- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
733

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med takkede, blindingssmykkede Gavle, tilføjede. Skibets og Korets romanske Gesims
med Smaakonsoller og Tandsnit er bevaret. Korets Sider have været inddelte med
Pilastre, af hvilke de paa Nordsiden endnu ere bevarede, ligesom flere af de oprindelige
Vinduer i Kor og Skib. Den gotiske Korgavl er ejendommelig trappeformet, med
Blindinger og fritstaaende Søjler. Kirkens Hvælvinger ere fra den senere Middelalder.
Altertavlen er et barokt Snitværk med et tarveligt Maleri (Christus i Getsemane).
De usædvanlig store Alterstager ere skænkede af Claus Rask og Hustru 1697.
Prædikestolen er et ret rigt Snitværk fra 1573. Romansk Granitdøbefont. Inventariet
restaureredes 1894. I Kirken et tarveligt Krucifiks fra Middelalderens Slutn. og
Ligsten over Præsten Daniel Iversen Køler, † 1645. I det hvælvede Taarnrum, der
adskilles fra Skibet ved en smuk, smedet Jærndør, staa to Marmorkister, hvori hvile
Gregers Juel, † 1776, og Hustru Amalie Christiane Raben, † 1803. I Kirkegaardshegnet
en anselig, muret Indgang.

Juelsberg er af nyere Oprindelse. Dens betydelige Jorder hørte fordum under
Nyborg Slots Ladegaard, men bleve 1672 mageskiftede til Claus Rask, Borgmester i
Nyborg, senere Politimester i Kbh., † 1705. Han henlagde Jorderne til en mindre
Gaard Bavnergaard, hvor han opførte en ny, større Bygning af Bindingsværk og
kaldte Gaard og Gods Raskenberg. Hans Enke Anne Margrethe Lauridsdatter
ægtede Kaptejn Erik Flemming Ulfeld, ved hvis Fallit 1723 Gaarden ved Auktion blev
solgt til Gehejmer. Hans Adolph v. Ahlefeldt (der havde købt Sprogø 1721, hvilken
var forenet med J. til 1814, se II S. 606); han tilkøbte af Kronen 542 Td. Hrtk.
Bøndergods i de omliggende Byer og solgte 1728 Raskenberg til Justitsr. Chr. v. d. Maase.
Af ham solgtes 1744 Gaarden for 61.000 Rd. til Kancellir. Jens Dreyer († 1753). Ved
Auktion efter hans Enke Anna Elisab. Haman blev Gaarden (66 Td. Hrtk., 196 Td.
Konge- og Kirketiender og 706 Td. Bøndergods) solgt 1770 for 115,000 Rd. til Justitsr.
Saxesen, Forvalter Bredahl og Jens Svitzer, der Aaret efter afhændede den for 124,000
Rd. til Gehejmer. Gregers Juel, † 1776. Hans Enke Amalie Christiane Raben, 1.
Gang gift med Gehejmer. Carl Juel til Stamhuset Taasinge, oprettede 20/2 1797
Gaarden til et Stamhus, Juelsberg, for Slægten Juel, saaledes at hendes Søn af 1.
Ægteskab, Kmjkr. Kn. F. Juel skulde have det, medens hun ved Testam. bestemte,
at hendes Søn af 2. Ægteskab og Døtrene, hvoraf en var gift med Grev Petersdorff,
og en anden med Grev Raben, skulde have i alt 40,000 Rd. D. C. Fra Grev
Petersdorffs Side skete Indsigelse mod disse Dispositioner, men Skifteretten gav hende
Medhold (ifl. hendes Bevilling af Marts 1779 til at tage den Bestemmelse, hun vilde,
med Raskenberg og alt, hvad hun ejede, dog at hendes Børn ikke fornærmedes i
deres Arveret efter Loven), og Stamhuset tiltraadtes efter hendes Død 1803 af Kn.
F. Juel, senere Kmhr. og Generallieutn. samt dansk Gesandt i Paris, † 1847. Da
hans Ægteskab var barnløst, gik Stamhuset efter Erektionsbestemmelserne over til
hans Halvbroder, Kmhr. Oberst H. R. Juel til Stamhuset Hverringe, † 1857, der
efterlod begge Stamhuse til sin Søn, Kmhr., Major H. Juel, † 1875, hvis Søn Kmhr.
Kn. F. Juel er den nuv. Besidder. — Den nuv. Hovedbygning er opført 1777 i
italiensk Renæssancestil i to Stokv. med to store Sidefløje og er restaureret 1897. I
Haven er der store Driverier.

Landsbyen Skalkendrup, „Scalketorp“, nævnes 1390, da en Væbner Absalon
Pedersen skænkede og skødede til Sortebrødrene i Odense alt sit rørlige og urørlige
Gods, som han ejede i denne By.

I Aaskov boede 1495 Væbneren Urne Jepsen af Slægten Algudsen.

Ved Slipshavn (gml. Form Slibshavn) nævnes allerede 1589 en Skibsbro; under
Chr. IV byggedes der en ny Bro. Ved Slipshavn ses Resterne af et gammelt Batteri.

Bovense Sogn, Anneks til Aunslev, omgives af dette og Flødstrup
Sogn samt Store Bælt. Kirken, mod S. V., ligger 1¼ Mil N. N. V. for
Nyborg og ligesaa langt S. Ø. for Kjerteminde. De ikke videre
højtliggende, temmelig jævne Jorder ere lermuldede. Strandskov. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Nyborg til Kjerteminde.

Fladeindholdet 1896: 1294 Td. Ld., hvoraf 692 besaaede (deraf med Hvede 53,
Rug 106, Byg 192, Havre 146, Bælgsæd 6, Frøavl 18, Blandsæd til Modenh. 71,
Grøntf. 33, Kartofler 12, andre Rodfr. 53), Afgræsning 127, Høslæt, Brak, Eng m. m.
312, Have 21, Skov 67, Moser 11, Hegn 15, Stenmarker m. m. 3, Veje og Byggegr.
43, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1893: 122 Heste, 515 Stkr. Hornkvæg
(deraf 345 Køer), 150 Faar og 163 Svin. Ager og Engs Hrtk. og halv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:54 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0789.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free