- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
543

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næsborg Sogn (Slet Herred) - Salling (eller Skarpsalling) Sogn (Slet Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 349. Lægd.
Kirken tilhører en tidligere Ejer af Brøndumgds. Arvinger.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor, med fladt
Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge
de oprindl. Døre (tilmurede) og Korbuen ere bevarede. I gotisk Tid tilføjedes Taarnet,
af Kvadre og Mursten. Taarnrummet, nu Vaabenhus, har haft Spidsbue ind til
Skibet. (Der har tidligere været et Vaabenhus af Grundmur, der siden afløstes af et
af Bindingsværk, se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 135). Alterbillede fra 18. Aarh. i ny
Ramme. Romansk Granitdøbefont, prydet med Buer og Tandsnit. Prædikestol fra
1596. Klokke fra 1547.

En Adelsmand Anders Vinters Børn skrives 1568 „i Næsborg“.

Paa Gaarden Næsborg har der været Tingsted.

Historikeren, Bisp Chr. Th. Engelstoft († 1889) er født 1805 i Næsborg Præstegd.

Salling (eller Skarpsalling) Sogn, Anneks til Næsborg, omgives af
dette, Kornum og Vindblæs Sogne, det andet Anneks Ovdrup, samt Lundby
og Farstrup Sogne. Kirken, noget mod S. V., ligger 1 Mil Ø. S. Ø. for
Løgstør. De for det meste noget højtliggende, ujævne Jorder ere muldlerede
og muldsandede. Østgrænsen berøres af Tanbæk. Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Løgstør til Nibe.

Fladeindholdet 1896: 3146 Td. Ld., hvoraf 1119 besaaede (deraf med Rug 238,
Byg 250, Havre 416, Blandsæd til Modenh. 4, Grøntf. 90, Kartofler 76, andre Rodfr.
44), Afgræsn. 659, Høslæt, Brak, Eng m. m. 677, Have 17, Skov 4, Moser 70, Kær
og Fælleder 537, Veje og Byggegr. 57, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold
1898: 258 Heste, 1196 Stkr. Hornkv. (deraf 451 Køer), 939 Faar, 465 Svin og 9
Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 211 Td.; 45
Selvejergaarde med 200, 38 Huse med 11 Td. Hrtk. og 23 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1890: 596 (1801: 308, 1840: 396, 1860: 496, 1880: 616), boede i 98
Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat. Virksomh., 402 af Jordbrug, 10 af
Gartneri, 73 af Industri, 8 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler,
og 39 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Salling med Kirke, Skole, Forsamlingshus (opf. 1897);
Brøndum, ved Landevejen, med Mølle og Andelsmejeri; Hemdrup, ved
Landevejen, med Telefonst. Brøndumgaard har 23 Td. Hrtk., 375 Td. Ld.,
hvoraf 160 Ager, 40 Eng, 15 Plantage, Resten opdyrket Kær.
Povtrupgaard.

Salling S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.’ 350. Lægd. Kirken tilhører Oberst Staggemeier.

Kirken, en af de mærkeligste Landsbykirker i Jylland, bestaar af et treskibet
Langhus og Kor med Apsis. Den er opf. i romansk Tid (vistnok Midten af 12.
Aarh.), udv. af tilhugne, indv. dels af tilhugne, dels af utilhugne Granitkvadre, Skib
og Kor paa Sokkel med Skraakant, Apsis, der er prydet med Pilastre og Rundbuer,
paa profileret Sokkel. Højkirkens Mure, med smaa rundbuede Vinduer, bæres af
firkantede Piller, mellem hvilke Rundbuer føre ind til de lavere Sideskibe, der,
ligesom Koret, mod Ø. ende i halvrunde Alternicher. I den senere Middelalder er der
blevet tilføjet et Taarn over Højkirkens Vestende. Dette Parti, der muligvis danner
Underbygningen for et oprindl. Taarn, aabner sig ind til Kirken med to, paa en
rund Søjle hvilende Rundbuer; svarende til disse er der midt paa den vestl.
Gavlmur to Blindingsbuer. Højkirken og Koret havde Bjælkeloft, de 3 Apsider
Halvkuppelhvælvinger, medens Sideskibene afsluttedes af det temmelig flade Halvtags
Sparreværk. Ved senere Ombygninger forandredes Kirken. Navnlig blev Taarnets
øverste Del nedbrudt (ved Slutn. af 17. Aarh., se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 134),
og Underrummet, der vistnok har tjent som Forhal, blev afsondret fra Kirken ved
en Mur, alle Skibe flk eet fælles Tag, og Sideskibene fik Bræddelofter, der naaede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free