Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fladeindholdet 1896: 6238 Td. Ld., hvoraf 2795 besaaede (deraf med Hvede
396, Rug 218, Byg 1096, Havre 490, Bælgsæd 10, Blandsæd til Modenh. 317, Grøntf.
88, Kartofler 62, andre Rodfr. 116), Afgræsn. 1033, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1541,
Have 69, Skov 243, Moser 236, Kær 18, Hegn 118, Stenmarker m. v. 38, Veje og Byggegr.
136, Vandareal m.m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 424 Heste, 1868 Stkr. Hornkv. (deraf
1339 Køer), 1096 Faar, 702 Svin og 12 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 576 Td; 23 Selvejergaarde med 207, 42 Arvefæstegd. med
173, 25 Fæstegd. med 113, 239 Huse med 61 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse, over
1/2 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1873 (1801: 1164, 1840: 1538,
1860: 1734, 1880: 2088), boede i 362 Gaarde og Huse; Erhverv: 58 levede af
immat. Virksomhed, 1173 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 44 af Fiskeri, 281 af Industri,
51 af Handel, 32 af Skibsfart, 128 af forsk. Daglejervirks., 52 af deres Midler, og 49
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Magleby („Kirkeby“) med Kirke, Præstegd. og Skole;
Nordenbro med 2 Skoler (østre og vestre), Forsamlingshus, Fattiggaard
(opf. 1874, Pl. til 30 Lemmer), Købmandsforretn., Mølle, Andelsmejeri og
Ølbryggeri; Søndenbro med Skole, Købmandsforretn., Mølle og
Andelsmejeri. Fiskerlejet Bagnkop (Vidensk. Selsk.: Barnkop), paa Sydvestkysten,
med Skole, Havn (anl. 1858, udvidet 1899, 9 F. Vand, Havnefyr),
Udskibningssted, Købmandsforretn., Kornmagasin, Mølle, Bageri,
Strandkontrollørbolig, Telegraf- og Telefonstation. I Bagnkop, der har omtr. 65 større
og mindre Fartøjer, drives ret betydeligt Fiskeri. Saml. af Huse: Kokkestræde.
Bøsselykke, Vognsbjærg. Lundsgaarde, Munkegaarde, Sædballe, Gde. og
Huse, m. m. Hovedgaarden Brolykke, under Stamhuset Ahlefeldt (se S.
780), har 47¼ Td. Hrtk. (deraf under Grevsk. Langeland 14½ og
Allodialgods 5), 374½ Td. Ld., hvoraf 100½ Eng, Resten Ager; paa Gaarden et
Mejeri. Hovedgaarden Holmegaard, under samme Stamhus, har 35½
Td. Hrtk. (deraf under Grevsk. Langeland 8½), 296½ Td. Ld., hvoraf
26½ Eng, Resten Ager. Gaarden Nordenbro, under Grevsk. Langeland (se
S. 763), har 38¼ Td. Hrtk., 314½ Td. Ld., hvoraf 32 Eng, Resten Ager.
Søgaard, under samme Grevsk., har 28¾ Td. Hrtk,, 355½ Td. Ld., hvoraf
64 Eng, Resten Ager. Præstegaarden har omtrent 15½ Td. Hrtk. Paa
Fakkebjærg Banke er der et hvidt fast Fyr (se Vignetten S. 773), der
vises fra et hvidt, sekskantet, 27 F. højt Taarn; Flammens Højde o.
Havet 125 F., Lysvidden 3¾ Mil. Ved Kjelds Nor er der ligeledes et
hvidt, fast Fyr, der vises fra en Jærnbaake (Fl. Højde 48 F., Lysvidden
2 Mil).
Magleby S., en egen Sognekommune, hører under Langelands Herreders
Jurisdiktion (Rudkjøbing), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Rudkjøbing
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 6. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
88. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Langeland.
Kirken, paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V.,
Korsfløj mod N., Sakristi mod N. og to Vaabenhuse, et mod N. og et mod S. Kirken
er opført ved Midten af 12. Aarh. i Rundbuestil af firhugne Granitkvadre. Koret
synes oprindl. at have haft halvrund Apsis mod Ø. Begge de oprindelige Indgange
med Portaler med fritstaaende Søjler ere bevarede (den søndre nu tilmuret). Af de
oprindelige, rundbuede Vinduer er et enkelt bevaret. Den dobbelte Granitsokkel er
under Koret prydet med Arkaderækker i Relief. I Slutn. af 15. eller i Beg. af 16.
Aarh. blev Koret nedbrudt og Skibet forlænget betydeligt mod Ø., hvor det
afsluttedes med en lige Mur. Samtidig blev Kirken overhvælvet og det ret anselige Taarn,
hvis overhvælvede Underrum er aabent ind til Skibet med en Spidsbue, tilføjet.
Taarnet blev restaureret 1762 og fik et slankt Spir. 1829 blev dets Overdel
ombygget. Korsfløjen og Sakristiet ere overhvælvede, Vaabenhusene have flade Lofter
(det søndre Vaabenhus er Ligkapel). Det nordre Vaabenhus har takket Gavl med
Blindinger, og indtil 1876 var Kirkens Østgavl afsluttet paa lignende Maade.
Samtlige Tilbygninger ere opførte af store, røde Munkesten i Munkeskifte med Indblanding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
