- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
67

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hirsholmene (Horns Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hirsholmene, en egen Sognekommune, høre under Horns Hrd.’s
Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
483. Lægd. Kirken tilhører formentlig Øernes Ejer. Præsten er tillige
Skolelærer.

Den lille og lave Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus, af
Bindingsværk, mod S. Den er opført ved 1640 af Mursten og Bindingsværk og med
Bræddegavle, men senere til Dels ombygget med Grundmur. Kirken har fladt
Bræddeloft. Den udskaarne, katolske Altertavle fra gotisk Tid, restaureret 1899 (i
Midtpartiet Gudfader og Søn, paa Siderne St. Laurentius og St. Catharina), maa have
tilhørt en anden Kirke. Døbefont af Træ; Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil
fra 17. Aarh.; paa de sidste staa Aarst. 1631 og 1688; en Messehagel, der
opbevares i Kirken, er fra 1647 med O S og B L. (ɔ: O. Skeel og Birgitte Lindenov) og
to Vaabener. I Loftet hænger et Skib fra 1722.

Hirsholmene (i Vald. Jrdb. Hælsholmæ, maaske af Personnavnet Helf), der bestaa
af Granit og ere oversaaede med talrige Rullesten, kun nogle Steder dækkede af et
tyndt Lag Muld, ere utvivlsomt Aflejringer fra Istiden. Øerne hørte i tidligere Tid
til Elling Sogn, i hvis Kirke „Holmboernes Stole“ endnu vistes ved Midten af 19.
Aarh.; men 1634 gav Chr. IV Øernes Ejer, Otte Skeel til Hammelmose og Bangsbo
(† 1634) Tilladelse til at lade opføre en Kirke, da Sejladsen til Elling ofte var farlig,
især om Vinteren, og Præsten ikke let kunde komme over til Øerne, naar det
var nødvendigt; Kirken var vistnok færdig 1638 (D. Atl. siger rigtignok først 1641),
og Skeel oprettede et Legat paa 300 Rd. (Fundats af 1643), der endnu bestaar, og
hvis Renter tilfalde Præsten. En Beboer Ole Jensen Holmbo skal have taget megen
Del i, at Hirsholm fik sin egen Kirke. Øerne have fra den Tid udgjort et selvstændigt
Pastorat undtagen 1812—43, da de vare forenede med Frederikshavn. Præsten har
ofte haft Nød med at slaa sig igennem; allerede den første Præst, Peder Andersen
Knudstrup, klager 1646 over sine daarlige ekonomiske Forhold paa de fattige Øer,
som kort i Forvejen vare blevne plyndrede af de svenske; Præstekaldet har vistnok
ofte været ubesat; saaledes har der ingen Præst været fra 1881. — Øerne
overlodes 1583 („en Holm, kaldet Hertsholm, hvorpaa der bor nogle Fiskere, en Holm,
kaldet Græsholm, som er udskaaren af Stranden i 2 Parter, og en lille Holm, kaldet
Deye“, se Kronens Sk. S. 270) af Kronen til Mourids Podebusk til Kjørup; senere
vare de en Tid lang under Bangsbos Ejere; 1769 ejedes de af Hans Eifler. Hvad
der i vor Tid især har henledt Opmærksomheden paa dem, er Planen om at anlægge
en Nødhavn for det nordl. Kattegat der. Allerede 1795 tænkte man paa at anlægge
en Havn paa Nordøstsiden af Græsholm; 1848, da Øerne ejedes af en Jmfr. Übersax,
fremlagde en Englænder Maxton en Plan om et Havneanlæg der, hvilket dog blev
opgivet ved Krigens Udbrud; 1862 genoptoges Planen af Fyringeniør Grove, men
da blev den heller ikke til noget paa Grund af Krigen 1864; 1871 købte et
Interessentskab Øerne med det Formaal at faa anlagt en 1. Klasses Nødhavn, som
ved en Dæmning fra Græsholm til Fastlandet skulde sættes i Forbindelse med den
østjydske Jærnbane, og i de flg. Aar blev Planen alvorlig drøftet, indtil Frederikshavn
gik af med Sejren (se S. 29). I 1870’erne havde Ejerne anlagt et Stenhuggeri,
hvorfra der udførtes Sten, især til Brolægning; 1883 købte Marineministeriet Øerne, og
fra den Tid blev det meste af Stenmaterialet til Frederikshavns Havn taget herfra. —
Paa Øerne findes vilde Kaniner. (Se om Hirsholmene Geogr. Tidsskr. IS. 169 flg.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free