Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1870 af Roed. Prædikestol fra Kirkens Opførelsestid; Døbefont, støbt af Cement.
Over Indgangsdøren mod V. er anbragt Basrelieffer af Thorvaldsen.
Søbygaard var tidligere et Gods, hvorefter et af Øens fire Len benævnedes. Det
tilhørte 1540 Jens Gregersen og blev 1590 solgt til Hertug Hans den yngre,
rimeligvis af Gregersens Slægt. Hertug Hans lod Gaarden ombygge og befæste. Se om
dens Hist. videre S. 786. Efter at det var blevet kgl. Gods 1730, blev det nedlagt
1772 og udparcelleret. — Ved den nuv. Søbygaard ses umiddelbart ved hinanden
to Voldsteder, paa hvilke Gaarden har ligget. Det ældste, som sikkert tilhører
den tidlige Middelalder, er anlagt paa en høj, naturlig Banke, ved den inderste Vig
af den nu udtørrede Vid Sø. Ved Afgravning af Banken er der dannet en større,
skævt firsidet Platform, der har baaret Borgen, og om Bankens Fod har der været
en Grav med foranliggende Jordbrystværn; dette har mod N. sluttet sig til en høj,
lige Voldkam, der er fremkommen ved en Gennembrydning af Banken, og som ved
en Grav mod N. igen er skilt fra den nordl., meget omdannede Del af Banken. Det
yngste Voldsted bestaar af to, 13 F. høje firsidede Banker (177 × 184 F. og 100 × 120
F.), der have været forbundne ved en Bro og adskilte ved og omgivne af Sø (nu
udtørret).
Tæt Ø. for Søby lige ved Landevejen skal der have staaet et Kapel, hvorom
Navnet „Kapelhøj“ har mindet (Navnet er nu forsvundet).
Haven blev udflyttet ved Landets Udskiftning paa den nordvestl. Spids af Øen.
Ø. for Byen har ligget „Borrestedgrav“, der trods Navnet ikke viste Spor af at være
noget Befæstningsanlæg. — Paa Skjoldnæs var det i Vald. Jrdb. nævnte andet
Krongods paa Ærø („Skyoldænes“). Paa Næbet, yderst paa Næsset, er der Spor af en
1812 opkastet Skanse.
Ved Stormfloden 13/11 1872 blev Skaden i Søby Sogn vurderet til 11,155 Rd.,
hvoraf 1200 faldt paa Havnen og 9000 paa Vid Sø, der da blev fyldt med Vand.
Søby Sogn var Anneks til Bregninge fra 1746 til 1869, da det blev et eget
Sognekald.
Bregninge Sogn omgives mod N. V. af Søby, mod S. Ø. af Tranderup
Sogn, mod Ø. og V. af Lille Bælt. Kirken, mod S. V., ligger omtr. 1
Mil V. for Ærøskjøbing. Omtr. i Midten hæver Synneshøj, 215 F., 67,5
M., sig (trig. Station). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Ærøskjøbing
og Marstal til Søby.
Fladeindholdet 1896: 2850 Td. Ld., hvoraf 1645 besaaede (deraf med Hvede 8,
Rug 347, Byg 368, Havre 310, Boghvede 20, Bælgsæd 106, Kommen og Raps 20, Frøavl
7, Blandsæd til Modenh. 140, Grøntf. 147, Kartofler 62, andre Rodfr. 96, andre Handelspl.
14), Afgræsn. 788, Høslæt, Brak, Eng m. m. 265, Have 46, Kær 9, Hegn 10,
Stenmarker 26, Veje og Byggegrunde 54, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1893:
262 Heste, 1152 Stkr. Hornkv. (deraf 865 Køer), 1754 Faar, 872 Svin og 2 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 257 Td.; 73 Selvejergaarde
med 207, 211 Huse med 50 Td. Hrtk. og 2 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890:
1406 (1803: 1074, 1840: 1252, 1860: 1449, 1880: 1484), boede i 283 Gaarde og
Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomh., 828 af Jordbrug, 4 af Gartneri,
16 af Fiskeri, 364 af Industri, 43 af Handel, 3 af forsk. Daglejervirks., 98 af deres
Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Bregninge, ved Landevejen, delt i Øster-Bregninge,
Vester-Bregninge og Tværby, med Kirke, Præstegd., Skole, Fattiggaard (opf.
1873, Plads for 30 Lemmer), Kro, Mølle, Teglværk og Kalkbrænderi,
Andelsmejeri, Uldkartefabrik og Statstelefonstation. Skovby med Skole (ny
opført 1889 efter Tegn. af Arkitekt E. Schwanenflügel) og Andelsmejeri;
Leby med Teglværk. Midt i Sognet et Forsamlingshus (opf. 1890).
Bregninge S., en egen Sognekommune, hører under Ærø Hrd.’s Jurisdiktion
(Ærøskjøbing), Svendborg Amtstue- (Filial i Ærøskjøbing) og Ærø
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 7. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
81. Lægd. Kirken ejes af Staten (se S. 620).
Kirken, i Vester-Bregninge, bestaar af Skib og Kor med lige Afslutning, Taarn
mod V. med højt, spaantækket Spir og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
