Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederikshavn (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Næringsloven 5397, Tilskud fra Stat til Alderdomsunderst. 4364,
Indtægt af Aktiver 17,662 Kr.; Udgifter: Bidrag til Stat 1515, til Amt 158,
til Amtsskolefond 821, Byens Bestyrelse 4037, Fattigvæs. 7747,
Alderdomsunderst. 9799, Skolevæs. 23,977, Rets- og Politivæs. 9033, Medicinalvæs.
2761, Gader og Veje 8799, Belysn. 1843, offtl. Renlighed 1025,
Vandforsyning 3774, Højtidsoffer 2700 Kr. Kommunen ejede 31/12 1898 i Kapitaler
142,319, i faste Ejendomme 394,880 Kr. og skyldte bort 406,946 Kr.
Skatteproc. for Afgiften paa Formue og Lejlighed beregnes efter en stigende
Skala fra 3 til 6 1/2 pCt.
Kommunens faste Ejendomme: den gamle Kirke med Kapel, 1/4 af
Raadhuset, Kommuneskolen med Gymnastikhus, Fattiggaarden, 3
Fattighuse, Vandværket, Bangsbo Mølle og Parceller, 120 Td. Ld. Jorder og et
omtr. 32,000 □ Al. stort Stykke Jord midt i Byen.
Byens Politikorps bestaar af 1 Lieutenant og 24 Mand, men er i en
længere Aarrække ikke blevet benyttet, Brandkorpset af en
Brandinspektør, 3 Brandmestre og 15 faste Brandsvende.
I Frederikshavns Bank (opr. 7/5 1892) er Aktiekapitalen 100,000
Kr.; Indlaans- og Foliokontoen var 31/12 1898 505,463, Vekselkontoen
369,706 Kr. — I Frederikshavns og Omegns Sparekasse (opr.
18/9 1844) var Sparernes saml. Tilgodehav. 31/3 1898 3,425,933 Kr.,
Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 263,089 Kr., Antal af Konti 5378.
Byens største Mærkelighed er Havnen, den bedste paa Jyllands Østkyst
næst Aarhus’ og af særlig Betydning som Nødhavn og Havn for Skibe,
der maa afvente gunstig Vind for at komme om Skagen. Den ejes af Staten.
Byens gamle „Fladstrands Havn“ N. Ø. for Kastellet var egentlig kun en
Ankerplads, beskyttet af Revene og Smaaøerne. Begyndelsen til Statens Havn
skete ifl. Res. af 3/4 1805 ved Anlægget af en mindre Baadehavn, 16,000
□ Al. stor og indtil 6 F. dyb (det inderste af den nuv. Havn); ved nye
Res. af 1830, 1832 og 1833 bevilgedes større Summer til en betydelig
Udvidelse og Uddybning, hvilke Arbejder vare fuldendte 1841, og Havnen
var da 30,000 □ Al. stor med en Dybde af 8-14 F. Fra 1855 foretoges
nye Udvidelser, saa at den i 1870’erne havde naaet en Størrelse af
172,000 □ Al. med en Dybde af 13 1/2-14 1/2 F. Endelig begyndtes 1882
og fuldendtes 1894 Havnen i dens nuv. Skikkelse som Nød- og
Tilflugtshavn. Omkostningerne ved den sidste Udvidelse vare omtr. 2,5 Mill. Kr.,
og hele Havnen staar, med de tidligere Udgifter, Staten i 3,2 Mill. Kr. Havnen
bestaar af en omtr. 33 Td. Ld. stor Forhavn med et 300 F. bredt Indløb
og en Dybde af indtil 22 F., en østre Inderhavn, ligeledes indtil 22 F. dyb,
og en vestre Inderhavn, 16-18 F. dyb, tils. omtr. 25 Td. Ld. Under
sædvanlige Forhold kunne Skibe med 21 F. Dybgaaende søge den, under
de ugunstigste Forhold, med Paalandsstorm, er den tilgængelig for Skibe
med indtil 18 1/2 F. Dybg. Molerne ere af Sten, væsentlig fra Hirsholmene
(se disse). Hele Havnens Størrelse er omtr. 70, Havnepladsens 23 Td. Ld.,
Bolværkernes Længde 4445 F. Havnen bestyres af en Kommission, der bestaar
af en kgl. ansat Havneingeniør som Formand og to af Indenrigsministeriet og
to af Byraadet valgte Medlemmer. Ved Havnen er ansat en Havnemester.
Den aarl. Indtægt af Havne- og Bropenge er omtr. 66,000 Kr. Havnen har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
