- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
519

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørbæk Sogn (Gislum Herred) - Grynderup Sogn (Gislum Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

delvis Ombygning 1875 indrettedes til Vaabenhus, medens et ældre Vaabenhus mod
S. nedreves. Korbuen og et Par oprindl. Vinduer ere bevarede. En af Portalerne
anbragtes 1875 mellem Skibet og Taarnpartiet, ligesom der 1892 opførtes et lille Træspir
paa Kirkens Vestende. I Korgavlen indsattes 1875 en Kvadersten med 5
halvkugleformede Huller (før i det gamle Vaabenhus’ Mur). Altertavle og Prædikestol ere i
senere Renæssancestil. Granitdøbefont med Bladornamenter. I Koret Epitafium over
Præsterne Eskil Gyntelberg, † 1652, og Jak. Hansen Abel, † 1695, med deres Hustru.

Rørbæk-Hovgaard tilhørte i 16. Aarh. Familien Kruse, fra hvilken (Terkel Krabbe,
† 1622, g. m. Dorte Kruse) den 1616 blev solgt til Claus Maltesen Sehesteds Enke
Fru Anna Lykke til Nøragergd., med hvilken den en Tid lang var forenet; 1703
blev den (9, med Gods 34 Td. Hrtk.) af Fru Elisab. Sehested til Barritskov solgt til
Niels Lauridsen i Volstrup, som 1721 solgte den til Jens Andersen, der 1740
afhændede denne sin med adelige Friheder beneficerede Sædegaard (8 Td. Hrtk.) med
en Gaard (5 Td. Hrtk.) og 2 Huse for 600 Rd. til Erik Buch, hvis Svoger Clement
Møller som Panthaver 1747 lod Gaarden sætte til Auktion og selv købte den for
502 Rd., men solgte den 1748 for 550 Rd. til Thomas Karmark, † 1753, hvorefter
den blev solgt til Majorinde Busch paa Korsøgd., der 1763 solgte den til Dines
Christensen, † 1794, hvis Enke Kirsten Kjeldsdatter døde 1826 (se Saml. til j. Hist.
2. R. II S. 274). Nuv. Ejer er J. C. Døcker.

Volstrup var fordum en adelig Sædegaard. Der nævnes 1405 en Væbner Jes
Harbo i V. 1692 blev den (11 Td. Hrtk.) af Christen Lauridsen (der havde den fra
Faderen Laur. Eskesen) solgt til Hans Pedersen Bødker i Viborg, og 1707 atter
ved en af Mag. Th. Bie m. fl. afholdt Auktion solgt for 4509 Rd. (15, Tiender 10,
Gods 63 Td. Hrtk.) til Jens Hansen Bergh til Boller († 1717), der 1716
afhændede den (i alt 115 Td. Hrtk.) for 42 Rd. pr. Td. Hrtk. til Søren Guldager, fra
hvem den 1731 ved Tvangsauktion (11, Ml. 4, Tiende 20, Gods ialt 156 Td. Hrtk.)
kom til Lene Rasmusdatter, Dines Pedersens Enke, for 5000 Rd. Hun solgte den (11,
4, 34, og 141 Td. Hrtk.) 1741 for 6800 Rd. til Jens Smidt, som 1754 solgte den
for 10,300 Rd. til Ove J. Haugaard, der 1761 ved Auktion afhændede den for 13,400
Rd. til Major Peder Benzon, som 1764 solgte den til Oberstlieutn. C. H. Grotum,
† s. A., hvis Bo straks solgte den for 13,200 Rd, til Christen Helming, † 1782, hvorefter
den arvededes af Maren Nielsdatter Asferg, som 1783 ægtede Peder Quistgaard, der
1795 solgte V. med Gods for 21,400 Rd. til Jens Kjeldsens Enke Mette Lauridsdatter
(† 1801), som 1800 overdrog V. for 22,776 Rd. til Svigersønnen Christen Dinesen,
† 1828 (se Saml. til j. Hist. 2. R. II S. 280 flg.). Nu ejes den af Chr. Stenilds Enke.

Ved Rørbæk er der fredlyst 4 anselige Gravhøje, ved Volstrup 2.

Rørbæk og Grynderup vare oprindl. Annekser til Durup, der ogsaa havde Stenild
til Anneks; ved Klemmebrevet af 1555 tillodes det Præsten at holde en Kapellan, og
det bestemtes, at der skulde oprettes to Pastorater efter Præstens Død; dette skete
1577, da Rørbæk-Grynderup blev eet Pastorat, Durup-Stenild et andet; ved Reskr.
af 20/5 1821 blev Stenild Anneks til Rørbæk (fra 1824) og Durup Anneks til
Tisted-Binderup.

Grynderup Sogn, Anneks til Rørbæk, omgives af dette og det andet
Anneks Stenild, Durup og Tisted Sogne samt Aars Hrd. (Brorstrup og
Ravnkilde S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. V. for
Hobro og 4 Mil S. for Nibe. De noget højtliggende, ret jævne Jorder
(Store Stenhøj, 263 F., 72 M.) ere sandmuldede med Ler- og
Grusunderlag. Mod S. ligger Allestrup Sø. Gennem Sognet gaar Hobro-Løgstør
Banen.

Fladeindholdet 1896: 2597 Td. Ld., hvoraf 902 besaaede (deraf med Rug 227,
Byg 115, Havre 481, Blandsæd til Modenh. 3, Grøntf. 14, Kartofler 32, andre Rodfr. 27),
Afgræsn. 786, Høslæt, Brak, Eng m. m. 476, Have 13, Skov 3, Moser 59, Kær og
Fælleder 26, Heder 247, Veje og Byggegr. 70, Vandareal m. m. 12 Td.
Kreaturhold 1898: 123 Heste, 642 Stk. Hornkvæg (deraf 299 Køer), 528 Faar, 276 Svin
og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 57 Td.; 14
Selvejergaarde med 44, 1 Fæstegd. med 4, 24 Huse med 9 Td. Hrtk. og 7 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 309 (1801: 126, 1840: 155, 1860: 172, 1880:
238), boede i 47 Gaarde og Huse; Erhverv: 1 levede af immat. Virksomhed, 269
af Jordbr., 3 af Gartneri, 16 af Industri, 5 af forsk. Daglejervirks., 5 af deres
Midler, og 10 vare under Fattigv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:33:18 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free