- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
749

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod Ø., og et Vaabenhus ved Skibets Vestgavl. Skib og Kor ere opførte i romansk
Tid af tilhuggen Kamp med profileret Sokkel; i den senere Middelalder (se Rørdam,
Hist. Kildeskr. 2. R. II Bd. S. 522 om Afladsbreve og andre Breve vedr. Kirken)
er Kirken bleven ombygget, flere af Sokkelstenene ere anbragte oppe i Muren paa
Skibet, hvis midterste Parti er af Mursten; paa Nordsiden og Sydsiden findes et
liggende Kors; omtr. samtidig er vel Taarnet, af Mursten, tilføjet. Kirken havde indtil
1857 kun to Hvælvinger (i Vestenden og over Koret) og ellers fladt Loft, men i
dette Aar, da den næsten helt ombyggedes, fik den 3 Hvælvinger over Skibet, ligesom
et Vaabenhus mod S. nedreves, og det nuv., af Mursten med Bjælkeloft, opførtes.
Altertavlen er et Maleri fra 1857 af A. Dorph (den korsfæstede); tarvelig Prædikestol
fra 1857; Granitdøbefont med Bladornamenter og firsidet Fod med Hoveder. I Koret
en Tavle med en af Præsten Jens Madsen Faber forfattet Indskrift paa Latin og et
dansk Vers, der melder, at Kirken er bleven restaureret 1693 paa Bekostning af
Erik Sehested og Hustru. Ved Kirkens Nordside er opstillet en Sten med
skaalformede Fordybninger.

Lykkesholm, i den ældste Tid kaldet Magelund, nævnes første Gang 1329, da
den ejedes af en Fru Margrethe til Magelund; kort efter tilhørte den en holstensk
Adelsmand Gert Høcken, der pantsatte den til Peder Brok, som atter 1333 pantsatte den
til Claus og Dose Blok m. fl. Den tilhørte dog siden hans Søn Junker Albert Brok,
hvis Enke ægtede Iven Hvitkop, som med hende fik 2/3 af M. En flg. Ejer, Hartvig
Hummersbüttel skødede 1381 Magelund eller, som den ogsaa da kaldtes, Lykkesholm til
Fikke Moltke, der 1391 solgte den til Dronn. Margrethe. Hun overlod den straks til
Henneke eller Johs. Olufsen (Bjørn), efter hvis Død den tilfaldt hans Svigersøn Hr.
Steen Basse og efter ham ved Hr. Steens og hans Hustrus Testamenter Hr. Torbern Bille
og Hr. Oluf Axelsen Thott. Sidstnævntes Datter Fru Birgitte solgte sin og sine
Søskendes Part i L. til Hr. Torbern Billes Søn Bendt B., som saaledes blev Eneejer.
Efter ham ejedes den af Eiler Rønnov, hvis Datter Berete ægtede Henning Quitzow,
† 1569, derefter af hans Søn Eiler Q., † 1640, som 1640 solgte L. til Kansler
Christen Thomesen Sehested, † 1657. Hans Søn Erik S. og dennes Søn Otte
S. († 1718) ejede derpaa Gaarden, som sidstnævnte 1714 ved Auktion solgte til sin
Søster Margrethe S., Vincents Kaas’ Enke, † 1715, hvorpaa Gaarden tilfaldt hendes
Søsterdatter Margrethe Rammel Winterfeld, g. m. Lieutn. Hans Fr. Kaas, der 1721
mageskiftede L. til Børge Trolle mod Lungholm. Ved Auktion efter ham 1730 blev
L. (510 Td. Hrtk.) købt af Gehejmer. Theodor Adeler, hvis Arvinger 1769 solgte
Gaard og Gods for 71,000 Rd. C. til Krigsr. Otto Lindegaard, † 1778. Fra ham gik
den over til Sønnen Justitsr. Salomon L., † 1825, og dennes Søn Etatsr. Otto L.,
† 1875; hans Søn, Hofjægerm. P. S. Lindegaard, er den nuv. Ejer. — Hovedbygningen,
der ligger smukt omgiven af Grave for Enden af en lille Indsø og tæt ved
Ørbæks Udspring, bestaar af 3 Fløje, opførte af Grundmur i to Stokv., hvoraf
Hovedfløjen mod V. vistnok er opført af Henning Quitzow i Midten af 16. Aarh., medens
de to Sidefløje stamme fra Slutn. af 18. Aarh; der er hvælvede Kældere.
Ladebygningerne ere til Dels ombyggede i de sidste tyve Aar. I Nærheden af den nuv.
Hovedbygning vises paa et med Grave omgivet Voldsted Ruiner af det gamle „Magelund
Slot“, der skal være nedbrudt af Dronn. Margrethe. Der ses endnu Murbrokker.

Paa Lindeskov Mark er der fredlyst et Dyssekammer og to Langdysser, af hvilke
den ene, 504 F. lang, er den største Langdysse, som kendes i Landet; 126
Randsten ere endnu bevarede; den anden Langdysse, 78 F. lang, indeslutter 4
Gravkister. Fra en Jættestue paa Lindeskov Mark hidrører et ret betydeligt Fund (i
Nationalmuseet).

Om Sognets Hist. se under Ryslinge Sogn S. 710; se ogsaa Kirkeh. Saml. 4. R.
IV Bd., S. 58 flg.

Herrested Sogn omgives af Ellested, Ørbæk, Refsvindinge og Ellinge
Sogne, Odense Amt (Aasum Hrd.), Hellerup og Søllinge Sogne samt Gudme
Hrd. (Ryslinge S.). Kirken, mod N., ligger 1½ Mil V. S. V. for Nyborg.
De højtliggende, temmelig jævne Jorder ere dels lerede og lermuldede, dels
grusede og grusmuldede. Omtr. 1/5 af Arealet er dækket af Skov
(Kragelund, Blandsk., Dyrehave, Hestehave, Bjørnemose). Langs Sydøst-, Øst- og
Nordøstgrænsen løber Villumstrup Aa, en Biaa til Vindinge Aa. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Svendborg til Odense.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:00 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-3/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free