- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
390

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørre-Sundby (Købstad) - Nibe (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Middelalderen og i den nyere Tid laa i, at det var Overfartssted fra Vendsyssel til Aalborg.
Af en kgl. Bevill. af 30/6 1591 — hvorved N.-Sundby fik Lov til at holde to Færger
mellem de to Byer, efter at det 18/5 1589 var blevet bevilget Aalborg at holde 4
Færger — ses, at N.-Sundby „fra Arildstid” havde haft denne Færgefart (se Saml.
til j. Hist. 2. R. III S. 382 flg.). Byens Beliggenhed som vigtigt Overfartssted har
ogsaa flere Gange gjort den til Skueplads for krigerske Begivenheder. I Bondeoprøret
1441 var det vistnok i Omegnen af Byen, at den Træfning fandt Sted, hvori Eske
Brok faldt (se S. 221). Under de kejserlige Troppers Besættelse af Nørrejylland i
Trediveaarskrigen opkastede de paa Skansebakken N. for Byen Forskansninger,
hvoraf der endnu ses Spor; 1644 gik de svenske over den tilfrosne Fjord fra
Aalborg til N.-Sundby, hvor de let adsplittede Bondehæren, der vilde forhindre
Overgangen (det var i denne Træfning, at Delefogden Lars Dyrskjøt faldt), og atter
1657 gik Svenskerne over Fjorden og erobrede den af Bønderne besatte
Skansebakke. I Krigen 1864 besatte en dansk Troppestyrke de samme Bakker, medens
Fjenden laa i Aalborg. Som Handelsplads fik Byen ved Lov af 16/2 1856 og 17/4
1868 (jfr. Regul. af 17/10 1858) udvidet Handels- og Næringsfrihed. I 19. Aarh.
er Byen tiltaget meget stærkt; navnlig har Jærnbanen gavnet den meget og tilført
den en Del af Handelen fra Vendsyssel, og i det sidste Aarti har Indbyggertallet næsten
fordoblet sig.

Paa Markjorderne nogle tusinde Al. Ø. for Byen paa den lave Strækning ved
Fjorden ligger „Stisborg” (ifl. D. Atl. opkaldt efter en Ridder Hr. Stig Hvide, der
skal have anlagt den til Værn mod Sørøvernes Fremtrængen i Fjorden), en indtil 8
F. høj og 125 F. bred, rund, nu overpløjet Højning. Der skal være fundet Mursten
i den. Lige S. for den har fra V. til Ø. gaaet en lav, lige Jordvold, 3—4 F. høj,
250 F. lang (nu sløjfet), som dog vistnok hidrører fra nyere Tid.

Nibe



illustration placeholder
Nibe Købstad ligger i Hornum Hrd.
under 56° 59′ 0,59″ n. Br. og 2° 56′
18,69″ v. L. for Kbh. (beregnet for
Kirketaarnets Vestgavl). Byen ligger
venligt ved Nibe Bredn. paa et
temmelig jævnt Terræn — højeste
Punkt, paa Torvet, 17,3 F., 5,4 M.—,
til Dels omgiven af høje Bakker og
Plantninger. Afstanden fra Aalborg
er omtr. 2 1/4, fra Løgstør 3 Mil
(ad Jærnbanen henh. 3,5 Mil, 26 Km.,
og 7 Mil, 52 Km.). Byens største
Udstrækning fra N. til S. er omtr.
1300 Al., fra V. til Ø. 800 Al.
Hovedaaren er Mellemgade, der mod
Ø. fører over Torvet ud til
Landevejen til Hobro; fra Torvet gaar
mod N. Store Nørregade til
Aalborgvejen; mod S. gaa fra Torvet:
Skomagergade, Genboløs og
Søndergade til Løgstørvejen. Husene ere
for det meste i eet Stokværk. Byen er ejendommelig ved sine i Forhold til
dens Størrelse ret anselige Købmandsgaarde og sine mange Haver.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:39:27 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free