- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
466

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørre-Kongerslev Sogn (Hellum Herred) - Komdrup Sogn (Hellum Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Par oprindelige Vinduer ere bevarede. Skib og Kor ere forhøjede med en 2
Skifter høj Gesims af Mursten. Det i gotisk Tid opførte Taarn er forneden af Kvadre
fra den nedbrudte Vestgavl, foroven af store, gule Mursten. Det overhvælvede
Taarnrum har en bred Spidsbue ind til Skibet. Koret er overhvælvet, Skibet har
fladt Loft. Vaabenhuset er samtidigt med Taarnet og af samme Materiale. Altertavle
fra 1603. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra omtr. samme Tid som Altertavlen.
Under Koret en tilmuret Begravelse. Klokken, uden Indskr., er gammel.

En Adelsmand Niels Nielsen af Nørre-Kongerslev nævnes 1422.

Om en Pælesætning i N.-Kongerslev Kær, vistnok Rester af en Aalegaard, se
Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 402.

Komdrup Sogn, Anneks til N.- og S.-Kongerslev Sogne, omgives af
disse, Skibsted og Blenstrup Sogne samt Fleskum Hrd. (Gunderup og
Gudum S.). Kirken, noget mod S., ligger omtr. 2 1/2 Mil S. S. Ø. for Aalborg.
Nordgrænsen dannes af Lindenborg Aa. De mod S. noget højtliggende,
mod N. lavere Jorder ere sandmuldede med Kridt-, Kalk- og
Sandunderlag. Gennem Sognet gaar Aalborg-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 1878 Td. Ld., hvoraf 733 besaaede (deraf med Rug
149, Byg 128, Havre 341, Blands. til Modenh. 28, Grøntf. 6, Kartofler 39, andre
Rodfr. 42), Afgræsning 695, Høslæt, Brak, Eng m. m. 306, Have 17, Skov 33, Moser
14, Kær og Fælleder 31, Heder 15, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898:
135 Heste, 585 Stkr. Hornkv. (deraf 309 Køer), 330 Faar, 347 Svin og 11 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 129 Td.; 20 Selvejergd. med
126, 7 Huse med 3 Td. Hrtk., 20 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 281
(1801: 131, 1840: 184, 1860: 257, 1880: 273), boede i 54 Gaarde og Huse;
Erhverv: 5 levede af immat. Virksomh., 211 af Jordbrug, 36 af Industri, 6 af Handel,
10 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.

I Sognet Byen Komdrup (1319: Kommæthorp) med Kirke, Skole og
Jærnbanehpl. Hovedgaarden Refsnæs har 51 1/2 Td. Hrtk., omtr. 950
Td. Ld., hvoraf 670 kultiverede Tørvejordsenge, 30 Birkeskov paa
Tørvejord, Resten Ager; til Gaarden hører en Mølle; 250 Td. Ld. ere udlagte
i Huslodder og bortforpagtede.

Komdrup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.’ 400. Lægd. Kirken tilhører Sognets Grundejere.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor (begge med Bjælkeloft) samt Vaabenhus
mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid (en af de yngste jydske Granitkirker) af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, Skibets Nordside og Korgavlen dog til
Dels af store, gule Mursten i Munkeskifte. Norddøren benyttes endnu, Syddøren
ses som Blinding. Nordsiden har aldrig haft Vinduer. Ved en Hovedreparation 1884
(Arkitekt: F. Uldall) ombyggedes Skibets Sydside og til Dels Nordsiden og
Vestgavlen, ligesom det gamle Vaabenhus af Bindingsværk mod N. erstattedes af et nyt
af røde Mursten. Altertavlen er et trefløjet Alterskab fra gotisk Tid; i Midten
Gudfader med den korsfæstede, Maria med Barnet og Johannes Døberen, paa Fløjene
12 Helgener (renoveret 1756 af Madam Mette Cathrine Bay, Hans Fædders til
Refsnæs; den skal 1901 restaureres af Nationalmus.). Romansk Granitdøbefont.
Prædikestol fra 18. Aarh. Klokken (før mellem et Par Piller V. for Kirken, nu i et Lydhul
i Vestgavlen), uden Indskr., er fra den senere Middelalder. — Paa Kirkegaarden et
Monument over nedenn. Etatsr. J. J. Fædder og Hustru Anne Maria Dorothea
Charisius. Ligsten over Hans Fædder til Refsnæs.

Refsnæs tilhørte 1337 Niels Pedersen, 1434 og 1462 Morten Jepsen Seefeld, dennes
Børn Oluf Mortensen, Jes Mortensen 1483-1502, Sophie Mortensdatter, Knud
Thomesens Efterleverske, 1494, og N. N. Mortensdatter, Las Bratzes, 1487. De flg.
Ejere vare Niels Jensen Seefeld 1502-18 og Morten Knudsen 1504, Laurids Jensen
Seefeld, † 1553, og Niels Henriksen 1525, Viffert Lauridsen Seefeld (faldt 1565 ved
Svarteraa) og Chrf. Lauridsen Seefeld, † 1612, dennes Sønner Viffert S., † 1662, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free