Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bælum Sogn (Hellum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ølbryggeri, Købmandsforretninger, flere Haandværkere, Kro, Valgsted for
Amtets 3. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf- og Telefonstation samt
Postkontor; Lille-Brøndum med Skole; Smidie med Skole, Teglværk og
Kalkbrænderi. Skovhuse. Hovedgaarden Vorgaard har 17 1/4 Td. Hrtk., omtr.
540 Td. Ld., hvoraf 85 Eng og Kær, 30 Skov, 175 Bakker og Hede,
Resten Ager; til Gaarden høre et Teglværk og 1 1/8 Td. Hrtk. Fæstegods.
Dragsgaard har 27 Td. Hrtk., omtr. 540 Td. Ld., hvoraf 90 Eng, 60
Skov, 100 Kær, Resten Ager. Nørgaard (se S. 467, tidligere
Herredsfogedbolig) har 13 Td. Hrtk., omtr. 408 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 98 Skov og
Plantage, 20 Kær, 150 Hede, Resten Ager. Bælumgd., Flovgde., Korsgde.,
Koelgd., Brogd., m. m.
Bælum S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Hellum-Hindsted Hrd.’s Jurisdiktion (Terndrup), Aalborg Amtstue- og Amtets
søndenfjordske Lægedistr. (Terndrup), 7. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.’ 405. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus og Kapel mod
S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Begge Skibets Dere ere bevarede (Norddøren tilmuret). Koret har haft en forlængst
nedbrudt Apsis. I den senere Middelalder overhvælvedes Kor og Skib undtagen den
vestligste Del, der beholdt sit Bræddeloft. Ligeledes tilføjedes det anselige Taarn,
af Granit og Mursten, og med hvælvet Underrum, der har bred Spidsbue ind til
Skibet, samt det hvælvede Vaabenhus, af store Mursten i Munkeskifte. Det
hvælvede Kapel, med Rundbue ind til Koret, er opf. 1616. I 1889-90 undergik Kirken
en delvis Ombygning (Arkitekt: F. Uldall), navnlig af Skibets og Korets Nordmur
samt Korbuen og Korhvælvingen, ligesom Skibets Hvælvinger atter ombyttedes med
Bræddeloft. I Koret og ved Korbuen fandtes Rester af Kalkmalerier fra 16. Aarh.,
der forsvandt ved Ombygningen 1889 (M. Petersen, Kalkmal. S. 52). Trefløjet
Altertavle fra 1684, med Malerier (den korsfæstede, de to Røvere samt Maria og Johs.).
Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i senere Renæssancestil fra Slutn. af 17.
Aarh. (rest. 1890). I Koret Mindetavle over Herredsfoged, Justitsr. Hvass, † 1867.
I Kapellets Mur en beskadiget Ligsten med udhuggede Figurer, vistnok over Erik
Kaas til Vorgd., † 1598, og hans to Hustruer, Berete Seefeld, † 1593, og Anne Krabbe,
opsat 1603 af sidstnævnte. Udv. paa Kormuren en Mindetavle fra 1821 over
Generalmajor H. J. Rodenborg,
Vorgaard skal Hr. Anders Jakobsen Bjørn, † 1490, have tilkøbt sig af Mogens
Kolde. Den tilhørte saa Sønnen, Rigsr. Hr. Jak. Andersen. † omtr. 1524, og dennes
Børn: Anders Jakobsen 1536 og Dorte Jakobsdatter, Oluf Globs, 1562. Efter
sidstnævntes Død arvedes V. af hendes Søskendebarn Anne Bjørnsdatters Søn Jens Kaas,
bekendt for sit tapre Forsvar af Elfsborg mod de svenske; efter hans Død 1578
tilfaldt Gaarden hans Broder Bjørn K., † 1581, dennes Børn Niels K., † 1597, Erik
K., † 1598, og Fru Helvig K., Hannibal Gyldenstiernes Enke, † 1638. Efter disse
kom den til førstnævntes Datter Anne Nielsdatter Kaas, Albert Rostrups, der skrev
sig til den 1638 og 1647, efter hvem den ejedes af hendes Søskendebarn Ingeborg
Albretsdatter Skeel, † 1655, og hendes Søn Markor Rodsteen, † 1670. Hans Enke
Karen Juul arvede Gaarden efter sin Søn Palle Rodsteen, † 3 Aar gl., og ægtede
Hugo Lützau til Lundsgd., der 1675 solgte V. til Hartvig Otto v. Deden til Dragsgd.
(† 1703), der vistnok alt havde arvet Part i Gaarden med sin 1. Hustru Anne
Folmersdatter Urne, en Datterdatter af Fru Ingeb. Skeel. Hans Søn Claus Jørgen v.
Deden udkøbte 1717 sine Brødre Emmike og Ebbe Claus v. D. af V., som han
1750 solgte (32 og 270 Td. Hrtk., hvori Dragsgaard indbefattet) til Krigsr. Harboe
Lassen Meulengracht, som dog atter 1767 afhændede den til Konsistorialr. Laur.
Jelstrup. 1768 solgtes V. (nu kun 12 Td. Hrtk.) med Mølle og ubetydeligt Gods
for 5718 Rd. til Søren Testrup til Viffertsholm, som 1772 solgte den til Henr. Schou
af Trudsholm, efter hvis Død 1775 den (12 og 59 Td. Hrtk.) ved Auktion blev solgt
for 13,050 Rd. til Lieutn. Hans Joch. Rodenborg, † 1843 som Generalmajor. Derpaa
ejedes den af Enken til 1826 og af Sønnen, Kmjkr. V. C. R. til 1836, saa af en
Holberg til 1840, af C. E. Alson til 1843, hvorefter den 1843 solgtes for 29,200 Rd.
til C. A. Deden (da med 55 Td. Hrtk. Fæstegods, som bortsolgtes i 1850’erne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
