- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
561

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stallknecht (se under Domkirken), saa at den alt 25/6 1728 kunde indvies.
Men Restaurationen, hvorved den oprindl. Stil vistnok stærkt forvanskedes,
var kun maadelig, og den har derfor ofte maattet repareres, saaledes mellem
1750 og 1760, 1771, 1835-36 (bl. a. Taarnet, paa hvis Fløj stod 1835)
og 1853 samt 1876, da Taarnet, med Pyramidetag, erstattedes af et nyt
med blindingsprydede Kamgavle og hvælvet Underrum (Arkitekt: H. B. Storck);
Adgangen til Klokkerne er ad forannævnte Vindeltrappe.

Kirken er nu en treskibet Bygning med Midtskib og to lavere Sideskibe,
Kor, af Midtskibets Bredde, og Taarn mod V. Uden Taarnet er Kirken indv.
70 Al. lang, Skibet er 27, uden Sideskibene 14 Al. bredt. Midtskibet har
3 spidsbuede Krydshvælvinger, Koret 1 tilsvarende og 1 (længst mod Ø.) af
Træ. Det nordl. Sideskib, som dannes af de to, ved en Døraabning forbundne
Tilbygninger, har to uensartede, det sydl. Sideskib to halve Hvælvinger og
længst mod Ø., hvor et Rum er afskildret til Præsteværelse, en hel
Krydshvælving. Adgangen til Kirken er
gennem Tilbygningen ved det sydl.
Sideskibs Vestende, men der
paatænkes nu at omdanne Taarnets
Underrum til Vaabenhus. Pladsen
bag Alteret er aflukket ved et
Panelrækværk (med Malerier af
Evangelisterne og Moses og Aron),
og her ere Skriftestol og
Varmeapparat (det sidste skal flyttes til
en i nyere Tid opf. Halvtagsbygn.
ved Østenden af nordl. Sideskib).
Prægtig gotisk
Passionsaltertavle fra omtr. 1520 (restaur.
1886-87 af Magn. Petersen), med forgyldt
Billedskærerarbejde i Midtfeltet og
Malerier paa Sidefløjene; den er
et nederlandsk Arbejde, 1728 foræret til Kirken af Fr. IV; den stod
vistnok før i Slotskirken paa Kbh.’s Slot (se Fr. Beckett, Altert., S. 159 flg.
og T. LXII-LXIX). Prædikestolen, med forgyldt og malet
Billedskærerarbejde, har Fr. IV’s og Chr. VI’s Navnetræk. Trædøbefonten, fra 1730,
har et gmlt. Messingdøbefad. Orgelet, i Kirkens Vestende, er fra 1887,
tegn. af H. B. Storck. I Midtskibet hænger et Maleri fra 1736 (Christus
paa Korset med Maria og Johs.), i sydl. Sideskib et Krucifiks fra 1674,
efter Sigende fra den nedbrudte Nørresogns Kirke. I Koret hænger en stor
Malmlysekrone fra 1729, i hvert af Sideskibene to mindre (to med Aarst.,
1732 og 1736). Paa Stolestadernes Døre og Panelerne langs Kirkemuren
er der malet religiøse, symbolske Billeder (omtr. 200) samt Christus og 22
bibelske Personer, alt dog uden Kunstværd, fra omtr. 1730; paa et af dem
er Kirken afbildet. Ved Alteret ligger en Ligsten over Borgmester Morten
Hegelund, † 1574, og Hustru, og foran flere af Kirkens Døre hele eller
itubrudte næsten helt udslidte Ligsten (deribl. en over Else Graae, † 1726).
Under en stor Del af Kirken er der nogle og tyve murede Gravkældere,
der dog ere tømte 1836, 1856 og 1884-85, idet Ligene ere nedsænkede
paa Kirkegaarden (nogle Kisteplader opbevares i Kirken).

Pladsen omkring Kirken, der ikke er benyttet til Kirkegaard siden 1808,

illustration placeholder
Søndersogns Kirke omtr. 1730

(efter et Billede i Kirken).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:27:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free