Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
¾ Mil Ø. S. Ø. for Rudkjøbing. De ikke videre højtliggende, noget bakkede
Jorder ere for det meste stærkt lerede, mod Ø. noget lettere. En Del Skov
(Nebbesk., Bønnelykke Sk.). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Rudkjøbing
til Spodsbjærg.
Fladeindholdet 1896: 2850 Td. Ld., hvoraf 1306 besaaede (deraf med Hvede
181, Rug 125, Byg 485, Havre 276, Bælgsæd 14, Blands. til Modenh. 55, Grøntf.
46, Kartofler 35, andre Rodfr. 89), Afgræsn. 340, Høslæt, Brak, Eng m. m. 625,
Have 29, Skov 310, Moser 5, Kær 44, Hegn 50, Stenmarker 59, Veje og Byggegr. 72,
Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1893: 226 Heste, 884 Stk. Hornkvæg (deraf
615 Køer), 262 Faar og 298 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk.
1895: 243 Td.; 26 Selvejergaarde med 155, 8 Arvefæstegd. med 32, 2 Fæstegd. med
9, 145 Huse med 38 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890:
995 (1801: 646, 1840: 966, 1860: 1144, 1880: 1142), boede i 204 Gaarde og
Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomhed, 591 af Jordbr., 7 af Gartneri,
30 af Fiskeri, 174 af Industri, 16 af Handel, 13 af Skibsfart, 53 af forsk.
Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.
I Sognet Longelse Kirke (i Vald. Jrdb. Liungæhals), ved Landevejen,
med Skole og Forskole, og Byerne: Nørre-Longelse med Præstegd., Mølle
og Telefonstation; Sønder-Longelse med Skole, Fattiggaard (opf. 1859,
25 Pladser), Kro, Mølle og Andelsmejeri; Longelse-Sønderskov; Pederstrup;
Spodsbjærg, Færgested med Overfart til Taars, Laaland (ved Færgebroen,
der ligger i Tullebølle S., er der indtil 11 F. Vand), Dampskibsforbindelse
med Nakskov, Strandkontrollørbolig, Telefonstation (Telegrafkabel mellem
Spodsbjærg og Taars, nedlagt 1899). Assemose, Gde., Longelsesand, Nebbe
og Barager, Huse. Hovedgaarden Møllegaard har 28 Td. Hrtk., 328
Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 28 Skov, Resten Ager. Havgaard har omtr. 31
Td. Hrtk., 330 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 60 Skov, Resten Ager; 5 Huse.
Gaardene Bønnelykke og Bondegaard.
Longelse S., een Sognekommune med Annekset, hører under Langelands
Herreders Jurisdiktion (Rudkjøbing), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og
Rudkjøbing Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3.
Udskrivningskr.’ 94. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Langeland.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V., Sakristi mod N.
og Vaabenhus mod S. Kirken er opf. i Midten eller Slutn. af 12. Aarh. og bestod
oprindl. af Skib og Kor, opført i Rundbuestil af raa og kløvet Kamp med hugne
Sten til Vinduesindfatninger, Hjørner og Sokkel. I Østsiden af Døren ind til Skibet
findes et Relief, forestillende en Mand, der holder et Kors foran sig. I sildig gotisk
Tid blev Koret nedbrudt, Skibets Mure forhøjede og forlængede mod Ø., hvor et nyt
Kor tilføjedes, og Kirken overhvælvet. Omtr. samtidig tilføjedes Taarnet, det
overhvælvede Sakristi mod N. og Vaabenhuset mod S. 1830 blev Taarnet delvis ommuret,
ved hvilken Lejlighed Underrummet, der er forbundet med Skibet, fik fladt Loft.
Kirken er restaureret 1865. Udskaaren Altertavle, fra 1. Halvdel af 17. Aarh., i
Renæssancestil. Oblatæske, skænket 1689 af Hr. Michel Jørgensen Fimmer og Hustru.
Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning paa Kummen. Udskaaren Prædikestol, fra
1625, i Renæssancestil.
Møllegaard tilhørte i 2. Halvdel af 16. Aarh. Oluf Gaas, derefter i Fællig Søren
Gaas og Niels Hendriksen Sandberg, derefter Mogens Bille, † 27/9 1597 paa M., hans
Søn Steen B., Bernt Pedersen v. Deden 1614, hans Søn Rudbek v. D. 1688, dennes
Søn Bernt Fr. v. D., † 1704, Kapt. Vincens Steensen Kaas, † 1709, g. m. Mette
Margr. Sehested († 1715), Enke efter B. Fr. v. Deden; dernæst ejedes den af Kapt.
Chrf. Radeleff, Ritmester Henr. Chrf. Pultz, Niels Krag, † 1794, hvis Enke solgte den
til Fr. Greve Ahlefeldt-Laurvigen. Derefter ejedes den 1830—34 af A. v. Hedemann,
som solgte den til M. Petersen; fra 1871 besiddes den af den nuv. Ejer, C. M.
Petersen. — Hovedbygningen er opf. 1880 af Grundmur (Arkitekt: Hagemann)
og bestaar af to Fløje i to Stokv. og Kælder og et Midtparti i eet Stokv. og Kælder.
Longelse Sogn har tidligere hørt under Nørre Herred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
