Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 41 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skagen (Købstad)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Limfjordsegnene og Norge. Man gik dog hurtig over til at bruge Tran, hvormed man
belyste Farvandet fra Toppen af et Taarn. Taarnet bortskylledes 1584 i et Uvejr,
men opførtes paany og bestod 1606, da man indførte Belysning med 6 (fra 1610 8)
store Talglys, af en aaben Fod af Tommer, oven paa hvilken fandtes et Rum med
Senge til „Blusserne“ eller Fyrpasserne, og oven paa dette atter et Rum med
Vinduer til alle Sider, i hvilket Lysene brændte. Fyret kaldtes nu en „Lygte.“
1626—27 blev Overdelen af Taarnet omdannet til Stenkulsfyring, men kort efter er det vist
nedbrændt, thi næste Aar blev det første danske Vippefyr til Stenkulsblus opstillet
paa Skagen af daværende Borger i Helsingør, senere Tolder paa Skagen og
Fyringsforvalter i Danmark Jens Pedersen (Grove). Vippefyrene kaldtes „Fyringer“, og
Skagens Vippefyr bestod efter Olavius’ Beretning, da det 1745 atter afløstes af et
Taarnfyr, „af et meget højt og tykt Træ, der lignede en Møllestub og var omgivet
af Stivere; oven paa Stubben stod en stor Jærngaffel, som var til at dreje
omkring paa Stubben, paa det at Fyrpanden altid kunde komme til at hænge paa

Skagen, efter Resen. 1. St. Laurentii Kirke. 2. „Hou-Søe, hvor der sigis fordum at have standen en Gaard, som skall være siunchet“. 3. St. Laurentii Kilde. 4. Galgen, 5. Præstegaarden. 6. Raadhuset og Torvet. 7. Kapellet. 8. Lygten. 9. „Et Huus ved Stranden, som kaldes Boen, hvor udi fischer Redskab forvaris“. 10. „Nord-Søe og Øster-Søe“. 11. „Capellet i Høien og Byen, som hører under Skaggens Frihed“. 12. „Deres fiske-hield, hvor Fiskene ophænges og tørres“.

Vindsiden. Vippestangen, saa svær som et Mastetræ, gik ned i Gaffelen, og ved
den ene Ende af Vippestangen hængte Panden; i denne, som var til at hidse op
og ned med en Tallie, gik omtr. 6 Skæpper Stenkul paa Gangen“. Vippefyret stod
paa Fyrbakken, men da denne var bleven undergravet af Havet, opførtes 1745 noget
nordligere det S. 36 omtalte Taarn, der først kun var 54 F. højt og et Pandefyr;
senere blev det forvandlet til et Lampefyr (se videre S. 36). Til Redningsvæsenet
i sin nuv. Skikkelse, med dets Stationer med synkefri Baade og Raketapparater, er
Begyndelsen sket ved 19. Aarh.’s Midte, særlig efter Tilskyndelse af Claudi, og
Redningsvæsenet organiseredes ved Lov af 26/8 1852; der findes nu i alt omtr. 60 Stationer,
som ere underlagte Bestyreren for det nørrejydske Redningsvæsen.

Skagen har haft en Latinskole, der oprettedes ved Midten af 16. Aarh. efter
Tilskyndelse af Bisp Oluf Chrysostomus, og som nedlagdes 1740; Rektoren var
tillige Sognekapellan (se Aalborg Katedralskoles Progr. 1871).

I Skagen ere fødte Prof. ved Kbh.’s Universitet Nicolaus Scavenius, † 1590, den
teol. Prof. Laurids Mortensen Scavenius (Søn af en Fisker), f. 1589, † 1655, og Jakob
Brønnum Scavenius, Søn af Handelsmand Brønnum (se II S. 856), † 1820.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>