Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ove Sogn (Hindsted Herred) - Valsgaard Sogn (Hindsted Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvem den 1859 gik over til Sønnen, exam. jur. E. E. P. og dennes Enke, hvis Søn,
den nuv. Ejer, E. C. A. Neergaard-Petersen, overtog den 1895. — Den gamle trefløjede,
to Stokv. høje Hovedbygning, ved hvilken Mogens Rosenkrantz 1669
opførte en Mur, der lukkede for Borggaarden, og hvor Fr. Munch 1759 opførte en
Bygning (to Stentavler i Haven minde om disse Byggeforetagender), blev efterhaanden
nedreven i 1. Halvdel af 19. Aarh., og senere er den af Egebindingsværk opførte
Forpagterbolig brugt til Beboelse.
Kvistgaard nævnes 1461 og Nørgaard i Ove 1478. — 1453 udstedtes et Vidne,
at Fru Bolde, som boede i Kjelstrup, gav Gods til Ove Kirke. 1480 nævnes Stig
Nielsen og Bertel Nielsen i K. og 1505 Mogens i K. — Ogsaa i Hovtved har der
boet Adel, thi 1458 nævnes Morten Thomesen i Hoffuetwedh og senere Niels
Mortensen i H. — „Bassibøll“ Gaard blev af Hr. Anders Nielsen Banner pantsat til
Bisp Jens i Aarhus, men 1484 overdrog Fru Gertrud, Hr. Niels Christiernsens Enke,
Bisp Niels i Viborg at indløse Pantet.
Paa Kjelstrup Mark har der været en Kirke, „kaldet af de fleste Oplev, af
nogle Ophøj“ (se Samlinger til j. Hist. X S. 16). I en 60 F. lang Jordhøjning,
hvor den har staaet, ses nu mod V. en firkantet Fordybning (Skibet), der ved en lav
Vold er adskilt fra en rundagtig Fordybning (Koret). Omkring i Jordhøjningen ses
enkelte større Sten, men ingen Mursten. Udenom findes Rester af Kirkegaardsdiget.
Ved Kirken har der været en hellig Kilde, som alt ved Midten af 18. Aarh. var
forfalden (se ovenanf. Sted).
Ved Kjelstrup er der fredlyst 7 Gravhøje, ved Løvdal 4, deribl. de to
anselige Søhøje.
Se Saml. til j. Hist. X S. 13 flg.
Valsgaard Sogn, Anneks til Ove, omgives af dette, Rostrup, Vebbestrup
og Hørby Sogne samt Mariager Fjord. Kirken, midt i Sognet, ligger 3/4 Mil
N. Ø. for Hobro, 1 Mil N. V. for Mariager og 5 1/2 Mil S. for Aalborg.
De højtliggende, især mod N. og S. bakkede Jorder (Hjedshøj, 245 F.,
77 M.) ere overvejende sandmuldede. Fra N. til S. løber et lille Aaløb.
Gennem Sognet gaa Landevejene fra Aalborg og Hadsund til Hobro og
den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5140 Td. Ld., hvoraf 1881 besaaede (deraf med Rug
375, Byg 237, Havre 819, Spergel 75, Blandsæd til Modenh. 23, Grøntf. 148,
Kartofler 143, andre Rodfrugter 57, andre Handelspl. 4), Afgræsn. 1566, Høslæt, Brak,
Eng m. m. 511, Have 14, Skov 53, Moser 25, Kær og Fælleder 21, Heder 1019,
Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 253 Heste,
1066 Stkr. Hornkv. (deraf 610 Køer), 1307 Faar, 593 Svin og 9 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 174 Td.; 54 Selvejergaarde med 157,
50 Huse med 17 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse, 1/3 i Fæste og Leje.
Befolkningen, 1/2 1890: 731 (1801: 295, 1840: 465, 1860: 562, 1880: 661), boede i 136
Gaarde og Huse; Erhverv: 35 levede af immat. Virksomh., 537 af Jordbr., 90 af
Industri, 5 af Handel, 18 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 12 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Valsgaard, ved Hadsundvejen, med Kirke, Skole og
Forsamlingshus (opf. 1893); Redsø (1511 : Resou); Ulstrup, ved
Aalborgvejen; Tofte, ved Hadsundvejen; Hjerritsdal med Vandmølle; Røkkendal;
Skovbo; Krogen. Søndergaarde, Staverslund, Gde.; Frisdal, Gde. Gaarde:
Bramslev (omtr. 12 Td. Hrtk.), Nakkedal, Hjedsgd., Lille-Skovsgaard,
Nederkarls, m. m.
Valsgaard S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 412.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Porsgaard.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel.
Korbuen og Syddøren ere bevarede; Norddøren, med Tympanon med et Kors, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
