Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodum Sogn (Refs Herred) - Ydby Sogn (Refs Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet Byen Bodum (1367: Bothum) med Kirke, Præstegd., Skole og
Mølle. Hovedgaarden Gl.-Bodumbisgaard har 15 1/2 Td. Hrtk., 1 Ld., 37
Td. hvoraf 7 Eng, Resten Ager. Præstegaarden har 13 Td. Hrtk., 166 1/2
Td. Ld., hvoraf 56 Eng og Kærjord, Resten Ager. Ny-Bodumbisgaard
(158 Td. Ld.).
Bodum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hassing-Refs
Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
238. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. og er fra romansk
Tid af hugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant; Vaabenhuset er opf. 1880.
Skib og Kor have fladt Loft. Altertavle fra 17. Aarh. med et Maleri (Korsfæstelsen).
Malmstager, skænkede 1625 af Hr. Christen i Bodum og hans Hustru Karen
Nielsdatter. Romansk Granitdøbefont. I Skibet hænger et Krucifiks fra 15.-16. Aarh.
Nyere Prædikestol. I Væggene Ligsten over Præsten Claus Christensen Morsing,
† 1652, og Hustru, og Provsten Christen Jensen Morsing, † 1625, og Hustru.
Bodumbisgaard (ɔ: B.-Bispegaard) tilhørte i Middelalderen de børglumske Bisper
(dog nævnes 1344 Anders Jensen og 1457 Iver Eriksen i Bodum) og kom ved
Reformationen til Kronen, der senere afhændede den. 117. Aarh. ejedes den af
Rigsraad Christen Skeel til Vallø, † 1659, og hans Søn Etatsr. Mogens S., † 1694, hvis
Enke, Fru Helle Helene Rosenkrantz, overlod den til sin sindssyge Søster, Fru
Helvig R., Holger Thotts Enke, † her 1707. Sønnen Oluf Thott maatte 1732 pantsætte
B. til Henr. Lasson til Aakjær, hvis Enke, Christiane Dor. v. Rhedern, 1735 lod sig
den udlægge, men 1739 indløstes den fra hende af Kancelliraadinde Anne Jensdatter
Lasson til Rødslet, som 1745 solgte den til Ernst Andersen Hviid; denne solgte 1746
B. til Niels Andersen Sommer i Thisted, af hvis Dødsbo Justitsr. P. S. Fønss 1789
paa Auktion købte den (16, 77 og 267 Td. Hrtk.) for 32,350 Rd.; 1793 indlagde han
den under Stamhuset Todbøl, men fik 1799 Bevill. til at maatte afhænde B. tillige
med Stamhuset mod at substituere en Fideikommiskapital af 100,000 Rd., hvorefter han
1804 solgte den (16, 56 og 201 Td. Hrtk.) for 46,000 Rd. til Hans Hansen senior,
der kort efter skødede B. for 17,000 Rd. til Lars Toft Kjærulf. Senere har den været
ejet af Chr. Breinholt og Søn P. S. Breinholt, der solgte den 1895 for 80,000 Kr. til
den nuv. Ejer, N. L. Bruun. — Hovedbygningen er opf. 1821.
Halvøen, hvorpaa Sognet ligger, har utvivlsomt i sin Tid været en Ø, adskilt fra
det øvrige Land ved en fra Doverkil (Kil, ɔ: en smal Vig) indtrængende Arm, den
nuv. Dal Brokjær, i hvilken der er fundet Ankre og andre Skibsredskaber. I
Brokjær ligger et formentligt Voldsted, „Voldhøj“.
Vald. Atterdag fik 1367 Skøde paa Gods i Bothum og Øwby (Ydby).
Om Sognekaldets Hist. se Ny kirkeh. Saml. II S. 335, 534 og 539, og Saml. til j.
Hist. 2 R. III S. 261 flg.
Ydby Sogn, Anneks til Bodum, omgives af dette, Limfjorden (Doverkil
og Næssund), Heltborg, Hurup, Vestervig, Gjettrup, Helligsø og Lyngs Sogne
samt Limfjorden (Skibsted Fjord). Kirken, midt i Sognet, ligger 4 1/4 Mil S. V.
for Thisted. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder (Hellehøj, 165
F., 52 M.) med dybt indskaarne Dale, ere overvejende lerede. Gennem Sognet
gaa Landevejene fra Thisted og Vestervig til Oddesund samt Landevejen til
Doverodde og Thisted-Struer Banen.
Fladeindholdet 1896: 4916 Td. Ld., hvoraf 1702 besaaede (deraf med Rug
231, Byg 228, Havre 868, Bælgsæd 17, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh. 199, Grøntf.
7, Kartofl. 66, andre Rodfr. 77), Afgræsn. 1267, Høslæt, Brak, Eng m. m. 706,
Have 20, Skov 222, ubevokset 122, Moser 4, Kær og Fælleder 274, Heder 450,
Veje og Byggegr. 145, Vandareal 4 Td. Kreaturhold 1898: 313 Heste, 1700
Stkr. Hornkv. (deraf 537 Køer), 1440 Faar, 520 Svin og 6 Geder. Ager og Engs
Hartk. 1895: 334 Td.; 68 Selvejergaarde med 299, 99 Huse med 34 Td. Hrtk., og
73 jordløse Huse, 2/5 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1135 (1801:
514, 1840: 828, 1860: 927, 1880: 1109), boede i 240 Gaarde og Huse; Erhverv:
37 levede af immat. Virksomhed, 711 af Jordbr., 6 af Fiskeri, 156 af Industri, 26 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
