Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tøndering Sogn (Harre Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’
293. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (indviet til St. Andreas) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V.
og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, samt Apsis ere fra romansk Tid
af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Begge Døre (nordl. tilmuret) og flere
Vinduer ere bevarede. Taarnet, af Granitkvadre og Mursten, har hvælvet
Underrum. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1871. Altertavle og Prædikestol i senere
Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. I Koret Ligsten over Anders Skeel til
Hegnet og hans to Hustruer Fru Karen Flemming og Fru Bege Rosenkrantz (med
Portrætfigurer). I den nordl. Kormur er tæt under Loftet indsat 4 Jydepotter,
utvivlsomt Lydpotter (om et Sagn om dem se Saml. til j. Hist. III S. 410).
Hegnet siges at have tilhørt den berømte Hr. Niels Bugges Fader, Bugge Nielsen,
men allerede fra Beg. af 15. Aarh. ejedes den af Familien Skeel (Anders S. 1443,
der skal have faaet H. med sin Frue Kirsten Nielsdatter Krag, Søn Anders S. 1552,
Son Jakob S., † 1566, Broder Albert S., † 1568, Søn Christen S., † 1595, Søn Hr.
Albert S., † 1639). Ved Anne Albertsdatter Skeel kom H. 1629 til hendes Mand
Manderup Due († 1660). Endnu 1662 ejede Fru Anne Skeel H. (24) med Ml. (22
Td. H.); hendes Svigerdatter Birg. Reedtz overdrog den (300 Td. H.) 1692 til sin
Søn Manderup Due, hvis Enke Elisab. Friis ægtede Fr. Chr. Baron Holck, der 1708
solgte H. til Kapt. A. Deichmann, hvis Kreditor Tyge Thomsen 1724 solgte H. for
9000 Rd. til Fr. Kjær til Børglumkloster, som 1737 solgte den (31, 56 og 285
Td. H.) til Frands Rantzau Benzon, der 1754 skødede den til Ritmester Chrf. Müller,
hvis Son Lieutn. Selio Georg M. 1790 maatte gøre Opbud — H. (32, 39 og 261
Td. H.) blev da vurderet til 34,000 Rd. — og solgte Gaarden 1791 for 30,000 Rd.
til Byfoged Ole Selmer i Skive, som 1792 transporterede Skødet til Forpagter
Christen Jacobsen. Senere ejedes den af M. Qvistgaard til Jungetgd., som solgte
den 1838 (med 11, senere bortsolgte Fæstehuse) for 26,000 Rd. til J. C. Ingwersen
(under en Forpagtning 1856—66 led den meget), efter hvem den overtoges af
Sønnen J. C. I., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, vistnok fra Midten af 18.
Aarh., er af Grundmur og bestaar af en Hovedfløj med Kælder og to Sidefløje, alle
i 1 Stokv.; den er restaur. 1841 og 1883, da der tilføjedes en Karnap paa
Hovedfløjen.
Mod S. Ø. i Hegnets Mark ligger i Kæret en omtr. 3 Td. Ld. stor Bakke, Volden;
omtr. midt paa den er der et ophøjet, halvkredsformet Voldsted, omtr. 60 F. i
Gnmst., hvorpaa ses Murbrokker og Rester af Kalk.
Roslev Sogn omgives af Annekset Rybjærg og Jebjærg Sogn i Nørre
Hrd. og Hjerk, Harre, Durup og Tøndering Sogne. Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 2 Mil N. N. V. for Skive. De noget højtliggende,
bølgeformede Jorder (Kviehøj, 121 F., 38 M.) ere overvejende sandmuldede. Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Hvalpsund til Nykjøbing og Skive-Glyngøre Banen.
Fladeindholdet 1896: 1461 Td. Ld. (heraf er 346 med 19 Td. Hrtk. i Matr.
opført under Nørre H.), hvoraf 579 besaaede (deraf med Rug 105, Byg 104, Havre
298, Blands. til Modenh. 12, Grøntf. 3, Kartofler 16, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 333,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 335, Have 14, Skov 3, Moser 4, Kær og Fælleder 20,
Heder 140, Veje og Byggegr. 32 Td. Kreaturhold 1898: 91 Heste, 451 Stkr.
Hornkvæg (deraf 190 Køer), 464 Faar, 214 Svin og 4 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 89 Td.; 26 Selvejergaarde med 80, 32
Huse med 9 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 376
(1801: 155, 1840: 233, 1860: 265, 1880: 305), boede i 76 Gaarde og Huse;
Erhverv: 34 levede af immat. Virksomhed, 227 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 52 af
Industri, 30 af Handel, 10 af andre Erhverv, 9 af deres Midler, og 7 vare under
Fattigv.
I Sognet Byerne: Roslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1900), Apotek, Lægebolig, Andelsmejeri, 2 Møller,
Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Gamstrup, ved Landevejen.
Roslev-Snabe, Gd.
Roslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
