Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
katolske Tid vides intet (at den skulde være en Rest af Helligaandshuset,
se S. 580, er der ingen Hjemmel for). Senere har den været i privat Eje;
i 19. Aarh. brugtes den en Tid til Kvindefængsel; 1873 blev den købt til
Stiftspro vstegaard.
Sindssygeanstalten, mod S. Ø. i Byen, mellem Riddergade og Søndersø,
er opr. af Staten ved Lov af 4/5 1875 og toges i Brug 7/5 1877. Den
er oprettet for Østifterne (undt. Kjøbenhavn) og Nørrejyll., optager kun
uhelbredelig sindssyge, især af de mindre bemidlede Klasser og har blot
een Forplejningsklasse, svarende til de andre Anstalters 3. Klasse (1,08 Kr.
dagl., for uformuende 55 Øre). Fra Beg. var den kun indrettet til at
optage 300 Patienter (170 Kv. og 130 M.), men 1881 udvidedes den med
15, 1885 med 25 Pladser, saa at den nu har 340 (180 Kvinder, 160
Mænd); 1/1 1900 var der 341 Patienter (deraf 180 Kv.); i alt har der
siden Oprettelsen indtil 27/10 1900 været 655 Patienter. Ved Anstalten er
ansat en Overlæge (den eneste kgl. ansatte Embedsm.), en Reservelæge, en
Forvalter og Kasserer, en Bogholder, en Oldfrue, en Husholderske m. m.;
i alt er der til Anstalten knyttet omtr. 75 Funktionærer og Tyende.
Direktionen bestaar af 3 Medlemmer med Overlægen som Formand. Anstalten
har et Areal af 8,3 Td. Ld., hvoraf 6 Have. Den er opstaaet ved
Omdannelse og betydelig Udvidelse (Arkitekt: H. B. Storck) af den tidligere
Straffeanstalt. Patient-, Administrations- og Økonomilokalerne findes i et
sammenhængende Bygningskompleks; Overlægeboligen ligger isoleret. Den Sal, der
i Straffeanstaltens Tid benyttedes som Kirke, er nu indrettet til Opholdsrum
for de mandl. Patienter. Ombygningen 1876-77 kostede omtr. 420,000 Kr.
Den tidligere Straffeanstalt („Viborghus“) blev oprettet ifl. kgl. Res.
af 14/11 1743 som „Tugt- og Manufakturhuset i V.“. Den var oprindl.
kun bestemt for Forbrydere fra Nørrejyll., men brugtes tillige i Beg. som
Arbejdsanstalt for Byens fattige. Fabriksdriften (især Klæde, uldne og
linnede Varer) var i det første Aarh. tillige med Fangernes Underhold
overdragen til private Entreprenører og Interessentskaber under Statens Tilsyn,
men gik fra 1845 helt over til denne. Dens Bygninger, opf. 1740-43 af
Grundmur i 4 sammenbyggede Fløje i to Stokv. og med Kælder, udvidedes
1843 med en Tilbygn. i 3 Stokv. og atter 1863-64 (Arkitekt: N. S.
Nebelong). Ved Res. af 8/5 1874 blev den nedlagt.
Viborg Hospital, N. for Tausens Minde, i ældre Tid kaldet det
almindelige Hospital, er stiftet i Reformationstiden som en
Forsørgelsesanstalt for trængende fra Vib. Stift. Om de første Skridt til dets
Grundlæggelse høres i 1527, da Borgerne indberettede til Kongen, at mange
fattige, syge Mennesker søgte til Byen paa Grund af dens centrale
Beliggenhed i Jyll., men Borgerne kunde ikke huse dem, da Byen i den seneste
Tid to Gange var brændt; for at bøde herpaa havde Borgerne nu nedlagt
nogle Gilder og deraf stiftet et Hospital. Til at rumme dette overdrog
Kongen under 29/12 1527 Borgerne et Hus ved St. Hans Kloster, hvilket
tidligere havde tjent til Sygestue, og tillige fastsatte han, at Hospitalet
skulde bestyres af to Præster og to Borgere; 1528 samtykkede han i, at
Hospitalet maatte faa det Sølv og andre Kostbarheder, der havde tilhørt
Julelaget og Svende Alter. Men Hospitalet kom dog ikke da i Stand, idet den
kat. Gejstlighed modsatte sig Overdragelsen af St. Hans Sygestue. Kravet
rejste sig dog snart igen, og Chr. III beordrede 1539 undersøgt, om det
forladte Graabrødrekloster bedst egnede sig til Hospital eller Raadhus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
