- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
223

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klim Sogn (Vester Han-Herred) - Vester-Torup Sogn (Vester Han-Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Madsen, † 1636, og 2 Hustruer; paa Stenen er senere tilføjet Navnet paa Præsten
Anders Andersen Wadum, † 1667. En Vinduesmonolit findes paa Korets Nordside,
en anden, med smukke Ornamenter, samt en Endestøtte af Sten til et Gravminde
med et udhugget Menneskehoved og en kisteformet Ligsten fra romansk Tid med
billedlige Fremstillinger ere nu i Nationalmus. (se Løffler, Gravst. Pl. XVII).

Frimenighedskirken er opf. 1883 af den af Præsten S. A. Møller dannede
Frimenighed og bestaar af en firkantet Sal med Bræddeloft.

Oddegaard har været en adelig Hovedgaard. Jørgen Navl mageskiftede sig 1647
Odde til af Kronen; den betegnedes da kun som et Bol. Han boede her endnu
1668, og hans Gaard i O. havde da 10 1/2 Td. Hrtk. (Familien Navl havde en
Begravelse i Klim Kirke). Svigersønnen Bendix Hartvigsen solgte 1678 O. til Fru
Marie Høg, sl. Hak Vinds.

Om en herrnhutisk Bevægelse i Klim og Annekset se Vill. Christensen, Mag.
Anders Langgaard og hans Kapellan Otto Krogstrup, i Kirkeh. Saml. 4. R. III S.
740 flg.

Vester-Torup Sogn omgives af Hovedsognet Klim og det andet
Annekssogn Vust, Vesterhavet og Limfjorden (den inddæmmede og tørlagte
Bygholms Vejle med Selbjærg Vejle). Kirken, midt i Sognet, ligger 4 Mil N. Ø.
for Thisted og 2 1/4 Mil N. N. V. for Løgstør. De lavtliggende og jævne,
kun mod N. noget højere Jorder (Kløv, 90 F., 28 M. med rige
Limstensbrud, og Stenbjærg, 68 F., 21 M.) ere gode sandmuldede, med Kær og side
Engstrækninger ved Limfjorden og Klit og Flyvesand mod N. („Torup
Sande“), til Dels dækket af den 922 Td. Ld. store Vester-Torup
Statsplantage
(anlagt 1889). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.

Fladeindholdet 1896: 5181 Td. Ld., hvoraf 862 besaaede (deraf med Rug 197,
Byg 261, Havre 256, Spergel 3, Frøavl 3, Blands. til Modenh. 46, Grøntf. 18,
Kartofl. 60, andre Rodfr. 18), Afgræsn. 496, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 844, Have 9,
Skov 379, ubevokset 582, Moser 16, Kær og Fælleder 1204, Heder 654, Flyvesand
24, Stenmarker 31, Veje og Byggegrunde 80 Td. Kreaturhold 1898: 255 Heste,
1049 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Køer), 1463 Faar og 403 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 145 Td.; 36 Selvejergaarde med 127, 61 Huse med 16 Td. Hrtk. og 27
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 668 (1801: 421, 1840: 491, 1860: 486,
1880: 605), boede i 121 Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat.
Virksomh., 356 af Jordbrug, 76 af Fiskeri, 86 af Industri, 31 af Handel, 57 af forsk.
Daglejervirks., 32 af deres Midler, og 4 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Torup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd. (fra
1820), Skole, Mølle og Statstelefonstation; Torup Holme med Skole;
Fiskerlejet Torupstrand med Toldassistentbolig, Redningsstation (opr. 1857) og
Statstelefonstation (ifl. Fiskeriberetn. 1897-98 var der 60 Fiskere, der fra
53 Baade fiskede, særlig Torsk og Kuller, til en Værdi af 16,018 Kr.);
Ullerup. Torup-Kløv, Huse. Røge, Gd., Vesegd., Holmegd., Nørgd., m. m.

V.-Torup S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’
547. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granit paa en Sokkel med Skraakant. Det brede, meget
lave Taarn (det har vistnok været højere), udv. af gule Munkesten i Munkeskifte,
indv. af raa Kamp og Kalkstenskvadre, er fra den senere Middelalder, Vaabenhuset
fra Nutiden. Flere rundbuede, nu tilmurede Vinduer ses, ligesom Spor af Syddøren.
Kirken har fladt Loft. Altertavle i Barokstil med Malerier. Kalk med Aarst. 1581.
Romansk Granitdøbefont med Planteornamenter. Smukt udskaaren Prædikestol. I
Skibet et stort Krucifiks, vistnok fra 14. Aarh. Pulpitur i Skibets Vestende fra 1729.
Series pastorum. Foran Vaabenhusdøren ligger Pladen til et Alterbord, af Granit, med
Relikviegemme. — Paa Kirkegaarden et 1895 rejst Marmormonument over de ved
det norske Dampskib Stanleys Stranding 22/10 1894 forulykkede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free