- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
154

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvetbo Herred (Hjørring Amt) - Ingstrup Sogn (Hvetbo Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

D. Mag. 4. R. II S. 48 — Huetbohæreth, Jetsmark paa Huet), hørte i Middelalderen til
Vendsyssel, senere til Børglum Len; fra 1660 hørte største Delen til Børglum Amt,
en mindre Del til Aastrup og Sejlstrup Amter; se i øvrigt S. 6.

Der er i Herredet talt omtr. 120 jordfaste Oldtidsmonumenter (deraf et Par
Stengrave, Resten Gravhøje); henved 60 ere nu dog sløjfede, og af Resten ere kun omtr.
20 velbevarede; to ere fredlyste. I størst Antal forekomme de i Sognene Hune (43),
Saltum (36) og Ingstrup (22).

Litt.: Indberetn. til Nationalmus. om antikv. Undersøgelser, af S. Müller og E.
Schiødte
, 1882.

Ingstrup Sogn omgives af Annekset Hjermeslev, Saltum Sogn (hvori det
har flere Enklaver), Skagerak og Børglum Hrd. (Vrensted S.). Kirken, midt
i Sognet, ligger omtr. 3 Mil S. V. for Hjørring. De noget højtliggende,
temmelig jævne Jorder (ved Kysten Ørnbjærg, se S. 153) ere ret gode,
sandmuldede; den med Hede og Flyvesand tidligere dækkede vestl. Del er
nu næsten helt opdyrket. Nordøstgrænsen dannes af Assenbæk (med den
udtørrede Ingstrup Sø) og Nybæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Løkken til Saltum.

Fladeindholdet 1896: 5410 Td. Ld., hvoraf 1647 besaaede (deraf med Hvede
10, Rug 442, Byg 374, Havre 695, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 50, Grøntf. 5,
Kartofler 34, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 1046, Høslæt, Brak, Eng m. m. 991, Haver
16, Moser 35, Kær og Fælleder 617, Heder 190, Flyvesand m. m. 750, Veje og
Byggegr. 113, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1407 Stk,
Hornkvæg (deraf 828 Køer), 1417 Faar, 661 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk.
og halv. Skovskyldshartk. 1895: 191 Td.; 46 Selvejergaarde med 156, 99 Huse med
35 Td. Hrtk. og 45 jordløse Huse, 1/8 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890:
1022 (1801: 517, 1840: 733, 1860: 917, 1880: 1051), boede i 198 Gaarde og Huse;
Erhverv: 29 levede af immat. Virksomhed, 682 af Jordbr., 31 af Fiskeri, 119 af
Industri, 18 af Handel, 2 af Skibsfart, 52 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler,
og 52 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ingstrup (1335: Ingilstorp, 1408: Ingestorp) med
Kirke, Præstegaard, østre Skole, Mølle og Andelsmejeri; Trudslev, ved
Landevejen, med Forsamlingshus (opf. 1894) og Mølle; Brødslev med
Missionshus (opf. 1890) og Mølle; Sønder-Kjettrup; noget af Ejersted — 1340:
Egerstad — (Resten i Saltum S.). Saml. af Gaarde og Huse: Hvorupklit,
Huse, Borupgde., Skulsmark, Huse, Vestermark med vestre Skole,
Grønhøj, Huse, Kringelstederne, Gde. Gaarde: Kjettrupgaard (omtr. 11 Td.
Hrtk.) med Badehotel, Rolighed, Klitladen, Havgd., m. m.

Ingstrup S., een Sognekommune med Annekserne Hjermeslev og Alstrup,
hører under Hvetbo Hrd.’s Jurisdiktion (Pandrup), Hjørring Amtstue-
(Hjørring) og Hvetbo Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.’ 524. Lægd. Kirken tilhører to Privatmænd.

Kirken, fordum kaldet St. Marie Kirke, bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn
mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er fra romansk Tid,
af veltilhugne Granitkvadre paa en profileret Sokkel. Største Delen af Skibets Mure
er senere omsat. Begge Døre ere bevarede (den nordlige tilmuret). To af de
oprindelige Vinduer findes i Koret (tilmurede). Kor og Apsis have Granitgesimser,
den sidste tillige en Rundbuefrise. I en Sten i Skibets Mur findes indhugget et Kors.
Skib og Kor have senere indbyggede Stjernehvælvinger. Taarnet er opført senere
af store, gule og røde Mursten, med Kvadre fra den nedbrudte Vestgavl (blandt
Kvadrene findes ogsaa Bordpladen til et Alter med Relikviegemme); det
overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, med fladt Loft, er opført

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:03 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free