Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amalienlund, Petersminde Teglværk, Langhøj Mølle og Højerup
Vand-og Vejrmølle.
Stenstrup S., een Sog<i></i>nekommune med Annekset, hører under
Sunds-Gudme Herreders Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg)
og Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.’ 38. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kroghenlund.
Kirken, fordum indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod
V. og 3 smaa Udbygninger mod N. (Kulrum, Materialhus — før Indgang til
Kirkeejerens Stol — og Trappehus). Kirken er opført i romansk Tid af Kamp og
Mursten (i D. Atl. VI S. 715 siges, at den er bygget 1372, da der udstedtes et
Afladsbrev til den, ligeledes 1373 og 1445); i den senere Middelalder er den forlænget
mod Ø. og det nuv. Kor opf. af Mursten med Sokkel af Kamp, ligesom Kirken
blev overhvælvet. Skibets og Korets Gavle have Kamme; Taarnet, der omtr. i Højde
med Skibets Mure er af Kamp, Resten af Mursten, har Kamgavle og Blindinger.
Over Indgangen til Vaabenhuset i Taarnets Vestside staar, at Absalon Gøye til
Kjelstrup, Befalingsmand paa Dalum, Aar 1600 har ladet Kirken bygge, ɔ: han
har opf. Taarnet og restaureret Kirken. Over denne Sten staar Aarst. 1877, Aaret
for den sidste Restauration, da Kirken helt blev overpudset med Cement. Korbuen
er rund; Skib og Taarn ere adskilte ved en Mur med Dør, over hvilken Orgelet. Nyt
Alterbillede (Christus), anbragt oven paa den gamle Altertavle fra 1601; udmærket
udskaaren Prædikestol i Renæssancestil fra 1619; bronceret Støbejærnsdøbefont.
Alterstager fra 1601. I Taarnets Sydvæg et Marmorrelief af Prof. C. C. Peters til Minde
om Provst L. A. F. Rasmussen, † 1889 (Peters’ Svigerfader); i Nordvæggen tre
Ligsten over Ridefoged Jens Lassen, † 1638, Forpagter Mads Hviid, † 17 i 2, og Niels
Efvertsen Friis, † 1681. I den nu tomme Begravelse under Koret har Absalon Gøye
med flere hvilet. Den ene af Klokkerne er fra 1504.
Skjoldemose tilhørte længe Familien Hardenberg, nemlig Corfitz H. 1526, dennes
Sønner Erik og Knud, hvilken sidste udkøbte Erik og sine øvrige Søskende.
Han døde under Syvaarskrigen af Pest og efterlod sig kun en Datter Mette, † 1617,
g. m. Kansleren Chr. Friis til Borreby. S. arvedes af Holger Rosenkrantz efter hans
Fader Axel og kom med hans Datter Anne til hendes Mand Otte Krag, og efter
hendes Død 1688 til Sønnen Niels Krag. Den ejedes derefter af hans Søn af samme
Navn, hvis Enke Sophie Juel 1753 købte S. af sin Søn Fred. Chr. Krag og
testamenterede den 1773 til Konferensr. Balthazar Gebhard Obelitz, som 1798 solgte Gaard
og Gods til Proprietær C. F. Berg, af hvis Bo den 1854 solgtes til Besidderen af
Grevskabet Muckadell, der købte den til den nuv. Ejer, Hofjægerm. C. H. D. V. Baron
Schaffalitzky de Muckadell. — Hovedbygningen, opf. 1662 af røde Munkesten
i to Stokv., er restaureret 1868 og har faaet takkede Gavle; over Hovedindgangen
staar Aarst. 1662 og Kragernes Vaaben.
Løjtved (Løghetweth) nævnes første Gang 1385, da den tilhørte Fin Aagesen
Ulfeldt, 1419 nævnes Sønnen Hr. Laurents Finsen, hvis Datter Mette arvede Gaarden.
Hun var først g. m. Kjeld Axelsen Thott, derefter med Hr. Erik Eriksen Løvenbalk. Den
tilhørte 1496 Hr. Hans Walkendorff og derefter Fru Else Thott, Hr. Thomas Nielsen
Langes, som endnu levede 1546; hendes Datter Margrethe, † 1558, var g. m. Anders
Hansen Lindenov. Deres Datter Else ægtede Rigsraad Absalon Gøye til Kjelstrup,
† 1602 uden Sønner, hvorfor L. atter gik i Arv til en Datter Karen Gøye, g. m.
Breide Rantzau, † 1618. Den ejedes derefter af Joh. Friis til Ørridslevgd., † paa L.
1635, hvis Enke Karen Krabbe, paa ny Enke efter Holger Rosenkrantz, 1652 (Skøde
af 1654) solgte den til Arendt v. der Kuhla, hvis Enke Anne Vind 1679 skødede
Gaarden til sin Søn Bendix v. d. K., der 1688 maatte sælge den til Gehejmer. Niels
Krag. Dennes Søns, Etatsr. Niels Krags Enke lod 1756 L. sælge ved Auktion til
Agent og Apoteker Joh. Chr. v. Westen for 32,340 Rd.; denne solgte 1768 Gaarden
til Prof. Peter v. Westen, som 1771 afhændede den (43 Td. Hrtk., 202 Td.
Bøndergods) til fhv. Mølleejer Gregers Leopold. 1775 blev Gaard og Gods udlagt
til Justitsr. Lange som 2., 3. og 4. Prioritetshaver for 54,800 Rd., og han skødede
1787 Gaarden til sin Søn Johan L., som 1788 solgte L. til Kmjkr. Sti Tønsberg
Schøller v. Krogh, som atter 1800 solgte Bygningerne og en Del af den fri
Hovedgaardstakst til Landmaaler C. F. Nyholm, medens han af Resten oprettede
Kroghenlund. Nyholm solgte 1804 L. til Fr. Chr. Wamberg. Derefter ejedes den af Hans
Pedersen, der 1846 solgte den for 64,000 Rd. til sin Søn Niels Peder Pedersen, hvis
Svigersøn H. Johansen Kruuse overtog den 1878 og 1898 solgte den for 205,000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
