- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
702

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Natten mellem 6. og 7. Maj 1223. Sagnet knytter Begivenheden navnlig til „Kongens
Ma
“ og „Valdemars Kilde“, to Kildebrønde i noget Krat nær ved Lyøby. Ogsaa
Navnene paa nogle Agre, „Grevens Stykker“ og „Grevens Dyvelsstykker“, sættes i
Forbindelse med denne Begivenhed (maaske det, efter Henry Petersens Mening, snarere
skal hedde „Gravens Stykker“ — hvilket Navn ogsaa bruges om nogle Agre —
efter de paa Markerne liggende Dyssekamre). Ligeledes vises paa en Gaard „Kong
Valdemars Bord“, en stor Egetræsbordplade, ved hvilken Kongen sad, da han blev
tagen til Fange. Men Pladen er kun et Par hundrede Aar gammel. En lignende
Bordplade findes i øvrigt ogsaa paa en anden Gaard, og gamle Folk sige, at
saadanne Bordplader vare almindelige paa Øen i ældre Tid. Øen blev ved at være
Krongods til langt op i den nyere Tid og var en Tid lang henlagt under Landsdommeren
i Fyn, indtil den tillige med Bjørnø 1693 blev skødet til Dider. Schult til Findstrup,
nu Baroniet Holstenshus. Alt er Fæstegods under Baroniet undtagen 8 1/2 Td. Hrtk.
Om Skoven paa Lyø og om, hvorledes Øen to Gange i Grevens Fejde undgik
Lübeckernes Plyndring, den sidste Gang ved at Indbyggerne klædte sig i hvide Skjorter
og tillige med deres Okser og Heste gjorde en saadan Larm, at Fjenden blev bange,
fortælles i en Præsteberetning fra 1623. I Svenskekrigen hjemsøgtes Øen af
fjendtlige Ryttere.

Ø. S. Ø. for Lyøby ligger Slotsbanken, en Bakkeskraaning mod et Dalstrøg,
tilsyneladende uden nogen antikvarisk Betydning. — Paa Vestsiden af Øen ligger et
Dyssekammer med 4 Sidesten og 1 Dæksten; det kaldes Klokkestenen, fordi
Dækstenen giver en Slags Klokkelyd, naar man slaar paa den med en anden Sten.
Dette Dyssekammer samt 2 andre paa Øen ere fredlyste.

Før Lyø fik Kirke, hørte den under Faaborg Sogn.

Litt.: Saml. til Fyens Hist. I S. 122 fl. — Rasmussen-Søkilde, Holstenshus og
Nakkebølle, S. 451 flg. — Vedel Simonsen, Øen Lyø, Manuskr. i Nationalmus., fra
1812, til Dels efter Optegnelser af Præsten Ludv. Boesen.

Avernakø Sogn bestaar af den i Lille Bælt S. for Faaborg og Ø. for
Lyø beliggende Ø Avernakø. Øen, der strækker sig omtr. 1 Mil fra V.
til Ø., bestaar egentlig af to Dele: en større, vestl. Del, den egentlige
Avernakø, og en mindre, østl. Del, Korshavn, hvilke forbindes ved en kun
nogle Favne bred og henved 1000 Al. lang Landtange, „Drejet“ (ɔ: Draget),
som ved Højvande staar under Vand. Kirken, paa den vestl. Del, ligger
omtr. 1 Mil S. for Faaborg. De ikke videre højtliggende og temmelig
jævne Jorder (det højeste Punkt, Ravnebjærg, 104 F., 33 M., findes paa
Korshavn) ere gode, lermuldede.

Fladeindhold 1896: 1069 Td. Ld., hvoraf 466 besaaede (deraf med Hvede 22,
Rug 86, Byg 144, Havre 108, Bælgsæd 8, Blandsæd til Modenh. 66, Grøntf. 9,
Kartofler 10, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 140, Høslæt, Brak, Eng m. m. 271, Have 11,
Skov 5, Moser 5, Kær og Fælleder 54, Hegn 6, Forstrande m. v. 48, Veje og Byggegr.
24, Vandareal 39 Td. Kreaturhold 1893: 72 Heste, 313 Stk. Hornkv. (deraf 213
Køer), 479 Faar og 158 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
99 Td.; 17 Selvejergaarde med 63, 7 Fæstegd. med 25 og 46 Huse med 11 Td.
Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 310 (1801: 234, 1840: 341, 1860: 361, 1880: 345),
boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 17 levede af immat. Virksomh., 186 af Jordbr.,
15 af Fiskeri, 50 af Industri, 6 af Handel, 23 af Skibsfart, 11 af deres Midler, og 2
vare under Fattigv.

Paa Øens vestl. Del ligge: Avernakø Kirke og Skole (midt imellem de
to Byer) og Byerne: Avernakøby med Præstegd., Andelsmejeri og
Statstelefonstation, og Munkeby (Munkø) med Mølle. Paa den østl. Del: Byen
Korshavn med Skole og Statstelefonstation og Nakkenshuse. Baade ved
Avernakø By, Munkeby og Korshavn er der Baadebroer.

Avernakø S., en egen Sognekommune, hører under Salling Hrd.’s
Jurisdiktion (Faaborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Faaborg Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 29.
Lægd. Kirken tilhører Baroniet Lehn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0758.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free