- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
14

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjørring (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kr.; Sparernes saml. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 1898 3,316,861
Kr., Rentefoden 3 3/5 à 4 pCt., Reservefonden 252,779 Kr., Antal af Konti
2465. — I Aktieselskabet Landbospare- og Diskontokassen
opr. 8/12 1870) er Aktiekapit. 75,000 Kr.; 31/3 1899 var Folio- og
Indlaanskontoen 1,544,388, Vekselkontoen 913,726 Kr.; Sparernes saml.
Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 98 1,474,058 Kr., Rentefonden 3 3/5
à 4 pCt., Reservefonden 32,443 Kr., Antal af Konti 2217.

I gejstlig Henseende danner Hjørring et eget Pastorat.

Hjørring hører til 7. Landstingskreds og Amtets 3.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Hjørring Amtstue- (Amtsforvalteren
bor her) og Hjørring Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og har et
Apotek. Den hører til 5. Udskrivningskreds’ 485. Lægd og er
Sessionssted for Lægderne 485—510, 516, 517, 522 og 523.

Ved Hjørring Toldsted er ansat en Toldforvalter og to
Strandkontrollører (i Lønstrup og Lilleheden), ved Postvæsenet en Postmester
og tre Ekspedienter og ved Telegrafvæsenet en Overtelegrafist.

Vendsysselbanen (fra Nørre-Sundby til Frederikshavn), den sidste
Del af den østjydske Længdebane, anlagdes ifl. Lov af 24/4 1868 og
aabnedes 15/8 1871; den er over 11 Mil (87 Km.); se i øvrigt under Fredericia.
I Driftsaaret 1897-98 solgtes paa Hjørring Station 67,877 Billetter; til
H. ankom 47,041 og afgik 15,841 Cntr. Gods.

Historie. Hjørring, der i Knytlingesaga kaldes Jórungr, i øvrigt senere skrevet
Heringæ, Høffring, Høring, og Hørring (lat. Horinga\ at Navnet skal komme af
„Højring“ paa Grund af de høje Bakker, der omgive den, er højst usandsynligt),
er en meget gammel By, vistnok Vendsyssels ældste. Dens ældste kendte Privilegier
bleve givne den af Erik Plovpenning 1243, og de ere senere blevne bekræftede bl. a.
1459, 1484 (tillige udvidede), 1514, 1584, 1590 og 1604. Den var i Middelalderen en ret
anselig By. Den var Stiftets Hovedstad; her holdtes Vendelboernes Sysselting,
den var Møntsted i Perioden 1147—57, og Børglum-Biskoppen residerede ofte
her, især i den ældre Tid, paa sin Gaard Bistrup, ɔ: Biskopstorp, der laa tæt
uden for Byen. Om Byens Betydning i Middelalderen vidne dens tre Kirker,
idet de to lige ved Byen liggende Kirker St. Hans og St. Olai ogsaa have hørt
til Hjørring. Tillige havde den i den katolske Tid et St. Annæ Kapel, der har
ligget Sydvest for Anlægget Christiansgave paa „Fattigjorden“ (se S. 13) paa den
saakaldte Kapelhøj. Kapellet skal være blevet nedbrudt i 15. Aarh. og afløst af
det S. 8 nævnte St. Annæ Kapel ved St. Kathrine Kirke. Der ses endnu
Murbrokker paa Stedet. Tæt ved Kapellet fandtes en hellig St. Hans Kilde; Stedet for Kilden,
der blev besøgt endnu i 1840’erne, betegnes ved en lille, tragtformet Sænkning.
Ligeledes har der i Byen været et St. Knuds Gilde. Efter Reformationen gik det
tilbage for Byen; 1554 hørte den op at være Stiftets Hovedstad; dog vedblev den
at være Samlingssted for Provstemøderne indtil 1684. Til dens Tilbagegang have vel
ogsaa de voldsomme Ildebrande bidraget. Ved Aar 1600 skal der have været en
Brand, hvorved det meste af Byen gik op i Luer; i Maj 1647 brændte 17 af de
bedste Gaarde omkring Torvet; 22/7 1693 blev hele Byen paa nogle faa Huse og
Kirkerne nær lagt i Aske, og den var næppe genopbygget, før en Brand 5/4 1702
fortærede 11—12 Gaarde (se Saml. til jydsk Hist. III S. 255, og Bircherods Dagb.
S. 273 og 400); 1816 var der en ny heftig Brand, og 1819 brændte en hel Gade.
Ogsaa er den bleven hjemsøgt under Krigene. I hvor høj Grad Grevens Fejde har
skadet den, vides ikke; men i Svenskekrigen var den baade 1657 og 1658 besat
af Fjenden og maatte betale store Kontributioner (se Saml. til jydsk Hist. IX S. 157
flg.). Aar 1672 havde den 782 Indb.; men det gik endnu mere tilbage i 18. Aarh.;
1769 havde den 596 Indb., og D. Atl. kalder den „en liden By og ringe Landstad“.
I 19. Aarh. er den imidlertid atter vokset, navnlig ved sin Handel; dens vigtigste
Udskibningssted var i mange Aar Ladepladsen Løkken indtil Jærnbanens Aabning
1871, efter hvilken Tid Omsætningen hovedsagelig foregaar over Frederikshavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:03 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free