- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
706

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedgaarden Lammehave har 26¼ Td. A. og E. Hrtk. og 2 Td. Skovsk.,
400 Td. Ld., hvoraf 28 Eng, 72 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre en
Mølle og 9 3/8 Td. Hrtk. Fæstegods. Hovedgaarden Rynkebygaard har 26
Td. A. og E. Hrtk. og 7/8 Td. Skovsk., 348 Td. Ld., hvoraf 16½ Eng, 17½
Skov, 6 Have og Gaardspl., Resten Ager; til Gaarden hører Ringe Sogns
Kirke- og Kongetiende.

Ringe S., en egen Sognekommune, delt i to Sognefogeddistrikter, et
sydøstl. og et nordvestl., hører under Sunds-Gudme Herreders Jurisdiktion
(Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Lægedistr., 6.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 41. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Rynkebygd.

illustration placeholder
Ringe Kirke.


Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod S. samt to Kapeller, et mod N.
og et mod S., over hvilket sidste et Taarn er opført. Skib og Kor ere fra den
tidligere Middelalder, af raa Kamp uden Sokkel; et enkelt oprindeligt Vindue er bevaret.
Skibets Vestgavl er fra den senere Middelalder, af Munkesten med spidsbuede
Blindinger. Fra samme Tid stamme Vaabenhuset og Kapellerne. Taarnet var paa Biskop
Jac. Madsens Tid af Bindingsværk, men blev 1614 ombygget af Christen Thott med
Mursten og forsynet med fire tarvelige Renæssancegavle. Over Indgangen staar en
Stentavle, hvis Indskrift siger, at Kirken er restaureret 1736 af Henr. Bielke Kaas.
Skibet, Koret og det nordre Kapel ere overhvælvede. Altertavlen (Christus i
Getsemane, en Kopi af C. Blochs Maleri i St. Hans Kirke i Odense) er fra 1897 i en
Renæssanceramme (den gamle Altertavle, Nadveren, er paa Rynkebygd.). Granitdøbefont
med Messingfad fra 1656. Prædikestolen er et ret vel udført Snitværk fra Beg. af
17. Aarh. Middelalderlige Alterstager med Skinkelernes og Bielkernes Vaabener;
Sølvalterstager, skænkede 1744 af H. Bielke Kaas. I nordre Kapel Ligsten over Jørgen
Skinkel til Lammehave, † 1563, og Hustru Margrethe Walkendorff (tidligere i
Korgulvet; se Saml. til Fyens Hist. VI S. 172 og Tegn. af æld. nord. Arkitekt. 2. Saml.
4R. Pl. 16) og et Sandstensepitafium over Christen Thott til Boltinggd.; under Kapellet
en muret Begravelse, hvori to smukke Sarkofager, den ene af Sandsten, den anden af
Granit, hvori hvile General Henrik Bielke Kaas og Hustru Anna Vind v. d. Kuhla. Det
søndre Kapel er 1776 indrettet til Gravkapel for General Eickstedt og Familie og
prægtig udstyret i antik Stil (udf. af Harsdorff og Wiedewelt) med Marmorsøjler,
marmorbeklædte Vægge og Kuppelhvælving; det indeholder tre Marmorkister med forgyldte
Broncebeslag, hvori hvile Overkmhr. Eickstedt, hans Hustru Marie Louise f. Krakewitz
og Søn, Kapt. Henr. Chrf. E., † 1770. Under Alteret er en muret Begravelse for
Lammehaves Ejere. — I Kirkegaardshegnet en middelalderlig muret Indgang.

Boltinggaard tilhørte i 16. og 17. Aarh. Familien Thott, af hvilken Christen T., † 1617,
nedbrød Rynkebygd., som han ogsaa ejede, og af Materialet opførte en ny
Hovedbygning paa Boltinggd. Hans Datter var den for sin Lærdom bekendte Birgitte
T., † 1662, gift med Otte Gøye til Turebygaard. Hun efterfulgtes af sin Broder
Henrik Thott, der blev ruineret under Krigen og maatte for Gæld afstaa B. til sin
Svigerinde Jfr. Margrethe Friis, der 1670 solgte Gaarden til Henr. Gyldenstierne,
† 1696, fra hvem den gik over til Enken Anna Helvig v. d. Kuhla, † 1709, og
derefter til Broderdatteren Anna Vind v. d. K. († 1744), som bragte Gaarden til sin Mand
General Henr. Bielke Kaas († 1773). Ved Testam. af 1766 bestemtes, at der af B. og
Rynkebygd. skulde oprettes Stamhuset Kaaseslund. Efter deres barnløse Død gik
Gaarden ifl. Testam. over til Overkmhr. H. H. v. Eickstedt, † 1801, der paa mødrene
Side var beslægtet med Kaas, tilfaldt derefter Henr. Bielke Kaas’ tredje Søsters, Birgitte
Kaas’ Slægt, Kapt. H. J. Huitfeldt († 1833), der 1807 fik Lov til at sælge Gaardene
mod at substituere det paatænkte Stamhus med et Pengefideikommis, det
„Kaaseslundske“ (nu i Familien Huitfeldt-Kaas’ Besiddelse). Gaarden købtes af Etatsr. H.
J. Hansen († 1831), derefter af Proprietær Wamberg og Birkedommer Holm, hvilken
sidste blev Eneejer og derpaa solgte den til Juel, fra hvem den for Gæld gik over
til det Gersdorffske Fideikommis, der 1853 solgte den til H. C. Petersen til
Dalumgaard; 1854—57 ejedes den af Urmager Jessen, som solgte den til H. Langkilde,
som senere indkøbte nogle bortsolgte Arealer, alt for omtr. 200,000 Kr. Nuv. Ejer
er hans Svigersøn H. Lauesen. — Hovedbygningen, af Grundmur i eet Stokv.
med Kælder og Kvist, er opf. 1854. Den har før været omgiven af Grave (se om
Gaarden Personalh. Tidsskr. 3. R. II Bd. S. 214).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:49 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0762.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free