- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
490

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vive Sogn (Hindsted Herred) - Rostrup Sogn (Hindsted Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vinduer og begge Døre ere bevarede (Norddøren tilmuret). Over Syddøren en
Tympanon med to indhuggede Rundbuer. Taarnet, af Kvadre og Mursten, er restaur.
1801. Det hvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset er
samtidigt med Taarnet. Trefløjet Altertavle med Kors; paa Bagsiden Juulernes og
Parsbergernes Vaabener og Aarst. 1582. Romansk Granitdøbefont med Menneskehoveder
og Dyrefigurer. Prædikestol fra samme Tid som Altertavlen. I Skibet et Krucifiks
fra Renæssancetiden.

Dalsgaard blev 1436 af Fru Mette af Mølhave solgt til Jens Thomesen (Seefeld)
og tilhørte derefter hans Søn Tyge Jensen S., 1484, hans Søn Jens Tygesen, som
med Inger Bjørn tilgiftede sig Visborggd., deres Søn Enevold S. 1534 blev den
afbrændt i Skipper Klements Fejde. Den havde saa fælles Ejere med Visborggd. og
Havnø, indtil Fru Vibeke Rosenkrantz, Erik Krags, fik den, vistnok ved Indførsel hos
Peder Seefeld. Men dennes Svigersøn Fred. Eiler Giedde købte 1675 Gaarden (84
Td. Hrtk.) af Fru Vibeke og efterlod den til Sønnen Kapt. Ove G., † 1716,
hvorefter den ejedes af dennes Enke Anne Høg og Søster Fru Dorte Giedde, Kapt. Niels
Høgs Enke, † 1743, hvorpaa D. tilfaldt Major Tyge Høg og Hustru Ide Sophie
Giedde, men han solgte den 1759 (44, 7 og 229 Td. Hrtk.) for 24,000 Rd. og 50
Dukater til Borger i Kbh. Niels Møller, som 1768 ved Auktion solgte den (21 Td.
Hrtk.) med en Del Gods til Forpagteren paa D., Mads Thygesen, † 1775, hvis Enke
Maren Nielsdatter ægtede Edv. Vium, som 1792 skødede D. med Skovsk. og Gods
(23, 11 og 59 Td. Hrtk.) for 12,200 Rd. til sin Stifsøn Thyge Thygesen, † 1842.
Fra ham gik den over til Svigersønnen C. H. Lund, der solgte D. 1855 til P.
Jacobsen; derefter købtes den og Thygeslund (som var bygget og udparcelleret i 1.
Halvdel af 19. Aarh. og frasolgt af Lund) 1875 for tils. 210,000 Kr. af Landinspektør
X. Svanholm, som 1899 solgte dem for 166,000 Kr. til den nuv. Ejer Kn. Dahl. —
Hovedbygningen paa Dalsgd. (4 Fløje i 1 Stokv.) blev nedreven i Slutn. af
18. Aarh. og er ikke senere opf.; kun en Sidelænge af Egebindingsværk
(Forpagterbolig) staar endnu. Hovedbygningen paa Thygeslund, smukt beliggende paa
en Skrænt ved Fjorden i Udkanten af en Skov, er opf. 1849 af Grundmur (hvid,
firkantet) i 2 Stokv.

Vivebrogaard er en Afbyggergaard fra Dalsgaard. Den tilhørte (8 og 44 Td. Hrtk.)
1778 Niels Møller, † 1780, og købtes derefter paa Auktion af Ole S. Rohde for 7787
Rd. (9, 7 og 28 Td. Hrtk.); han solgte den 1786 for 7600 Rd. til Forpagter paa
Trudsholm Peder Møller. Nuv. Ejer er Amtsfuldmægtig F. Neergaard-Petersen.

Stevnhoved er bygget 1668 af Niels Vinter (se Saml. til j. Hist. 2. R. 1 S. 353 flg.)
og beboedes 1685 af Anders Vinter og 1700 af hans adelige Enke Margr. Urne,
1710 af Chr. Vinter, som 1712 solgte den for 2500 Rd. til Johs. Svane til Visborggd.
1721 ejedes den af Sr. Mads Mikkelsen Wilsberg, som 1753 solgte den (15 Td. Hrtk.)
til Fru Birg. Sophie Sehested paa Villestrup. Gaarden er i 19. Aarh. nedlagt og
lagt ind under Stevn.

Vive saavel som Ove og Valsgaard Sogne, der ligge langs med den nordl. Bred
af den smukke Mariager Fjord, og som mange Steder har stejle Bakker ned til
Fjorden med smukke Partier, har tidligere haft store Skove, der nu for største Delen
ere ryddede.

Sognet har i Oldtiden været en ikke uvigtig Beboelsesplads; der er truffet flere
Køkkenmøddinger, bl. a. ved Thygeslund; af de mange Gravhøje ere 5
fredlyste ved Halkjær og 3 paa Vive Bymark.

Vive havde tidligere Ove og Valsgaard til Annekser. I Klemmebr. af 1555 hedder
det: „Vive, Ove og Valsgaard, Rostrup og Arden Sogne, som to Præster nu haver,
derom skal gode Mænd forfare Lejligheden, hvilken af disse 5 Kirker bedst kan
ødelægges, og siden skal hvert af de to andre Sogne blive tils. under een Præst“.
Ingen af Kirkerne blev imidlertid nedbrudt; Vive, Ove og Valsgaard bleve eet Pastorat,
medens Rostrup og Arden lagdes til Astrup som Hovedsogn. Aar 1879 blev Ove
udskilt som et eget Pastorat sammen med Valsgaard, og Vive fik Rostrup til Anneks.

Se Saml. til j. Hist. X S. 10 flg.

Rostrup Sogn, Anneks til Vive, omgives af dette, Ove, Valsgaard,
Vebbestrup, Store Arden, Astrup og Visborg Sogne. Kirken, midt i Sognet,
ligger 1 1/4 Mil N. N. V. for Mariager og 4 1/2 Mil S. for Aalborg. De for
en Del højtliggende og bakkede Jorder (Tinghøj, 351 F., 112 M.) ere
muldsandede med Ler og Kalk i Underlag. Gennem Sognet løber Villestrup
Aa
med dens Tilløb Lundgaard Bæk og Stubberup Bæk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:17:52 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0522.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free