- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
343

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(se S. 368); flere have beholdt deres gamle besynderlige Navne som Jomfru
Anne Gade, Grotumsgade, Hjelmerstald, Karen og Maren Poppes Gyder,
Maren Turis Gade, Braskensgade, Klosterjordet, Brødregyde osv. I det
hele har Aalborg som faa danske Byer bevaret et gammeldags Præg ved
sine talrige Bindingsværksbygninger, der ofte have Svalegange, og ved sine
„Stenhuse“, hvilke dog nu forsvinde mere og mere for at give Plads for
moderne, høje Bygninger; det er særlig i det sidste Tiaar, da Byen har
taget et efter danske Forhold ganske ualmindeligt Opsving, at der er sket
store Forandringer. Navnlig har den udvidet sig mod Ø. og V., i de
seneste Aar ogsaa mod S. ud ad Hobrovejen.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1896 omtr. 219 Td. Land og
Markjorderne 1313 Td. Ld. Byen havde Maj 1900 134 Gader og
Stræder
(saml. Længde 4 1/2 Mil) og 3 Torve og Pladser. Husenes
Antal var ved Folketællingen 1890 1130; Maj 1900 var der 1650, hvoraf
1364 paa den egentlige Bygrund. Af Fladeindholdet 1896 vare besaaede
460 Afgræsn., Brak og Eng 572, Have 50, Kær og Fælleder 44, Skov
54 og Byggegrunde og Veje 351 Td. Det saml. A. og E. Hartk. var 1/1
1895 99 Td. (hvoraf 75 paa Jordlodder, der tilhøre Kommunen og ere
bortforpagtede, men ikke ere særskilt skyldsatte), hvoraf 4 dreves fra 16 Huse.
Af Budolfi Lands. indlemmedes 1896 og 1899 i Byen Gaardene Gl. og Ny
Kastet, tils. 56 Td. Ld., og Hrtk. er nu 101 1/4 Td. Paa Markjorderne ligge
Tvangsarbejdsanstalten og flere Fabrikker som Aalb. Aktiebryggerier,
Glasværket, Vangs Teglværk, Kjær Mølle Klædefabrik, m. m.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/2 1900 38,929,077
Kr. (Antal af Forsikringer 1650).

Til hvert af Aalborg Købstads to Sogne hører foruden Menigheden tillige
et Landsogn, der dog have deres eget Kommunalvæsen, nemlig Budolfi
Landsogn
i Hornum Hrd. og Frue Landsogn (Øen Egholm) i Kjær
Hrd. Se under disse.

*



Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:

St. Budolfi Kirke, ved Algade og Gammeltorv, Stiftets Hovedkirke og
Sognekirke for Budolfi Sogn, i den katolske Tid Anneks til den efter
Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke (se S. 383), er en anselig Bygning,
der bestaar af et tredelt Skib og Kor ud i eet, med tresidet Afslutning,
Taarn mod V., Udbygning ved Taarnets Sydside og Sidefløj mod N. Kirken
er opført i den senere Middelalder (første Gang nævnt 1399) af gule
Munkesten i Spidsbuestil, men er undergaaet store Forandringer ved senere
Ombygninger. Hele Kirkens Længde med Taarnet er omtr. 134 F. Det
høje Midtskib er væsentlig dækket med Stjernehvælvinger, de lavere
Sideskibe med Krydshvælvinger (i Midtskibet 36 1/2, i Sideskibene 20 F. høje). I
Hovedskibets Mure over Sideskibenes Tag findes en Række smaa spidsbuede
Vinduer, som bringe Lys ind over Hvælvingerne. Det nuv., anselige Taarn
er opført med Benyttelse af det ældre, der ligeledes var opført af gule
Munkesten i Spidsbuestil, men til Dels blev ødelagt i den store Ildebrand,
der overgik Byen 1663; ved et Jordskælv 22/12 1759 styrtede dets to
Kamgavle ned, men opsattes atter 1764, og 1777-80 opførtes det nuv.,
høje, smukke, gennembrudte Spir (190 F.), der er en Model af det tidligere
Raadhustaarn i Kbh., og hvortil Peder Kyndes Enke Elisab. Himmerig ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free