Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agger Sogn (Refs Herred) - Hurup Sogn (Refs Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haand i Haand med Havet har Sandflugten arbejdet paa at lægge Sognet øde.
Værst har den raset i Slutn. af 16. og Beg. af 17. Aarh. (1625 var Præstegaarden
i Agger ødelagt af Sand), men langt op i 18. Aarh. huserede den endnu; 1680
berettes, at der næsten intet avledes mere. Først 1775 gjordes der alvorlige Forsøg
paa at standse den. Hvormeget Sognet er gaaet tilbage, ses af, at det 1860 havde
9 og nu 2 Td. Hrtk.
I Thyborøn Kanal er siden Dec. 1895 stationeret Rednings- og Bugserdamperen
Vestkysten, der tillige hjælper Fiskerne, naar de ere i Fare, og i det hele staar
Fartøjer bi ved Sejladsen i Kanalen.
Udtørringen af Flade og Ørum Sø, i sin Tid omtr. 2500 Td. Ld., begyndte 1868,
og 1875 vare de omtr. tørlagte, men gentagne Gange er Vandet trængt ind igen;
efter at der er anvendt store Summer paa Arbejdet, er nu Vandet til Dels atter ledet
ind, og der er nu stort Aalefiskeri.
Sognet var et eget Pastorat, indtil det i Slutn. af 16. Aarh. blev Anneks til
Vestervig. Det regnedes tidligere til Hassing Hrd.
Litt.: Andresen, Om Landtangen mellem Vesterhavet og Limfjorden fra Agger til
Pælediget, i Tidsskr. for popul. Fremst. af Naturvidensk. III (1856) S. 313 flg,; M.
Goldschmidt, Dagb. fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy, Kbh. 1865,
S. 264 flg. — J. C. Petersen, Aggertangen før og nu, i Geogr. Tidsskr. I S. 14 flg. —
A. Østerbol, Fra A. Sogn, i Geogr. Tidsskr. II S. 129 flg., og Topogr. Oplysn. fra
A. smstds. VII S. 125 flg. — H. C. Strandgaard, Om Udvandr. fra A. og Harboøre,
i Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 115 flg.
Hurup Sogn omgives af Vestervig, Ydby og Heltborg Sogne samt
Hassing Hrd. (Grurup S.). Kirken, mod Ø., ligger 3 1/2 Mil S. V. for Thisted.
De for det meste højtliggende, bakkede Jorder (det til Dels lyngbevoksede
Bakkeparti Hjælpensbjærg med Thys højeste Punkt Ashøj, 295 F., 93 M.,
med trig. Station) ere stærkt lerede, til Dels godt muldede, de højere Dele
mere sandblandede og lettere. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Vestervig
til Næssund og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 2578 Td. Ld., hvoraf 988 besaaede (deraf med Rug
143, Byg 102, Havre 511, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 133, Grøntf. 9,
Kartofler 24, andre Rodfr. 61), Afgræsning 730, Høslæt, Brak, Eng m. m. 425, Haver
13, Skov 32, Moser 5, Kær og Fælleder 6, Heder 304, Veje og Byggegr. 70,
Vandareal m. m. 5 Td. Kreaturhold 1898: 200 Heste, 914 Stkr. Hornkv. (deraf 360
Køer), 593 Faar, 352 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 164 Td.; 33
Selvejergd. med 143, 72 Huse med 20 Td. Hrtk., 28 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1890: 704 (1801: 299, 1840: 466, 1860: 507, 1880: 560), boede i 136 Gaarde
og Huse; Erhverv: 62 levede af immat. Virksomh., 359 af Jordbrug, 6 af Gartneri,
160 af Industri, 32 af Handel, 44 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 20
vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hurup, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Pogeskole, Realskole, Lægebolig, Thylands Bank (opr. 1/10 1895, 31/3 1899
var Aktiekapitalen 60,000, Indlaans- og Foliokontoen 450,021 og Vekselkont.
270,579 Kr.), Hotel, Afholdshjem, Bryggeri, Markedsplads (Marked i Feb.,
Juni og Sept., se S. 284), Købmandsforretn., Maskinfabrik og Jærnstøberi,
Mejeri, Uldspinderi, med Varmbadeanstalt, Eksportslagteri,
Cementtagstensfabrik, Jærnbane- og Telegrafstation, Postekspedition samt Valgsted for Amtets
3. Folketingskr.; Ettrup; Refsbøl med Mølle; Refs. Refsgaard har 13 5/8
Td. Hrtk., 220 Td. Ld., hvoraf 100 Hede, Resten Ager. Gaardene
Aldershvile, Lodal, Refsbisgd., Dalgd., Balsby, Ettrupgd., Højris, Søndergd.
Hurup S., en egen Sognekommune, hører under Hassing-Refs Hrd.’s
Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s
Lægedistr., 8. Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
227. Lægd. Kirken tilhører 3 Privatmænd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor (der vistnok har haft Apsis), med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, af hugne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
