Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børglum Sogn (Børglum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet Børglum Kirke, sammenbygget med Hovedgaarden
Børglumkloster, og Byerne: Børglum med Præstegd., østre Skole, Forsamlingshus
(opf. 1896), Mølle og Teglværk; Fristrup; Skjøttrup med Fattiggaard for
Børglum-Furreby Komm. (opf. 1870, Plads for 38 Lemmer; tillige
Alderdomsbolig) og Mølle; Vittrup, ved Landevejen, med vestre Skole og Mølle.
Saml. af Gde. og Huse: Børglumhede, Børglumkjær, Huse, Fristruphede,
Huse, Stenbjærg, Tidselbak, største Delen af Løt, Huse.
Hovedgaarden Børglumkloster har 69 1/4 Td. Hrtk. foruden 3 5/8 Td. A. og E. Hartk.
Skove, omtr. 1400 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, 300 Skov (Børglumkl. Sk.
i Ugilt S.), Resten Ager; til Gaarden høre af Fæstegods 31 3/4 og af
Arvefæstegods 63 Td. Hrtk. (i Børglum, Vrensted og Ugilt Sogne). Gaarden
Hjortnæs (med Hovedgaardstakst) hører under Børglumkloster. Gaardene
Christiansdal og Nielsminde (Afbyggergaarde af Børglumkl.) have tils. 26
Td. Hrtk., 645 Td. Ld. (deraf 390 under Christiansdal), hvoraf 60 Eng, 40
Skov og Plantning, Resten Ager; under Christiansdal en Del Fæstegods i
Børglum, Vejby og Stenum Sogne. Mariegaarde.
Børglum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Børglum Hrd.’s
Jurisdiktion (Hjørring), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Lægedistr. 7.
Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 508. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Børglumkl.
Den højtliggende, anselige, 124 F. lange og 64 F. brede Kirke, Domkirke i den
katolske Tid og Klosterkirke, udgør den nordl. af Hovedgaarden Børglumklosters 4
Fløje. Den bestaar af treskibet Langhus og Kor med lige Gavl, er uden Taarn og
stammer fra en af store, gule Mursten i den seneste Middelalder opf. Kirke, som nu
er forkvaklet ved senere Forandringer. Koret er i sine nederste Partier af tilhugne
Granitkvadre og hviler paa en meget anselig profileret Dobbeltsokkel, der er en af
de faa Rester af en ældre, romansk Granitkirke, som vistnok var opf. i 1. Halvdel
af 12. Aarh. Ved en af Nationalmuseet 1862 foretagen Undersøgelse fandtes der en
Del Fundamenter (senere for største Delen benyttede af den dav. Ejer af Børglumkl.
til Afbyggergaardene), der viste, at denne Granitkirke har været en ejendommelig
Bygning, navnlig hvad Korpartiet angaar. Den var treskibet med Korsfløje, der
sprang frem foran Sideskibene; Højkoret har haft Apsis; til Korsfløjenes Østside
har der i disses halve ydre Bredde været smaa Kapeller, medens der fra den anden,
indre Bredde har udgaaet Sidegange, som løb parallelt med Højkoret og have været
aabne ind til dette, og som vistnok have fortsat sig i Sideskibene V. for
Korsfløjene; baade Kapellerne og Sidegangene have mod Ø. været afsluttede af Apsider, der
dog ikke som Højkorets vare synlige paa Ydermuren. Den nuv. Kirke har beholdt
Sideskibene; paa Korets Sidemure ses endnu Spor af høje Spidsbuer, maaske
Levninger af en Arkaderække, der har aabnet sig ind til Korsfløjene og Sidegangene,
som ere blevne nedbrudte i Slutn. af 16. Aarh. [1]. D. Atl. (V S. 276) fortæller, at
Kirken blev repareret 1616 af Lensmanden Godslev Budde og i 18. Aarh. af Fr.
Kjærskjold (over Indgangen til det nordl. Sideskib staar en Sandstenstavle med
Aarst. 1722); maaske ere dengang de nordl. Vinduer blevne tilmurede. Kirken har
spidsbuede Hvælvinger, Højkirken 3, 54 F. høje, Koret 2 og hvert Sideskib 4. I
Korets nordvestl. Hjørne hvile Gjordbuerne paa en Pilaster af Kamp med
trapezformet Kapitæl, i øvrigt paa firkantede Murpiller ligesom i Højkirken. Hvert
Hvælvingsfag aabner sig med to af en Midtpille baarne Spidsbuer ind til de lavere
Sideskibe; her bæres Gjordbuerne i det nordl. af firkantede Murpiller, i det sydl. af
slanke Halvsøjler; paa en af disse er der udhugget en Menneskefigur i sammenkrøben
Stilling. Det vestl. Hvælvingsfag i Midtskibet er paa begge Sider helt lukket med en
Mur, de to andre ere ved en lav Mur adskilte fra Sideskibene. Anselig Altertavle i
Rokokostil over hele Korets Bredde, skænket af Fr. Kjærskjold 1740; i Midtpartiet en
Kopi af Rubens’ Nadveren (Dele af den gamle Tavle, fra Beg. af 16. Aarh., ere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
