Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øster-Jølby Sogn (Morsø Nørre Herred) - Dragstrup Sogn (Morsø Nørre Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frimenighedskirke, Bolig for Frimenighedspræsten, Lægebolig, Skole, Friskole,
Andelsmejeri og Telefonstation. Søndergaard. Pismølle.
Ø.-Jølby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 255.
Lægd. Kirken tilhører en Del af Sognebeboerne, Valgmenighedskirken
Menigheden.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, med fladt Loft, opf. i romansk Tid af
hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, og Vaabenhus mod N., af Mursten.
I Koret et oprindeligt, tilmuret Vindue, under hvilket sidder en Kvader med
indhuggede Skrifttegn. Altertavle af Egetræ fra 1893, Prædikestol vistnok fra 17. Aarh.
Romansk Granitdøbefont. — Ved Kirken har der ifl. D. Atl. (V S. 564) været en
Høj, „den hellige Grav“, hvor en Munk skal være slaaet ihjel; her dreves Overtro.
Frimenighedskirken, Ansgarkirke, indviet 17/12 1871 som Valgmenigskirke (1883
blev den Frimenighedskirke), er opf. i Spidsbuestil og bestaar af Langhus med
tresidet Korafslutn., Korsarme med krenelerede Gavle samt Taarn med Pyramidetag
mod V. Kirken har Hvælvinger. Altertavlen (Ansgar døber et Barn) er malet af
C. Dalsgaard; blaamalet Prædikestol (i Form af en Klokkeblomst); Granitdøbefont.
Dragstrup Sogn omgives af Annekset Skallerup, Solbjærg og Ø-Jølby
Sogne, Sønder Hrd. (Frøslev og Ovtrup S.) samt Dragstrup Vig og
Vilsund; paa Vestkysten ligger Rovvig. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr.
1 1/2 Mil V. N. V. for Nykjøbing. De ikke videre højtliggende, noget
bakkede Jorder ere forskelligartede, dels muldede med Lerunderlag, dels skarpe
Sandjorder.
Fladeindholdet 1896: 1613 Td. Ld., hvoraf 588 besaaede (deraf med Hvede 5,
Rug 82, Byg 78, Havre 320, Bælgsæd 4, Frøavl 8, Blandsæd til Modenh. 34,
Kartofler 21, andre Rodfr. 34), Afgræsn. 259, Høslæt, Brak, Eng m. m. 272, Have 10,
Skov 61, ubevokset 51, Moser 23, Kær og Fælleder 235, Stenmarker 71, Veje og
Byggegr. 39, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 120 Heste, 510 Stk. Hornkv.
(deraf 166 Køer), 638 Faar, 145 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 99
Td.: 30 Selvejergaarde med 94, 19 Huse med 5 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 333 (1801: 196, 1840: 270, 1860: 265, 1880: 298), boede i 66
Gaarde og Huse; Erhverv: 26 levede af immat. Virksomhed, 234 af Jordbr., 5
af Fiskeri, 30 af Industri, 7 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler,
og 5 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Dragstrup (næsten helt udflyttet) med Kirke og
Friskole; Vester-Jølby med Præstegd., Skole og Mølle. Dragstrupgd., Kyvsgd.,
Kjærgd., Digsind, Gd., m. m.
Dragstrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø
Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr.,
8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 257. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, maaske før indviet til Maria Magdalene, bestaar af Skib og Kor, med
fladt Loft, og Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par oprindelige Vinduer og Syddøren
(tilmurede) ligesom den smukke Granitkorbue ere bevarede. Vaabenhuset er af
Bindingsværk. Altertavle med Thorvaldsens Christusfigur og egetræsmalet
Prædikestol ere nye. Romansk Granitdøbefont med Dragefigurer. Ved Korbuen
fremdroges 1880 nogle Kalkmalerier fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (Bebudelsen, Lykkehjulet,
m. m.; se Magn. Petersen, Kalkm. S. 44). I Skibet Epitafium med Portrætter over
Præsten Chr. Jacobsen Erichsen, † 1695, med Hustru og Søn. — Paa Kirkegaarden har
tidligere været en hellig Maria Magdalene Kilde, hvis Vand ansaas godt for
Øjensvaghed, men som udtørredes efter Dragstrup Mølles Nedlæggelse.
Digsund var tidligere en Hovedgaard Digisende. Ved Aar 1400 nævnes Fru
Maren af D., Hr. Lage Urnes Moster; 1435 tilhørte den Dueholm Kloster.
Formodentlig er det den samme Gaard, der 1520 kaldes Klostergaard i V.-Jølby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
