- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
481

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjørping Sogn (Hellum Herred) - Frær Sogn (Hellum Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Buefrise, se Aarb. f. n. Oldk. 1896 S. 258). Af Syddøren er bevaret en Tympanon
med et indhugget Kors. Koret er hvælvet, Skibet har fladt Bjælkeloft. Taarnets nederste
2/3 er fra gotisk Tid af Granitkvadre paa Soklen fra Skibets Vestgavl; det øvrige er
opf. af Mursten 1760 og har Pyramidetag. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue
ind til Skibet. Den hvælvede Korsarm, med Spidsbue ind til Skibet, er fra
Renæssancetiden. Vaabenhuset, med takkede, blindingsprydede Gavle, er vistnok samtidigt
med Korsarmen, af Mursten med indblandede Kvadre. Ny Altertavle med et Maleri
(den korsfæstede) af A. Hou. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af
17. Aarh. Stolestader fra 1631. Messinglysekrone fra 18. Aarh. I Korsarmen
Epitafium over Præsten Gisbert Tomisen Balchenberg, † 1648, med Maleri af ham, Hustru
og Børn. Ved Indgangen til Taarnet staar et Stykke Søjleskaft.

Paa Kirkegaarden findes en hellig Kilde, Helligkorskilden [1], som blev sat i Stand
i Slutn. af 17. Aarh., og hvortil mange syge søgte St. Hansaften. Ved Kilden stod
en Blok, hvori Penge nedlagdes til Kildens Vedligeholdelse og Sognets fattige.
Kilden besøgtes endnu for nogle Aar siden; Markedet, som holdtes der, er nu
forbudt, og Kilden er lukket; i dens umiddelbare Nærhed findes en stor Del Sten,
vistnok Grundsten af Bygninger. I Vaabenhuset staa endnu de helbrededes Krykker og
Stokke (se Højskolebl. 1892 S. 155 og „Dania“ IV S. 181).

Teglgaard (eller Tirsted) var i Slutn. af 14. Aarh. Teglgaard til det kgl. Slot
Egholm, der 1372 af Hartvig Pogwisch solgtes til Hr. Peder Lykke, hvis Søn Hr.
Iver L. 1373 afhændede det til Vald. Atterdag. Dronn. Margrethe skænkede 1391
E. til Vor Frue Kloster i Aalborg; Bygningerne skulde nedrives og Materialet
anvendes til Istandsættelse af Klosteret, der forpligtedes til at lade læse Messer daglig
for Giverinden og hendes Forældre. Efter Reformationen boede Hellum
Herredsfogeder i lang Tid paa Gaarden. 1663 solgte Mogens Friis til Farskov den til forrige
Ridefoged paa Aalborghus Mogens Jensen, hvis Enke Karen Christensdatter († 1682)
ejede den 1668. En senere Ejer Jørgen Lauridsen solgte 1693 T. (11 Td. Hrtk., 3
Td. Skovsk., Mølle og meget Gods) til Hans Lange til Asmildkloster, der 1700
transporterede Skødet til Søren Madsen Wulf i T. I hans Tid brændte Gaarden 1704.
Efter hans Død 1721 kom T. til Sønnen Søren Sørensen W., som 1728 solgte den
for 1000 Rdl. til sine tre Søsterbørn Niels Jensen Mørchs Børn, men paa Auktion
efter Niels Mørch 1742 blev T. (med Gods i alt 37 Td. Hrtk.) købt for 2305 Rd. af
Børnenes Stifmoder Vibeke Himmerig, som 1743 ægtede Anders Jokumsen
Bregenholm, † 1750, hvis Broder Søren Jokumsen B. 1753 udkøbte sine Medarvinger af
T., men efter hans Død s. A. ægtede hans Enke Mariane Lemmich endnu s. A. Hans
Aalum, † 1762, og derefter 1763 Præsten i Ellidshøj Hr. Christen Schalesin; hun
solgte T. til Kancellir. Niels Bjørn af Buderupholm.

Egholm Voldsted ligger paa Teglgds. Marker paa et Sted, hvor den flade Mark
mod N. og N. V. gaar over i et Engdrag. Den egentlige Slotsbanke er aflang
firkantet, omtr. 16-18 F. høj, med stejlt affaldende Sider og en lav, firkantet Udvidelse
mod V. Omtr. midt paa Banken findes Spor af et muret, rundt Taarn (Donjon) med
svære Mure af Kamp og brændte Sten. Banken har været helt omgiven af Vand
og desuden delvis dækket af en Vold, med hvilken den mod Ø. har været
forbunden ved en lav Dæmning. N. for Borgpladsen findes en lavere, firkantet Banke og
mod N. Ø. en kort, aflang Banke; begge disse have ogsaa været omflydte af Vand.
I Nærheden er en Høj, kaldet „Margrethehøj“ eller „Fruerhøj“, og nogle Bakker,
„Fruerlunds Bakker“ (se Saml. til j. Hist. VII S. 179 flg. og Gjerding, Hellum Hrd. S.
142).

Kogers Mølle ved Rebild nævnes 1511.

Frær Sogn, Anneks til Skjørping, omgives af dette, Gjerding,
Blenstrup, Brøndum og Torup Sogne samt Hindsted Hrd. (St. Arden S.).
Kirken, noget nordl., ligger 2 3/4 Mil S. for Aalborg. De højtliggende,
bakkede Jorder ere sandede, muldsandede og muldlerede. En stor Del Skov
(Frærpurker, en Del af Jægersborg Sk.).

Fladeindholdet 1896: 4409 Td. Ld., hvoraf 1293 besaaede (deraf med Rug


[1] I Kirken har der været et Hellig-Kors Alter, som Dronn. Margrethe lod bygge, og hvortil
hun skænkede Jordegods for Afholdelsen af en ugtl. Fredagsprædiken i Kirken, ligesom ogsaa
Familien Limbek skænkede Gods. Det Krucifiks, som stod paa Alteret, skal være afbildet i
Hellum Herreds Segl!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:39:27 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free