- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
406

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vadum Sogn (Kjær Herred) - Aaby Sogn (Kjær Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den 1633 til Fru Helvig Marsvin, † 1648, efter hvem den tilfaldt hendes Datter Jfr.
Karen Galde, der 1649 mageskiftede den til Frands Lykke. Den tilfaldt saa hans
Datter Christence Lykke († 1667), som bragte den til sin Mand Frands
Brockenhuus til Sebberkloster, † 1660, og derpaa til sin anden Mand Fr. v. Arenstorff († 1689);
1674 ejedes den af Assessor Tøger Lasson, † 1689, af hvis Sønner Laur. T. L.
1692 skødede sin Arvepart i R. til sin Broder Kancellir. Peder Tøgersen L., † 1737.
Enken Anne Lasson tilskødede 1739 sin Søn Mads Lasson R. (40, 150 og 294 Td.
Hrtk.) for 4200 Rd., efter hvem den (40, 48 og 278 Td. Hrtk.) 1756 paa Auktion
blev købt for 20,800 Rd. af Krigsr. Jens Gleerup til Knudseje, † 1799, og ejedes
derefter af Enken Kirstine Lykke, † 1803, og Datteren Jfr. Ide Kirst. Gleerup, † 1805;
den flg. Ejer var Jens Gleerup, † 1819. Senere har den været ejet af M. Lassen
og Hofjægermester W. Undall; nuv. Ejer er C. Therup. — Hovedbygningen
paa R., der var den sidste Herregaard i Vendsyssel, som Bønderne afbrændte i
Grevens Fejde, bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv., hvoraf den mellemste er af Grundmur
og skal stamme fra 1540; den er restaureret 1732; i Fløjen findes en Sal med gamle,
velbevarede, oliemalede bibelske Billeder paa Vægge og Loft. Sidefløjene ere af
Egebindingsværk; i den sydliges vestl. Del findes to Rækker hvælvede Kældere. Brede
Grave omslutte baade Borggaarden og Ladegaarden (den sidste opf. efter en Brand
1864). Ved Graven ud for Midtfløjen er anbragt et Rækværk fra Knæfaldet i
Kirken. I Haven en Sandstensfigur fra omtr. 1600. Paa en Eng mellem Haven og
Limfjorden ligger en af Grave omgiven skævt firkantet Borgplads (105 X 90 F.),
der er udgravet i det flade Terræn.

Bjørumgaard ejedes i 18. Aarh. af ovenn. Jens Gleerup til Rødslet og blev
derefter solgt til en Kapt. Kofoed, der afhændede den til Major Kofoed; derefter ejedes
den af Severin Gleerup til Vang, Overkrigskomm. Christensen, Justitsr. Støcken til
Nibstrup, Benthin til Fuglsig, der 1857 solgte den for 100,000 Rd. til Jessen til
Kraghedegd. (Ørum S.), af hvem den afhændedes til S. Gleerup til Vang, der 1866 solgte
den for 105,000 Rd. til Svigersønnen, Lieutn., senere Jægerm. Westrup, hvorefter
den 1897 købtes for 195,000 Kr. af den nuv. Ejer, Lieutn. Niels Brüel. — Den
grundmurede Hovedbygning, i 2 Stokv. med to Sidefløje i 1 Stokv., er opf. i
18. Aarh.

Ved Østerhalne er den vestligste af de to Tvillinghøje fredlyst.

Aaby Sogn — hvoraf en Del i Hvetbo Hrd., se S. 162 —, det største
i Herredet, omgives af Vadum Sogn, Annekset Birsted, Store Vildmose
der skiller det fra Børglum Hrd. i Hjørring Amt, og hvoraf største Delen
hører til Aaby, Birsted og Ajstrup Sogne (Resten til Tise og Tolstrup Sogne
i Børglum Hrd., se S. 142) — samt Hjørring Amt (Hvetbo Hrd.) og
Limfjorden. Kirken, mod Ø. i Sognet, ligger noget over 2 Mil N. V. for
N.-Sundby. De lavtliggende Jorder ere gennemgaaende gode med Ler og
Grusunderlag. En Del Skov (Ulvesk., Endelen, Skeelslund). Rye Aa danner
midt i Sognet Grænsen mellem Kjær og Hvetbo Herreder. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra N.-Sundby til Thisted og Løkken samt
N.-Sundby-Fjerritslev Banen.

Fladeindholdet 1896: 12,286 Td. Ld. (7276 i Hvetbo Hrd.), hvoraf 3428
besaaede (deraf med Hvede 4, Rug 980, Byg 769, Havre 1093, Spergel 16, Blandsæd til
Modenhed 184, Grøntf. 138, Kartofler 132, andre Rodfr. 109), Afgræsn. 1771,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 4507, Have 83, Skov 433, ubevokset 86, Moser 877, Kær og
Fælleder 587, Hegn 21, Heder 198, Flyvesand 12, Veje og Byggegr. 265,
Vandareal m. m. 19 Td. Kreaturhold 1898: 810 Heste, 3390 Stkr. Hornkvæg (deraf
2073 Køer), 2100 Faar, 1779 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 430 Td. (205 i Hvetbo Hrd.); 85 Selvejergaarde med 274,
4 Arvefæstegd. med 8, 9 Fæstegd. med 24, 227 Huse med 61 Td. Hrtk. og 30
jordløse Huse, omtr. 1/4 i Fæste og Leje; 63 Td. hørte ikke til noget særskilt Jordbr.
Befolkningen, 1/2 1890: 2457 (1214 i Hvetbo Hrd.), (1801: 877, 1840: 1304,
1860: 1720, 1880: 2230), boede i 428 Gaarde og Huse; Erhverv: 99 levede
af immat. Virksomhed, 1553 af Jordbr., 4 af Gartneri, 389 af Industri, 94 af Handel,
3 af Skibsfart, 185 af forsk. Daglejervirks., 76 af deres Midler, og 54 vare under
Fattigv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free