- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
172

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torslev Sogn (Øster Han-Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 109,504 Kr., Rentefoden 4 pCt.,
Reservefonden 47 72 Kr., Antal af Konti 417), Købmandsforretninger,
Trælastforretn., Andelsmejeri, Maltgøreri, Ølbryggeri, Dampbageri, Dampteglværk,
Farveri, flere Haandværkere, m. m.; Aarup med Præstegd., Flegum;
Alsbjærg; Attrup med Skole, Missionshus (opf. 1899) og Mølle.
Hovedgaarden Kokkedal har omtr. 38 Td. Hrtk., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf
100 Eng, 100 Skov, Resten Ager. Torslevkjær, Huse. Nørre-Tranders,
Gde. og Huse. Gaarde: Haven, Overgd., Nørgd.

Torslev S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes
Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
534. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Kokkedal.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor ere oprindl. opførte midt i 12. Aarh.; af de oprindelige Døre er den
nordl. i Skibet og en paa Korets Nordside bevarede (den sidste atter aabnet 1895;
se Aarb. f. n. Oldk. 1896, S. 252). I Torslev By ligger som Trappesten en
Tympanon med Johannes’ og Matthæus’ Symboler, og i Kokkedals Have findes en
Granitsøjle med et Menneskehoved til Kapitæl, hvis Forbillede er den hedenske
Tids Træarkitektur (se Løffler, Uds. o. Danm. Kirkeb. S. 21 og 122). Skib og
Kor hvile paa en profileret Granitsokkel. I Slutn. af Middelalderen blev det Taarn,
der oprindl. var opf. ved Vestgavlen, nedrevet tillige med denne, Skibet forlængedes
betydelig mod V., og et nyt Taarn opførtes her, væsentlig af store, gule
Munkesten, med overhvælvet Underrum, der har Spidsbue ind til Skibet. Samtidig
indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor. Senere bleve store Partier ommurede og
Vaabenhuset tilføjet. 1841 blev Taarnets øverste Del ommuret og gjort omtr. 3
Al. lavere. Altertavlen er dannet af Resterne af et katolsk Alterskab, opsat af
Karen Galde til Kokkedal 1654. Alterkalken er skænket 1682 af Gude Parsberg og
Karen Krag, forbedret 1728 af D. Braës til Kokkedal. Romansk Granitdøbefont.
Udskaaren Prædikestol fra Midten af 17. Aarh. Foran Alteret ligge to anselige
Ligsten af Kalksten over Erik Banner til Kokkedal, † 1483, og over Erik Banner,
† 1554, og hans to Hustruer Mette Rosenkrantz, † 1533, og Margrethe
Gyldenstierne, † 1554. Fru Ingeborg Seefeld lod Taarnet indrette til en
Familiebegravelse og afskildre fra Skibet med en Smedejærns Dør. I Taarnet findes Epitafier
over Fru Ingeborg Seefeld, † 1695, og Anders Kiærulf til Sødal, † 1735. I Skibet
Ligsten over Præsten Ancher Jensen, † 1726. I Koret Mindetavle over Præsten
Anders Olesen, † 1685. Den mindste Klokke, med Minuskelindskr., er fra den senere
Middelalder; den anden, skænket 1570 af Frands Banner, er revnet for nogle Aar
siden og erhvervet af Nationalmuseet. I Skibets Sydmur er indmuret en romansk
Ligsten over Thurgot (se Løffler, Gravst. Pl. IV).

Kokkedal nævnes første Gang 1407, da den tilhørte Væbneren Anders Albrechtsen,
hvis Vaaben var et korsdelt Skjold, derefter hans Søn Gotskalk Andersen og dennes
Søn Niels Gotskesen. I Bondeoprørene 1438 og 1441—43 synes K. at være bleven
brændt; i hvert Fald var dette Tilfældet med en anden, paa Kokkedals Jorder
beliggende Gaard Frejstrupgaard, hvis Ejer Niels Ovesen blev dræbt, hvorefter dens Jorder
forenedes med K.’s. (Frejstrupgaard skal i 14. Aarh. have tilhørt Niels Torstensen
Rotfeld). K. ejedes senere af Anders Nielsen Banner († 1486) til Aasendrup, der fik
den ved Giftermaal med Kirsten Eriksdatter Gyldenstierne, Godske Andersens Enke,
og som opbyggede den paany. Ved Aar 1510 ejedes K. af dennes Sønnesøn Erik
Eriksen B., bekendt som Lensmand paa Kalø, da Gustav Vasa undslap derfra. Erik
B., senere Rigsmarsk, døde 1554, efter at K. i Grevens Fejde paany var bleven
erobret og afbrændt. K. tilfaldt derefter hans Søn Frands B., der ved sin Død 1575
efterlod den til sin Datter Karen, med hvem den kom til Henrik Lykke til Overgaard,
som 1596 opbyggede eller istandsatte det nuværende K. Efter dem fulgte deres Søn
Frands L., som 1649 mageskiftede den til Fru Karen Galde, † 1671, efter hvem hendes
Søster Anne Galde, Verner Parsbergs, † 1680, og saa dennes Søn Gude P., † 1692,
arvede K., som han 1691 solgte (Hovedgaardstakst 39 Td. Hrtk., Tiender 23) til
Palle Rantzau til Bratskov, hvis Enke Ingeborg Seefeld ægtede Diderik Chr. Braës,
men døde 1695. Efter Braës’ Død 1748 kom K. til hans Søn Peder Enevold B.,
† 1771, hvis Enke Anne Buchwald 1773 solgte den (Hovedgaardstakst 37, Tiender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:27:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free