- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
770

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kirken, fordum indviet til St. Andreas (for Kirken er der udstedt Afladsbreve 1360,
1386, 1395 og 1403), bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Sakristi
mod N., Kapel mod N. og Vaabenhus mod S. Kirken er opført omtr. 1200 i
Rundbuestil af omhyggelig tilhugne Kvadre af Kamp. Et enkelt rundbuet Vindue kan
skimtes. Syddøren har haft en smagfuld Portal med Halvsøjler, der dog nu er delvis
forstyrret ved en Udvidelse af Døraabningen. Korets Ydermure have haft Blindinger,
hvis runde Buer bæres af slanke Halvsøjler. Flere Steder findes indmurede
Basreliefs med Fremstillinger af David med Slyngen, en Kriger, en Dvrefigur o. l. (se
Løffler, Uds. over D. Kirkebygn. S. 128). Ved Midten eller Slutn, af 15. Aarh. blev
Taarnet tilføjet, og vistnok fra samme Tid skrive sig Sakristiet, Kapellet og
Vaabenhuset, Skibets Mure bleve forhøjede og Hvælvinger indbyggede. Kirken er bleven
restaureret i 1850’erne, ved hvilken Lejlighed store, nye Vinduer indsattes, og
1874-75, da Kapellet blev overhvælvet og forbundet med Skibet, Vaabenhuset udvidet,
Sydportalen omdannet og det Indre smagløst overmalet. Der er fundet Kalkmalerier
fra 1555. Altertavlen og Alterbordets Træbeklædning ere fra 1614, med Munkernes
og Bassernes Vaabener. Romansk Granitdøbefont med smagfulde Ornamenter.
Prædikestolen er et udmærket Snitværk fra Beg. af 17. Aarh. I Korets Nordmur en meget
stor, oprindelig med Farver smykket Mindesten af gotlandsk Kalksten over Hr.
Hans Steensen fra Steensgaard, † 1594, Hustru Margrethe Basse og Søn Chrf. S.
(legemsstore Portrætfigurer), opsat af Enken 1599. Under Koret findes en nu
tilmuret Begravelse med fem Kister med Ligene af Steensenernes Familie; over
Begravelsen laa til 1875 en Gravsten (nu i Vaabenhuset) over ovenn. Hans Steensen og
hans Børn, opsat af Enken 1600, med Fremstilling af 6 Sønner og 2 Døtre.

illustration placeholder
Steensgaard.


Steensgaard hed tidligere Krogagergaard og tilhørte 1471—79 Hans Jensen
(Mylting) til Egelykke, men synes snart efter at være kommen til Kronen, af hvis
Lensmænd nævnes Søren Stampe, Anders Røllike 1526 og Henrik Glob 1541, indtil
den 1577 kom til Familien Steensen, idet Knud Steensen mageskiftede Lundbygaard
i Vordingborg Len og sit øvrige sjællandske Gods mod K. og andet Krongods paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free