- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
63

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flade Sogn (Horns Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Teglværk, Lygten, Fylleledet, Jegen, Birkebakken, Storevangen, Tøttenborg,
Østerdal, Sønder-Stenhoven m. m. Vandværk ved Donbæk (se S. 26).

Flade S., een Sognekommune med Annekset, hører under Horns Hrd.’s
Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
482. Lægd. Kirken tilhører Seminariefonden.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod N. og Korsarm mod S. Den ældste
Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af store Mursten i Munkeskifte. Korgavlen
og Kirkens Sydvæg ere ombyggede, saa at Murenes Udsmykning med Lisener og
Rundbuefriser nu kun ses paa Nordmuren. I den senere Middelalder forlængedes
Skibet 24 F. mod V., og Vaabenhuset tilføjedes; derimod er Korsarmen, af smaa
Mursten, fra en langt senere Tid, ligesom Kirkens Gavle have faaet Kamme. Kirken
har fladt Bjælkeloft (gibset i Koret); i Korbuens Sydside er der en muret Niche.

illustration placeholder
Knivholt.


Ved en Restauration 1898 under Ledelse af Bygningsinspektør Kampmann er der
bl. a. indsat nye Vinduer. Altertavlen er i Barokstil fra 18. Aarh. med et nyere
Maleri: Korsfæstelsen; anselige Malmstager, skænkede 1591 af Villum Frandsen.
Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Udskæringer fra 1588, skænket
af Mogens Juel til Knivholt. De øverste, udskaarne Stolestader bære Aarst. 1592.
I Kirken to Mindetavler vedr. et af Christen Jensen Møenbo til Knivholt og Hustru
1756 opr. Legat. I Korvæggen stor Ligsten over Mogens Juel og hans to Hustruer
(legemsstore Figurer). Udvendig paa Korets Sydmur en Ligsten over Præsten Hans
Borchorst, † 1678. En gotisk Ligsten, hvorpaa stod „Stephanus sacerdos 1402“,
er nu borte.

Bangsbo tilhørte i Middelalderen Børglum Kloster (om Johannes Werkmester de
Bangsboodh, nævnt 1364, har ejet B. eller kun været Foged der, vides ikke), tilfaldt ved
Reformationen Kronen og blev 1573 afhændet til Otte Banner. Den ejedes derefter af Otte
Skeel († 1634), Enken Birgitte Lindenov († 1648) og deres Søn Christen S., † 1670,
hvorefter den tilfaldt hans Søstersønner Holger, Otte og Albert Bille. Otte B. udkøbte 1671
sine Brødre, men blev 1674 dræbt i Viborg, og B. kom saa til Holger Billes Sønner, af
hvilke Henrik B. 1692 afkøbte sine Brødre Steen og Chr. Fr. B. deres Fjerdeparter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free