Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
150 F., 47 M.; ved Domkirkens Vestside er der 119,18 F., 37 M.
Afstanden fra Skive er omtr. 3 1/2, fra Løgstør 7 3/4, fra Nibe 8 1/4, fra Hobro
4 og fra Randers 5 Mil (ad Jærnbanen henh. 4,12 Mil, 31 Km., 10,6 Mil,
80 Km., 10,3 Mil, 78 Km., Mil, 84 Km., 7 Mil, 53 Km.). Byen
har med sine mange Haver og ubebyggede Pladser et meget betydeligt
Fladeindhold; Købstadgrundens Omkreds er omtr. 7200 Al.; den største
Udstrækning fra N. til S. er omtr. 2300, fra V. til Ø. 1600 Alen. Den
er meget uregelmæssig bygget med mange snævre, til Dels (især mod S.
og Ø.) stejle Gyder og Stræder. Mange af Husene ere uanselige, men minde
ikke ved deres Udseende om Byens Ælde; den har ogsaa lidt af Ildebrande
som faa andre danske Byer. Derimod bringe mange Gadenavne Tanken
tilbage paa gamle Dage og dens fordums store kirkelige Betydning, saaledes
Gravene, Riddergaden, St. Mathias-, St. Hans-, St. Mogens-, St. Mikkelsgade
osv. Hovedaaren er St. Mathiasgade, der mod V. udmunder i
Landevejen til Holstebro og mod Ø. gaar over Hjultorvet og fortsættes i
Landevejen til Randers over den ovenomtalte Dæmning. Mod N. gaar fra St.
Mathiasgade over Gammeltorv St. Mogensgade, der udmunder i Landevejene
til Skive og Aalborg; en anden Gade fra S. til N. er Store St.
Mikkelsgade, der fører ud til det store Nytorv og fortsættes i St. Hansgade.
Byens Købstadsgrund udgjorde 1900 omtr 161 Td. Ld. og
Markjorderne 9530 Td. Ld. Byen havde Okt. 1900 30 Gader og
Stræder og 3 Torve. Husenes Antal var ved Folketællingen 1890 682
(Oktober 1900: omtrent 770, hvoraf 550 paa Bygrunden).
Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 9691
Td. Ld.; deraf vare besaaede 2929, Afgræsn., Høslæt, Eng osv. 3820,
Kær og Fælleder 32, Have 148, Skov 1841, Moser 109, Veje og
Byggegr. 394, Heder 393 og Vandareal 16 Td. Hartk. var 1/1 1895 262
(heraf ere 2 inddragne under Bygrunden); deraf hørte 207 til 81 Gaarde og
48 til 180 Huse; 47 Gaarde og 49 Huse dreves fra Ejendomme i Byen.
Paa Markjorderne ligge Nørremølle, Gd. med Vandmølle ved Søens
Nordspids, Vintmøllegd., ved Vint Sø, Gaardene Engelsborg, Møgelkjær,
Liseborg (7 1/4 Td. Hrtk., omtr. 200 Td. Ld.), Øster-, Nørre- og
Sønder-Teglgaard; desuden Plantagerne Undallslund (se S. 572), Margrethelund
(paabegyndt 1853), Liseborg Plantage og Statsplantagen Viborg Krat og
Hedeplantage (omtr. 800 Td. Ld.; overtaget af Staten ifl. Res. af 23/6 1846).
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/8 1900 omtrent
10,869,000 Kr. (Antal af Forsikringer 772).
Om Graabrødre Landdistrikt se under Nørlyng Hrd.
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Domkirken, som bliver beskreven særskilt.
Søndersogns Kirke, mod S. i Byen ved St. Mikkelsgade og
Sortebrødre Kirkestræde, paa en ophøjet Plads, den tidligere Kirkegaard, var
fra først af Kirke for Sortebrødreklosteret (se Vib. Hist.) og blev 23/2 1529
skænket Byen til Sognekirke. Den hidrører fra 2. Fjerdedel af 13. Aarh.
og vilde have været et karakteristisk Eksempel paa en Bygning fra
Overgangstiden mellem romansk og gotisk Stil, hvis den ikke var bleven saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
