Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vor Sogn (Dronninglund Herred) - Dronninglund Sogn (Dronninglund Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Enke Berte Christine Baronesse Juel, † 1732, og Søn Peder Reedtz, † 1780, hvis
Søn Kmhr. Holger Reedtz-Thott 1791 ved Auktion solgte V. med Skove, Tiender (henh.
98, 27 og 54 Td. Hrtk.) samt Rugtved og Bøndergods (463 Td. Hrtk.) for 104,250
Rd. til Brødrene Niels († 1819) og Jens Steenild, dog med Forbehold af Forkøbsret.
Jens S. efterlod den 1825 til sin Datter, hvis Mand, Overkrigskommissær J. Fr. Schultz
og dennes Søn af s. Navn solgte den 1842 til Kmjkr. E. E. Rosenørn, Kmjkr. H.
A. Hoppe og Jægerm. H. Bloch, af hvilke førstnævnte overtog den 1849 (med Gods)
for 230,000 Rd., først sammen med Konferensr., Højesteretsassessor P. J. Bruun og
fra 1865 alene, indtil han 1872 solgte den (uden Gods og uden de senere tilkøbte
Skove) for 305,000 Rd. til den nuv. Ejer, cand. jur. P. B. Scavenius.
Hovedbygningen, der hører til Landets interessanteste Herregaarde, ligger i
et Mosedrag, omgiven af 100 F. brede Grave, over hvilke fører en fast Bro i Stedet
for den tidligere Vindebro. Den bestaar af to under en ret Vinkel sammenstødende,
grundmurede Fløje i to Stokv. med Kældere. Den østl. Fløj, Hovedfløjen, er
opf. af Ingeborg Skeel omkring 1590 (paa den under Kirken omtalte Sten paa
Kapellets Mur staar, at hun lod Gaarden opføre 1586, over Portalen staar 1588 og
1591), i ældre Renæssancestil af røde Mursten med talrige Sandstensforsiringer om
Port og Vinduer og Sandstensbaand og Pilastre paa Murfladerne. Rigest udstyret er
Hovedportalen mod Ø. med Fodstykker med Løvemasker, der bære doriske Søjler,
hvis nederste Dele omsluttes af rigt ornamenterede Bælter; Arkitraven og
Portbuen ere udstyrede med Menneskehoveder og Masker, og i Frontespicen er der en
Tavle med Otte Banners og Ingeborg Skeels fædrene og mødrene Vaabener og en
Indskrift, der fortæller, at hun som bedrøvet Enke lod Huset bygge; over
Frontespicen staar et kronet Skjold med et sammenslynget F S. Porten har Hvælvinger
(oprindl. 1 Stokv. højere). Paa hvert af Fløjens Yderhjørner staar et ottekantet
Taarn, og midt paa Indersiden et lignende med Opgang til Bygningens to Dele, der
adskilles ved den høje Port. Endelig er der et Trappetaarn i Hjørnet mellem denne
Fløj og Nordfløjen; paa en Sten ved Døren staar: 1738, hentydende til en
Restauration. Kældrene ere overhvælvede, men Værelserne ere helt omdannede; dog
ere endnu bevarede nogle udskaarne Egetræsdøre og to Kaminbukke (se Tegn. af
ældre n. Arkit. 1. S. 4. R. Pl. 18). Nordfløjen bestaar af to Dele, af hvilke den
østl., af røde Munkesten i Munkeskifte, er den ældste, fra 16. Aarh., fra før Branden
1534 (flere halvt forkullede Bjælker have vidnet om denne). Kælderen har dobbelte
Tøndehvælvinger, hvilende paa 4 firkantede Murstenspiller; i Kælderen findes et
mørkt Fangehul, „Rosodonten“, til hvilket man kun kommer gennem en smal Dør,
hvorigennem man maa krybe. Første Stokv., med to Rum, har Krydshvælvinger; i
det største samles de 4 Hvælvinger i Midten paa en Kampestenssøjle; andet Stokv.,
med fladt Loft, har været een Sal, prydet med simple Kalkmalerier; 3. Stokv. var
Vægtergangen. Den vestl. Del af Nordfløjen, fra Slutn. af 16. Aarh., er af røde
Munkesten i Blokskifte og uden hvælvede Rum; dens blindingsprydede Kamgavl
mod V. er opf. 1876 i Lighed med Fløjens Østgavl, som endnu ses oppe paa
Loftet ind mod Hovedfløjen. Der har ogsaa været en sydl. Fløj af Bindingsværk,
vistnok opf. i 17. Aarh. (1662 beskrives Bygningerne som bestaaende af to
grundmurede Huse i to Stokv., omgivne af en Brandmur, til hvilken der indvendig var
bygget 4 Halvtagshuse i 1 Stokv., de 3 af Bindingsværk, det 4. af Grundmur), men
denne blev nedbrudt ved en Restauration 1875-78, der navnlig omfattede Nordfløjen.
(Se P. B. Scavenius, Voergd., i „Ude og Hjemme“, 2. Aarg. 1878-79 S. 25 flg., og
Tegn. og Grundpl. ved C. F. Hetsch, i Nationalmus. Arkiv).
Idskov er mulig det „Eggeskov“, hvortil en Adelsmand Niels Juel skrev sig 1504.
Sognet har tidligere (alt før 1555) været Anneks til Albæk, indtil det ved Res.
af 2/9 1896 blev et eget Pastorat.
Dronninglund Sogn, det største i Landet, omgives af Albæk, Vor,
Hellevad og Ørum Sogne, Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Kattegat. Kirken,
midt i Sognet, ligger omtr. 3 1/2 Mil S. V. for Sæby og 3 Mil N. Ø. for
Aalborg. De i den nordl. Del højtliggende og bakkede Jorder, hvor
Vendsyssels højeste Punkt, Knøsen, 432 F., 136 M., ligger, mod S. lavtliggende
og jævne, med store Engstrækninger og Moser opfyldte Jorder ere meget
forskellige, dels gode, sortmuldede, som i Omegnen af Dronninggaard, dels
lerede mod N. Ø., dels skarpe og sandede mod N. og V.; store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
