Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hørdum Sogn (Hassing Herred) - Hassing Sogn (Hassing Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ny Auktion for 16,000 Rd. til Ditl. Bull, men tilbagekøbte den (29, 21 og 203 Td.
Hrtk.) 1778 paa Auktion og solgte den endelig 1782 paa Auktion til Anders
Stigaard for 26,140 Rd., som 1800 solgte den (29, 92 og 203 Td. Hrtk.) til Brødr.
Anders og Søren Sørensen for Øland (se S. 267) og 30,000 Rd., af hvilke den
første blev Eneejer 1804 og efterlod den til Sønnen, cand. theol. Laur. S., † 1866,
efter hvis Enkes Død 1894 den for 170,000 Kr. overtoges af Sønnen Anders S., †
1898, hvis Enke nu ejer den. — Den gamle, 1840 meget forandrede
Hovedbygning bestaar af 3 sammenbyggede Fløje af Grundmur i eet Stokv. Ladebygningerne
ere opf. efter en Brand Dec. 1892. I den gamle Del af Haven findes 4
hundredaarige Takstræer og nogle meget gamle Bygningsrester (en muret Port og en
Kampestenskælder). (Se Udtog af Mogens Olsen Aagaards Tanker om Irup og Øland
osv., i Suhms Saml. I S. 1 flg.).
Paa en Hede ved Irup ligger et Par ødelagte Gravhøje, »Kong Hvirvils Høje«,
hvortil Sagnet om Søkongen Hvirvil, der blev fældet af Kong Fridlev den raske
i et Søslag ved Sjællands Sydkyst, er knyttet. — I Sognet er der fredlyst 10
Gravhøje.
Hassing Sogn omgives af Annekset Villerslev, Hørdum, Sønderhaa,
Bedsted, Grurup og Visby Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 2 3/4 Mil
S. V. for Thisted. De højtliggende, bakkede Jorder (Galgebakke, 188 F.,
59 M.) ere meget forskelligartede, ler- og sandmuldede med Sand og Grus
til Underlag. Ved Vestgrænsen ligger Sydspidsen af Ove Sø. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Agger og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 1508 Td. Ld., hvoraf 532 besaaede (deraf med Rug 90,
Byg 53, Havre 276, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 60, Kartofler 26, andre
Rodfr. 23), Afgræsn. 485, Høslæt, Brak, Eng m. m. 266, Haver 6, Moser 26, Kær
og Fælleder 17, Heder 146, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 80 Heste,
497 Stk. Hornkvæg (deraf 200 Køer), 507 Faar og 78 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 85 Td.; 21 Selvejergaarde med 71, 45 Huse med 13 Td. Hrtk. og 4 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 364 (1801: 189, 1840: 233, 1860: 280, 1880:
323), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 238
af Jordbr., 42 af Industri, 5 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler,
og 19 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Hassing, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Sparekasse for H.-Villerslev Komm. (opr. 17/6 1871; 1898 var
Sparernes Tilgodehav. 73,917 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 6113 Kr.,
Antal af Konti 334) og Telefonstation. Hassing Huse. Gisselbæk, Gd.
(10 Td. Hrtk.).
Hassing S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs
Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.’ 223. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor,
med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid (maaske 12. Aarh.) af Granit paa en Sokkel
med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer, ligesom Korbuen ere bevarede.
Vaabenhuset er af Mursten. Vestgavlen er bleven ombygget og har faaet Klokkekam 1896.
Granitalterbord med Relikviegemme. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh., med et Maleri
(Korsfæstelsen). Kalken er skænket 1598 af Jens Laursen i Abelgaard. Romansk
Granitdøbefont med kløverbladformet Kumme. Prædikestol fra 17. Aarh. I
Vaabenhuset Ligsten over Præsten Niels Christensen Lomborg, † 1689. I Korets Østmur
en Sten med Bladornamenter. — Ifl. Sagnet lod de første Christne i Hanherrederne
deres døde føre til denne Kirke for at faa dem begravede i indviet Jord, og den
nordl. Del af Kirkegaarden kaldes endnu „Hanherredernes Kirkegaard“, hvilket
kunde tyde paa, at Kirken hører til de ældste N. for Limfjorden.
Gisselbækgaard blev 1386 af Niels Mouridsen skødet til Vestervig Kloster; men
1463 gjorde Iver Munk sin Lovhævd paa G. og G. Fang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
