren tilbage, hvorefter Tved
Sogn annekteredes til Skaarup Sogn; 1591—1603 var det atter et eget Pastorat, da det
igen forenedes med Skaarup indtil 1680; det blev da igen selvstændigt indtil 1696,
da det atter forenedes med Skaarup indtil 1738, hvorefter det var selvstændigt indtil
1812, derpaa atter Anneks til Skaarup indtil 1842, fra da af igen selvstændigt.
St. Jørgens Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Svendborg
Købstadjorder, Annekset Sørup, Egense Sogn og Svendborg Sund. Kirken,
mod S. Ø., ligger omtr. 1/4 Mil S. V. for Svendborg. De noget bakkede,
mod Sundet skraanende Jorder ere lermuldede. Skovene: Engene og Høje Bøge,
Christiansdal, Fruerskov. Gennem Sognet gaar den sydfynske Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 579 Td. Ld., hvoraf 271 besaaede (deraf med Hvede 3,
Rug 49, Byg 65, Havre 57, Bælgsæd 3, Blandsæd til Modenh. 47, Grøntf. 22, andre
Rodfr. 21), Afgræsn. 54, Høslæt, Brak, m. m. 97, Have 29, Skov 83, Moser 5,
Hegn 5, Veje og Byggegr. 33. Om Kreaturhold og Hartk. se under Sørup Sogn.
Befolkningen, 1/2 1890: 847 (1801: 220, 1840: 3l2, 1860: 333, 1880: 355),
boede i 119 Gaarde og Huse; Erhverv: 46 levede af immat. Virksomh., 109 af Jordbr.,
8 at Gartneri, 98 af Fiskeri, 201 af Industri, 53 af Handel, 158 af Skibsfart, 128
af forsk. Daglejervirks., 45 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet St. Jørgens Hospital med Kirke, Præstegd. og Dobbeltskole,
Byen Kogtved og Fiskerlejet Strandhuse med Lodsstation (se S. 577).
Kogtvedgaard, Brydegd. Andelsmejeri („Svendborg“).
St. Jørgens S. — kun i kirkelig Henseende en Kreds for sig —, een
Sognekommune med Sørup, hører under Lehns Birks Jurisdiktion
(Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Lægedistr., 6. Landstings- og
Amtets 3. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ Lægd 33a. Kirken
tilhører Baroniet Lehn.
Kirken, smukt beliggende ved Sundet, bestaar af Skib og Kor, med tresidet
Afslutning, ud i eet og Taarn, med Trappehus mod V. Kirken er oprindl. opført i den
tidligere Middelalder af Munkesten paa en Sokkel af Kamp, men ved en
Restauration 1877—78 er den helt overpudset med et tykt Lag Cementrapning. Kirken
har smaa, rundbuede Vinduer. Taarnet fra den senere Middelalder, hvis Indgang har
en lidt fremstaaende, spidsbuet og aftrappet Portal, har Kamgavle og Blindinger. Skib
og Kor ere overhvælvede; (1594 lod Erik Hardenberg 4 Hvælvinger indbygge;
tidligere havde Skibet fladt Loft). Taarnrummet, der tjener til Vaabenhus, har nyt
Bjælkeloft. Et Kapel, der 1589 stod ved Kirkens Sydside, er senere nedbrudt. Nyt
Alterbord med Christus paa Korset; Alterstagerne ere skænkede 1594 af Erik
Hardenberg og Anne Rønnov. Ny Prædikestol; gammel, svær Døbefont af Kalksten, vistnok
fra Graabrødrekirke i Odense (se Saml. til Fyens Hist. VIII S. 127 flg.). I
Taarnrummet to Ligsten over Præsterne Rasm. Jensen, † 1520, og Hustru Anne
Christoffersdatter og Anders Mortensen, † 1606, og Hustru. Den ene Klokke er støbt 1424 af
Cort og har et Relief: St. Jørgens Kamp med Dragen. Et Ligkapel er opf. 1393.
St. Jørgens Hospital har sin Oprindelse fra en St. Jørgens Gaard for spedalske, til
hvilken Kirken hørte i Middelalderen. Gaardens Navn forekommer første Gang 1332,
da Drosten Laurids Jensen skænkede den nogle Ejendomme i Sørup (ved 3 Dombreve
af 1372 og 1374 tilkendte Vald. Atterdag Hospitalet dette Gods). Det synes at have
været en ret betydelig Stiftelse, der havde flere Besiddelser, deribl. en større
Avlsgaard, Brydegaarden; af en Statut fra 1486 fremgaar det, at der var 8 karske Lemmer
(ɔ: Brødre) til at samle Almisse til de syge og pleje disse. Efter Reformationen
vedblev St. Jørgens Gaarden, der i den seneste Middelalder havde været en kgl.
Forlening, at bestaa som Syge- eller rettere som Fattighus, en Tid lang under Familien
Rønnovs Patronat; 1590 fik den en ny Fundats; Fattiglemmerne, af hvilke der
dengang var 24, husedes i 26 smaa Boder; 1735 udkom atter en ny Fund., hvori
Lemmernes Antal fastsattes til 22; ved kgl. Res. af 1811 ændredes Tallet til 15. Aar
1738 opførtes en ny, grundmuret Bygning af Joh. Lehn til Hvidkilde i Stedet for
nogle ældre Bindingsværkshuse. De 15 Lemmer faa fri Bolig og hver aarl. 120 Kr.
samt Brændsel, Pleje og Lægehjælp. Besidderen af Baroniet Lehn betaler Skatter og
Afgifter, vedligeholder Hospitalet og betaler aarl. omtr. 685 Kr., 16 Favne Brænde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
