Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byrum Sogn (Læsø) - Vesterø Sogn (Læsø) - Hals Sogn, (Læsø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Midtpartiet Gudfader og Jomfru Maria samt 6 Apostle; Aarst. 1735 og Chr. VI’s Navnetræk
minde om en Restauration. Granitdøbefont; smukt Messingdøbefad fra 1684.
Prædikestol i Barokstil fra 1704. I Kirken hænge 4 Broncelysekroner. Epitafium over
Skipper Christen Melchiorsen Cortsøn og hans to Hustruer, udført 1758 af Lars
Bjørnsen, og en 1724 opsat Mindetavle over Søren Jensen Cortsen, † 1708, og Hustru.
I Taarnrummet en fortrinlig udskaaret St. Barbara (afbild, i „Dania“ III S. 2) og en
St. Laurentius. Kirkegulvet blev i Slutn. af 19. Aarh. omlagt, ved hvilken Lejlighed
en Del Ligsten solgtes; ved en Undersøgelse 1893 fandtes under Gulvet flere
murede Begravelser, deribl. af Landfogderne Berndt Fallenkamp og Niels Henrichsen
(om ham se V. Bangs ovennævnte Afhandl.). Paa Hylder staa flere Skibe. Den ene
omstøbte Klokke skal være fra den ødelagte Hals Kirke (se ndfr.).
Birkedommerboligen, Klitgaard, har tidligere været kgl. Ejendom (det gælder
endnu Stuehuset) og var i lang Tid Bolig for Landfogden. Den og Vejgaard, i sin
Tid ejet af Birkedommer H. S. Bing, ere Typer paa de S. 189 omtalte Læsøhuse.
Vesterø Sogn, det største, indbefatter den vestl. Del. Til Sognet høre
Sønder Nyland og Nordre Rønner (se S. 186).
Fladeindholdet 1896: 8368 Td. Ld., hvoraf 1113 besaaede (deraf med Rug 341,
Byg 194, Havre 240, Spergel 26, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 225, Kartofler
42, andre Rodfr. 17), Afgræsn. 440, Høslæt, Brak, Eng m. m. 364, Have 10, Skov 13,
ubevokset 13, Kær og Fælleder 111, Hegn 11, Heder 4229, Flyvesand 633,
Stenmarker 1320, Veje og Byggegrunde 104, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold
1898: 184 Heste, 676 Stkr. Hornkv. (deraf 495 Køer), 1633 Faar, 296 Svin og 9
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 104 Td.; 41
Selvejergaarde med 55, 124 Huse med 49 Td. Hrtk. og 66 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1890: 1140 (1801: 579, 1840: 809, 1860: 951, 1880: 1060), boede i 248 Gaarde
og Huse; Erhverv: 52 levede af immat. Virksomh., 441 af Jordbrug, 85 af Fiskeri,
145 af Industri, 12 af Handel, 275 af Skibsfart, 60 af forsk. Daglejervirks., 60 af
deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Vesterø Kirke, nær ved Vestkysten, Kapellanbolig, søndre og
nordre Skole, et Missionshus (opf. 1892) og Vesterø eller Lundbæk Havn,
ved Nordvestpynten (anlagt 1872, 7-8 F. Vand; rødt, fast Havnefyr)
med Lodseri, Telegraf- og Telefonstation, Redningsstation, Dampskibsstation,
Gæstgiveri („Havnehotellet“), Teglværk, m. m. I Sognet flere Møller. Fra
Sydvestpynten af Øen udgaar undersøisk Telegrafkabel til Sæby. Gaarde:
Nordstjernen, Rimmen, Starbæk, Dommergaard, Børumgd., m. m.
Vesterø S., een Sognekommune med de andre Sogne, hører under de
S. 186 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
467. Lægd. Kirken tilhører Menigheden.
Kirken bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i den senere Middelalder af store,
røde og gule Mursten i Munkeskifte; i Middelalderens Slutn. er Kirken forlænget
mod V., og Taarnet, med Kamgavle, er tilføjet (Aarst. 1767 og 1794 hentyde til
Restaurationer). Vaabenhuset er fra 1885 (det tidligere var af Mur og Bindingsværk;
før har Vaabenhuset været mod S.). Skibet har forskallet Bjælkeloft, Koret
Krydshvælving, Taarnrummet, med Spidsbue ind til Skibet, Stjernehvælving. Paa
Korhvælvingen Kalkmalerier (de hellige tre Konger). Udskaaren Altertavle, med Fløje, fra
Slutn. af 15. Aarh.; i Midtfeltet Maria med Jesusbarnet, omgiven af en mandelformet
Glorie m. m.; paa Fløjene Apostlene. Granitdøbefont; Messingdøbefadet er fra 1703.
Prædikestol i Barokstil. I Skibet en Del Skibe og 3 Malmlysekroner. En Del Ligsten
fra 17. og 18. Aarh. i Gulvet, saavel som flere Epitafier (saaledes et over Skipper
Bertel Hansen og Hustru, fra 1707, og et over Niels Larsen Thuren og Hustru,
fra 1765) vidne om fordums Velstand.
Hals Sogn, den nordøstl. Del (adskilt i to Dele ved Byrum S.), er
det mindste og ufrugtbareste. Det er for en stor Del opfyldt af Flyvesand
(Højsande, se S. 185). I det sydvestl. Hjørne ligger den S. 188 omtalte
lille Skov Lunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
