Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vrejlev Sogn (Børglum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gde., Harken, Gde. med Mølle, Liegaarde, Plet og Stokbro, Gde., m. m.
Vrejlev Mølle.
Vrejlev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum
Hrd.’s Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr.,
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 517.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, fordum indviet til St. Nicolaus, den gamle Klosterkirke, der tidligere har
staaet i Forbindelse med Herregaarden (se ndfr.), bestaar af Skib og Kor ud i eet
med lige Afslutn. samt Taarn mod V. Den ældste Del, Skibets Nord- og Vestmur,
enkelte Partier af Sydmuren og muligvis en Del af Korets indvendige Mur, er
opført i romansk Tid, forneden af Granitkvadre, foroven vistnok af vekslende Skifter
Granit og Mursten. Flere af de oprindelige, rundbuede Vinduer paa Nordmuren ere
bevarede. Vistnok i 17. Aarh. er Kirken undergaaet betydelige Forandringer: Koret,
der har haft Apsis (flere af de runde Granitkvadre ses hist og her), blev opf. i sin
nuv. Skikkelse, væsentlig af Mursten, med spidsbuede (nu blindede) Vinduer;
Ydermuren i Korets Sydside og største Delen af Skibets Sydmur bleve ommurede, af
Mursten med indblandede Granitkvadre (Aarst. 1655 og 1667 angive nyere
Restaurationer), Skibets Nordmur forhøjedes med Mursten, og Kirken fik Hvælvinger.
Indvendig er hele Kirken ved en Række murede, firkantede Piller delt i et Hovedskib
og et smallere Sideskib mod N. Sideskibets to Østl. Hvælvingsfag ere afskildrede
og tjene til Gravkapel, det „Holsteinske” (et andet, det „Gabel-Hobeske“, var
tidligere indrettet i Sideskibets vestl. Ende, men blev nedrevet ved Midten af 19. Aarh.
og Kisterne nedsænkede paa Kirkegaarden). Paa Skibets Sydside ses to tilmurede
Rundbuer, adskilte ved en firkantet Pille (de have ført ud til Korsgangen). Taarnet,
hvis Underrum nu er Vaabenhus, er bygget i Forlængelsen af Hovedskibet. Paa
Korets Nordside synes at have staaet et Sakristi, hvoraf Murrester staa som to
Murpiller. Anselig Altertavle; Prædikestol og Døbefont af Træ ere fra 1639, skænkede
af Jens Juel og Fru Ide Gøye. I den vestl. Del af Hovedskibet et Panel fra
Renæssancetiden. To Messinglysekroner fra 18. Aarh. Paa en af Pillerne et Krucifiks. Paa
Buerne over Kapellet er malet en Række danske Adelsvaabener. I Gulvet Ligsten
over Forvalter og Forpagter paa Vrejlev Hans Poulsen Møller, † 1717, og Hustru.
Mellem to af Hvælvingerne en Sørgefane over Oberst Joh. Vilh. v. Hobe til
Vrejlevkloster, † 1761. I Kapellet, over hvis lave Hvælvinger der er et Pulpitur,
„Nonnekoret“, staa Kister med Ligene af Peder Juel til Vrejlevkl., † 1676, hans Hustru
Fru Helvig Krabbe, † 1697, hans Datter Ide Dorthe Juel, † 1721, Jfr. Ingeborg Juel,
† 1694, Generalmajor Chr. G. v. Mösting til Rønnovsholm, † 1720, og Hustru Cathrine
Marie Juel, † 1712 (1871 lod Grev Holstein til Holsteinborg Kisterne restaurere). I
Kirken opbevares Kisteplader med Indskrifter over Cl. E. Ermandinger til Vrejlevkl.,
† 1755, hans Hustru Helmiche Margr. Lassen, † 1765, og Datter Cecilia Christina,
g. m. Jens Dytschou, † 1770. Klokken, med en Indskr. i Minuskler, er vist fra
Midten af 15. Aarh.
Herregaarden Vrejlevkloster var i Middelalderen et Nonnekloster af
Præmonstratenserordenen. Hvornaar det er stiftet, vides ikke; det nævnes første Gang 1253
eller 1254, men er sikkert noget ældre, efter Kirkens ældste Dele at dømme fra
Beg. af 13. Aarh. (da der 1215 afsendtes en Kannik fra Børglum Kl. til Rom for at
faa Pavens Tilladelse til Oprettelsen af et Kloster for Præmonstratensernonner, kan
man antage, at dette gælder Vrejlev, om end den ønskede Tilladelse ikke blev given).
I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior forvaltede Jordtilliggendet.
Dette synes ikke at have været ubetydeligt; i alt Fald kendes flere Skøde- og
Mageskiftebreve desangaaende; 1489 hedder det, at Klosteret ejede Hæstrup Kirke;
ligeledes havde det vistnok Birkeret. Ud over Godshistorien og Navnene paa nogle
Priorer og Priorisser vides dog ikke meget om Klosteret. Ved Reformationen
blev det sekulariseret og inddraget under Kronen, som bortforlenede det til adelige,
deribl. den tidligere Viborgbisp Jørgen Friis; Nonnerne fik dog Lov at blive boende,
og endnu 1560 siges det i et Forleningsbrev, at Jomfruerne skulde have tilbørlig
Underholdning til Klæder og Føde. Aar 1575 mageskiftede Kronen V. til Jens
Bille mod Allindemagle Gaard og Gods. Sønnen Henning B. solgte V. til Fru Sophie
Brahe, Peder Munks, fra hvem den 1624 ved Indførsel kom til Henrik v. d. Wisch,
der 1627 solgte den til Iver Prip, som dog straks overdrog Købet til Henriks Søn
Bendix v. d. W.; 1636 solgtes V. af Anders Friis til Hr. Mogens Kaas. Siden ejedes
den af Oberst Peder Juel, † 1676, Enken Fru Helvig Krabbe, † 1697, deres Døtre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
