Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vonsild Sogn (Gislum Herred) - Ullis Sogn (Gislum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morum; Østrup med Skole, Jærnbane- og Telegrafst. samt Købmandshdl.;
Vestrup med Missionshus (opf. 1899) og Mejeri. Aarupgaarde.
Mejlstrup, Gde. og Huse; Jørgensminde, Gd.
Vonsild S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 342.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld, Vesterbølle Sogn.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Syddøren, foran hvilken Vaabenhuset, af Granitkvadre og Mursten, er bygget,
er bevaret (en Tympanon ved Vaabenhuset hidrører vistnok fra denne Dør);
derimod synes der aldrig at have været nogen Norddør. Paa det anselige Kor ses
Spor af de oprindl. Vinduer. Korbuen er bevaret. Skibet har Bjælkeloft, Koret blev
overhvælvet i Slutn. af Middelalderen, ligesom vistnok ogsaa Taarnet, af
Granitkvadre og Mursten og med Rundbue ind til Skibet, da opførtes. Granitalterbord. Altertavle
i Barokstil med et forgyldt Kors, Prædikestol i Renæssancestil fra 1606. Romansk
Granitdøbefont.
Peder Munk i Vonsild nævnes 1631. — I Morum har ligget en adelig
Sædegaard, der 1546 tilhørte Søren Munk, 1560 dennes Børn Torlof og Marine M.
Ved Vonsild er der fredlyst en Gravhøj.
Om Sognets Hist. se S. 524.
Ullis Sogn omgives af Annekset Fovlum, Alstrup Sogn og Viborg
Amt (Rinds Hrd.), hvorfra det skilles ved Lerkenfeld Aa. Kirken, midt i
Sognet, ligger 3 3/4 Mil S. for Løgstør. De ikke videre højtliggende, noget
ujævne, mod S. dog mest lave og jævne Jorder ere overvejende sandede
og muldsandede. Ved Sydvestgrænsen gaar Landevejen fra Løgstør til
Viborg, ved Nordvestgrænsen Landevejen fra Aalb. til Hvalpsund.
Fladeindholdet 1896: 2127 Td. Ld., hvoraf 624 besaaede (deraf med Rug
161, Byg 96, Havre 306, Boghvede 7, Kartofler 46, andre Rodfr. 6), Afgræsn. 390,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 558, Have 16, Kær og Fælleder 316, Heder 194, Veje
og Byggegr. 29 Td. Kreaturhold 1898: 141 Heste, 488 Stk. Hornkvæg (deraf 173
Køer), 797 Faar, 146 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 79 Td.; 26 Selvejergaarde med 72, 19 Huse med 7 Td. Hrtk. og
1 jordløst Hus. Befolkningen, 1/2 1890: 283 (1801: 173, 1840: 194, 1860:
216, 1880: 278), boede i 48 Gaarde og Huse; Erhverv: 13 levede af immat.
Virksomhed, 249 af Jordbr., 6 af Industri, 3 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres
Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ullis (1475: Wllis, 1485: Vuldis) med Kirke,
Præstegd. og Skole; Søkbæk (1461 og 85: Syckebeck). Humlegaard.
Ullis S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum
Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Aalborg Amtstue- og Farsø Lægedistr. (Farsø),
7. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 343.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lerkenfeld.
Kirken, paa en Sandbakke med stejlt Affald mod S., bestaar af Skib og Kor,
Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra
Overgangstiden, af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, de øverste Dele dog af røde
Munkesten. Den runde Korbue, af Munkesten, er vistnok oprindl. Norddøren er
bevaret; paa Syddørens Plads sidder en Gruttesten, formodentlig i sin Tid benyttet
som Vievandskar. Det lave Taarn (D. Atl. fortæller, at Lüttichau til Lerkenfeld gjorde
det lavere 1745, da han lod Kirken reparere), af Granit og Munkesten, med
Pyramidetag og Rundbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset, af
gule Mursten, er opf. 1872. Altertavle i senere Renæssancestil med et Kors i
Midtfeltet. Prædikestol fra 1599. Granitdøbefonten, med Løvefigurer i stærkt Relief,
synes ældre end den nuv. Kirke. Stolestader fra 1618 og 1632. I Taarnrummet en
Dør i barok Renæssancestil fra en Prædikestol. Klokken, uden Indskr., er vistnok
fra 14. Aarh. (lfl. D. Atl. har „en Enkefrue, som har boet V. for Kirken, ladet den
bygge, fordi hun en Julenat, da hun vilde køre til Fovlum Kirke, væltede paa en
stor Sten, som endnu kaldes Julestenen“; Stenen er nu fjernet.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
