- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
735

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kissendrupgaard har 13 Td. Hrtk., 136 Td. Ld., hvoraf 1 Eng, 18 Skov, Resten Ager
(et Fæstehus). Dienstrupgaarde (Vald. Jrdb. Dinestrup).

Flødstrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vindinge
Hrd.’s Jurisdiktion (Nyborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Nyborg
Lægedistrikt, 6. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.’ 78. Lægd. Kirken tilhører Stamhuset Juelsberg.

Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor med halvrund
Afslutning, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opførte i romansk Tid af
tilhuggen Kamp paa en to Skifter høj, smukt profileret Kampestenssokkel. To
oprindelige Vinduer og Rester af Norddøren ere bevarede. Taarn og Vaabenhus, begge med
kamtakkede Gavle, hidrøre fra den senere Middelalder. Skibets Hvælvinger ere fra
samme Tid. Altertavlen (Christus) er malet 1865 af N. P. Holbech (den gamle brændte
1865). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1606. Enkelte af Stolestaderne
have Høegernes og Quitzovernes Vaabener og Aarst. 1588. I Taarnet en Dør fra
1588. I Koret to Ligsten over Didrik Quitzov til Rørbæk, † 1561, hans Hustru
Mette Hardenberg og Datter Anne, og over Christen Quitzov, † 1587, og Hustru
Margrethe Høeg. Alterstagerne bære sidstnævntes Vaabener og Aarst. 1589. I Skibet
Epitafium over Kai Madsen Pram, † 1697, nedennævnte Poul Bagger til Risinge, og
deres Hustru Pernille Købke. Under Koret tilmuret Begravelse for Ejerne af Rørbæk
(13 Kisteplader hænge i Koret). Den store Klokke er fra 1525.

Rørbæk tilhørte 1438 en Adelsmand Cort Bærend og 1472 Clement Timmesen,
1531 Diderik Henningsen Quitzov, † 1561, Brodersønnen Henning Q., † 1569, dennes
Søn Christen Q., † 1587, og hans Søn Just Q., † ugift 1603, fra hvem Arven gik over
til hans Moder Margrethe Høeg. Gaarden tilfaldt derefter hendes Brodersøn Gregers
Høeg, hvis Søn Jens H. døde paa R. 5/11 1691, efter at han otte Dage i Forvejen
havde solgt Gaarden (147 Td. Hrtk.) til Hans Mortensen Møller. Derefter blev den (217
Td. Hrtk.) 1728 af Jens Møller afhændet til Kommercer. Otto Jacobsen Engelsted og
Provst Claus Wedel, hvilken sidste 1731 solgte sin Part til sin Medejer, som efterlod
den til sin Søn Kancellir. M. U. Engelsted († 1762), hvis Enke Elisabeth Birgitte Lund
1786 afstod den til sin Søn Justitsr. Otto E. tillige med Risingegaard. Hans Enke
overdrog den 1826 til sin Søn M. H. Engelsted, efter hvem den ved Arveudlæg kom
til Jægerm. M. H. R. Wright-Engelsted, † 1894, hvis Enke nu ejer den. —
Hovedbygningen,
der indtil over Midten af 18. Aarh. var omgiven af Grave, bestaar af
en ældre Hovedfløj af Egebindingsværk i eet Stokv. med Kælder og Kvist samt to
Sidefløje, ligeledes af Bindingsværk. Avlsbygningerne ere af Grundmur og opførte af
den sidste Ejer; Hestestalden og en Lade ere dog ældre, af Bindingsværk.

Risinge var tidligere en mindre Avlsgaard, der ved 1665 ejedes af Borgmester Jens
Madsen Rosenberg, hvis Svigersøn Thomas Købke 1689 indløste den fra sine
Medarvinger. Hans Svigersøn Poul Bagger († 1722) erhvervede 1702 paa lignende Maade
Gaarden, som hans Enke Pernille Købke († 1731) 1727 solgte til sin Søn af første
Ægteskab Hugo Pram, der ved Sammenlægning af fire Bøndergaarde 1730 fik den
oprettet til Hovedgaard. Hans Enke Mette solgte 1759 R. Gaard og Gods for 16,060
Rd. til Kancellir. M. U. Engelsted til Rørbæk. Hans Enke solgte den til en Proprietær
Pedersen, efter hvem den ved Auktion 1827 købtes af C. F. Fog (efter Sigende for
12,000 Rd. foruden resterende Skatter og Renter); 1873 købte den nuv. Ejer Etatsr.
L. Fog den af Medarvingerne for 200,000 Kr. — Hovedbygningen, der er opf.
i 18. Aarh., er af Bindingsværk i eet Stokv. med Kvist; 1844 forlængedes Bygningen.
Ved en Ombygning af Laderne 1859 fandtes paa noget Tømmer udhugget: H. P.
(Hugo Praem?) 1730-1745-1794.

Hannesborg har før hørt under Skovsbo, Rynkeby Sogn, men solgtes herfra 1836
for 38,000 Rd. som selvstændig Ejendom. Nu ejes den af L. C. Castenskiold.

Aar 1583—88 nævnes Mullerupgaard, som da var beboet af en Adelsmand
Henning Jørgensen Brand.

O. Th. N. Krarup, der var Præst her fra 1852 til sin Død 1862, havde Ry som
udmærket Landøkonom og gjorde Flødstrup Præstegaard vidt bekendt ved den
fortrinlige Maade, han drev den paa.

Ullerslev Sogn, Anneks til Flødstrup, omgives af dette, Aunslev og
Skjellerup Sogne samt Odense Amt (Aasum og Bjærge Hrd.). Kirken,
midt i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil N. V. for Nyborg og ligesaa langt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:54 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free