- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
264

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snedsted Sogn (Hassing Herred) - Sønderhaa Sogn (Hassing Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ere bevarede (Norddøren tilmuret). Taarnet, fra den senere Middelalder, er af Granit
og Mursten og har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet; det har før
været hejere (D. Atl. kalder det „det højeste der i Landet“); nu dækkes det af et
Pyramidetag (sidst restaur. 1878). Skib og Kor have Bjælkeloft (10 1/4 Al. over
Gulvet), Apsis Halvkuppelhvælving. Vaabenhuset, væsentlig af Granitkvadre fra Kirken,
er fra 1883. De oprindl. Buer mellem Skib og Kor og mellem Kor og Apsis ere
bevarede, den sidste tilmuret. Altertavle i Barokstil fra 18. Aarh. Prædikestol i
Renæssancestil fra 17. Aarh. Romansk Granitdøbefont i Firkløverform. I Skibet
et stort Krucifiks.

I Aarup omtales 1662 en Gaard, „som skulde være en adelig Sædegaard (12 Td.
Hrtk.), ringe og lige ved en af de andre i Byen“; den var af Jakob Sparre og Fru
Christence Rodsteen pantsat til Hans Zoega. 1660 havde alt Agathe Rodsteen, Enke
efter Albert Friis, pantsat „Hovedgaarden i Orup“ til Casp. Olufsen. — I Elsted
boede 1484 en Væbner Jens Andersen.

Ved Snedsted er der fredlyst en af en Langhøj og to Rundhøje bestaaende Gruppe,

illustration placeholder
Snedsted Kirkes Ydre.


ved Bersted en Høj, ved Gjersbøl 4 og ved Elsted 7, deribl. de 3 Tophøje og
den anselige Thorshøj.

I Snedsted oprettede Præsten N. L. Chr. Bentzon († 1846) 1812 et
Skolelærerseminarium, der 1848 flyttedes til Ranum, Viborg Stift (i Præstegaardshaven findes en
Mindesten, hvor Seminariet har staaet). Fra 1842 var Historikeren Ludv. Chr.
Müller († 1851) Præst her og Forstander for Seminariet; 1848 flyttede han med det
og blev Præst for Bjørnsholm-Malle.

Snedsted var tidligere annekteret til Sønderhaa-Hørsted, men blev et eget
Præstekald 1622; 1825 fik det Nørhaa til Anneks (se Saml. til j. Hist. 2. R. III S. 276 flg.),
der udskiltes 1895.

Sønderhaa Sogn omgives af Annekset Hørsted, Snedsted Sogn,
Hundborg Hrd. (Nørhaa S.), Ove Sø, der skiller det fra Hvidbjærg og Bedsted
Sogne, samt Hassing og Hørdum Sogne, fra hvilke det skilles ved
Hørsted Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil S. V. for Thisted. De
noget højtliggende og især mod V. bakkede Jorder ere lette, muldsandede,
med Rødler og Grus i Underlaget. Ove Sø er omtr. 1 Mil lang og 1/4
Mil bred. Ved Nordgrænsen ligger Nørhaa Sø (se S. 261).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:39:27 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free