- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
92

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubjærg Sogn (Vennebjærg Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rubjærg Sogn omgives af Annekset Maarup, Vennebjærg og Jelstrup
Sogne, Børglum Hrd. (Børglum og Lyngby S.) og Skagerak. Kirken, noget
mod N., ligger omtr. 1 3/4 Mil V. S. V. for Hjørring. Jorderne ere for det
meste højtliggende, da Sognet er opfyldt af Lerbakken Rubjærg Knude
(højeste Punkt 237 F., 74 M.), der til Dels er dækket af Klitter, og som
med bratte, indtil 180 F. høje Skrænter falder af mod Havet, som stadig
tager bort af Bakken. Mod Ø. ere Jorderne for en Del sandmuldede.
Gennem det sydøstl. Hjørne gaar Vejen fra Hjørring til Løkken.

Fladeindholdet 1896: 2815 Td. Ld. hvoraf 817 besaaede (deraf med Hvede
3, Rug 247, Byg 151, Havre 313, Blandsæd til Modenh. 50, Grøntf. 8, Kartofler 38,
andre Rodfr. 6), Afgræsn. 633, Høslæt, Brak, Eng m. m. 448, Have 5, Skov 10,
Moser 47, Kær og Fælleder 8, Heder 84, Flyvesand 709, Veje og Byggegr. 53 Td.
Kreaturhold 1898: 131 Heste, 602 Stkr. Hornkv. (deraf 377 Køer), 830 Faar, 274
Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 63 Td.; 22
Selvejergaarde med 45, 59 Huse med 18 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 475 (1801: 232, 1840: 361, 1860: 393, 1880: 444), boede i
96 Gaarde og Huse; Erhverv: 16 levede af immat. Virksomh., 377 af Jordbrug, 14
af Fiskeri, 30 af Industri, 13 af Handel, 18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
Sognet har Rigdom paa Tørv.

I Sognet den enligt, lige inden for Klitten beliggende Rubjærg Kirke
og Byerne: Rubjærg (Nørre- og Sønder-Rubjærg) med Mølle; Ulstrup;
Kajholm med Skole. Præstegaarden (Maarager), Alstrupgde. Løkkens
Vejkro
(„Ny Løkkens Kro“), Gaard, Teglværk og Markedsplads (Marked
i Sept.). Kronholm, Gd. og Mølle. Paa Rubjærg Knude en Baake (der skal
opføres et Fyrtaarn). I Sognets sydl. Del et Metodistkapel (opf. 1887).

Rubjærg S., een Sognekommune med Annekset,, hører under Vennebjærg
Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 501.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere
opførte i romansk Tid af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Paa
Vestgavlen staar EW MB 1792. Imellem Granitkvadrene findes indsat i Muren
Dækpladen til et Alter, med Relikviegemme. Deri smukke rundbuede Norddør er
bevaret, ligeledes Syddøren, foran hvilken Vaabenhuset er tilbygget. I Korets
Nordmur findes et ejendommeligt lille Vindue. Skibet har fladt Bjælkeloft, Koret senere
indbygget Stjernehvælving. Den halvrunde Granitkorbue er bevaret. Altertavlen
bestaar af en malet Flade med Skriftsprog og i Midten et lille gotisk Krucifiks.
Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning paa Foden. Prædikestol i Barokstil. Paa
en af Kirkestolene Aarst. 1589. I Skibet et stort Krucifiks. I Kirken er opstillet en
mærkelig korsdannet Endesten til et tidligt middelalderligt Gravminde (se Løffler,
Gravst. Pl. XVII).

Alstrup Gaardsted nævnes 1499. 1654 blev Gaarden fæstet bort til en Bonde;
1661 blev den af Jens Bildt til Hæstrup skødet til Mogens Krabbe og hans Søskende,
som 1662 skænkede den til deres Søster Margrethe, hvis Moder Fru Maren Kruse
1670 beboede Gaarden; 1682 ejedes den af Margrethe Krabbes Ægtefælle Ritmester
Brockdorff i Norge, men var da „af Sandflugt moxen fordærvet“.

Hr. Knud Ulfeld afhændede 1651 til Hans Wulf Unger en Gaard Kajholm med
et Afbygge „Krumholmb“ og et Bol og et Gadehus i Rubjærg; Unger
afhændede det igen til Otte Lunov 1653, der atter 1660 skødede Kronholm til den forrige
Ejer, men selv vedblev at skrive sig til Kajholm. 1668 og 1671 tilhørte den
Antonius Kempter v. Silchhofen, der afkøbte sin Frue Anne Krabbes Arvinger en
Halvpart i den, som han solgte 1674 til Fru Eva Unger, Gjord Galts, hvis Søn af 1.
Ægteskab Oluf Krabbe 1702 solgte den (7 1/2 Td. Hrtk.) til sin „Søster“ Jfr. Hedevig
Unger, som ægtede Degnen i Ingstrup Michael Vibe; 1756 solgte Ghrf. Vibe K. (5
Td. Hrtk.) til Jens Lund af Kjettrup; 1793 tilhørte den Anne Pedersdatter, Laurs
Thomsens Enke. 1662 havde den alt kun „Bondebygning“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free