Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørre-Tranders Sogn (Fleskum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærere og 2 Lærerinder). Hovedgaarden Sohngaardsholm har omtr.
34 1/2 Td. Hrtk., 490 Td. Ld., hvoraf 18 Kær, Resten Ager. Gaarden
Rørdal (Ferdinandinesdal), tilhørende Portland Cementfabrik: omtr. 15
Td. Hrtk. (omtr. 10 frasolgtes allerede 1896-99 til Portland Cementfabrik
og Arbejderby, se S. 377), 380 Tønder Land, hvoraf 35 Skov, Resten
Ager. Paa Sohngaardsholms Mark ligger Cementfabrikken „Danmark“, se
S. 377. Andre Gaarde: Petersborg, Bakkegaard, Vejgaard og
Øster-Mariendal med Teglværk. En Samling Huse under Øster-Uttrup hedder
Vejrholm.
Nørre-Tranders S., en egen Sognekommune, delt i 2 Sognefogeddistrikter,
hører under Fleskum Hrd.’s Jurisdiktion (Aalborg), Aalborg Amtstue- og
Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5.
Udskrivningskr.’ Lægd 423a og b (østl. og vestl. Distr.). Kirken tilhører en Del
af Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke (brugt som Sømærke) er meget lang (indv. omtr. 52 Al.)
og bestaar af Skib med Forhal mod V., Kor med Apsis, Taarn ved Forhallens
Vestside, Vaabenhus mod N. og Gravkapel ved Korets Nordside. Skib og Kor med
Apsis ere fra romansk Tid (12. Aarh.) af tilhugne Granitkvadre udv. og raa Kamp indv.
paa Sokkel med Skraakant. Forhallen, der er bredere end Skibet og har langt
tykkere Mure (den har vistnok baaret et Taarn), er samtidig eller meget tidlig tilbygget;
den er ligeledes af Granit og hviler, ligesom Apsis, paa en Dobbeltsokkel. I den
senere Middelalder afløstes Kirkens Bjælkeloft af Hvælvinger (3 Krydshv. i Skib, 1
Stjernehvælv, i Kor; Apsis har en, dog ikke oprindl. Halvkuppelhv.), ligesom
Taarnet, med hvælvet Underrum (paa Vestsiden staar 1765 og paa Sydsiden 1778 og
J. B. — F. S. W.), og Vaabenhuset, med to smaa spidsbuede Hvælvinger, tilføjedes,
alt væsentlig af Mursten. Det saakaldte Benzonske Kapel (overhvælvet) for Ejerne
af Sohngaardsholm er fra nyere Tid. Det interessanteste og i arkitektonisk
Henseende smukkeste Parti er Forhallen, i hvis Midte staar en smukt udhugget
Granitsøjle som Støtte for de 4 Rundbuer, der bære Rummets fire, 8 Al. høje
Krydshvælvinger; mod Ø. aabner Rummet sig ind til Skibet med to paa en bred, firkantet
Pille hvilende Rundbuer. Skibets to karakteristiske, smukke Portaler, mod N. og S.,
ere bevarede (den sydl. tilmuret, afb. i Studierejser af Kunstakad. Elever I Pl. 14),
ligesom nogle af de oprindl. Vinduer. Korbuen er ogsaa den oprindelige. Kirken
er i den nyeste Tid undergaaet flere Restaurationer, saaledes 1842-44 og 1858,
da der bl. a. indsattes spidsbuede Vinduer, og sidste Gang tillige Forhallen deltes
ved en Mur fra N. til S. og den vestl. Halvdel gjordes til Sakristi; endelig
restaureredes under Ledelse af Arkitekt V. Ahlmann Forhallen 1891-92, ved hvilken
Lejlighed Skillerummene nedtoges, og Taarnet 1896-97. Udskaaren Altertavle i
Renæssancestil, vistnok istandsat af Konferensr. Johs. Benzon († 1784); udskaaren Prædikestol
i Rokokostil fra 18. Aarh.; romansk Granitdøbefont. Over Pillen ved Forhallen et
Krucifiks. I Kapellet staar en Del Ligkister med Ligene bl. a. af ovenn. Johs. Benzon
og Hustru F. S. Witt, Stiftamtmand J. A. Witt, † 1754, og Hustru, og Konferensr.,
Landsdommer, Chr. Braem, † 1752, og dennes 3. Hustru, en Datter af Witt; i
Kælderen hvile Joh. Sohn, † 1690, og Hustru. I Koret Epitafium over Johs. Benzon
og Familie, i Skibet Epitafium over Amtsforvalter Thyge Thomsen, † 1737, og Hustru,
der hvile i en tilmuret Hvælving nedenunder (se F. Uldall, i Saml. til j. Hist. IV
S. 221).
Sohngaardsholm hed tidligere Filsted Ladegaard og hørte under Aalborghus;
ved Slutn. af 17. Aarh. kaldes den Herregaard (en Synsforretn. af 1631 nævner
mod N. i Gaarden en 34 Fag lang Lade og desuden et 35 Fag langt Fæhus). 1644
blev den (98 Td. Hrtk.) med en stor Del Gods skødet af Kronen til Proviantskriver
„for“ Kbhvns. Slot Hans Hansen for 65,018 Rd. Ved Højesteretsdom af 4/2 1678
erhvervede Regeringsr. Nic. Brugman Ret til den (i alt 400 Td. Hrtk.), men solgte den
straks efter til Joh. Sohn, som 1688 mod at erlægge 600 Rd. fik Bevill. til, at den
(64 Td. Hrtk.) maatte hedde Sohngaardsholm og nyde adelige Sædegaardsprivilegier,
saalænge dens Tilligg. mindst var 200 Td. Hrtk. Bøndergods. Senere ejedes den af
Kommercer. Hans Benzon, † 1715, Tøger Benzon, der 1740 solgte S. (66, Tiender
og Brokorn 63, Gods 310 Td. Hrtk.) paa Auktion for 24,030 Rd. til Kapt., senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>