- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
660

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mønsted Sogn (Fjends Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Erhverv: 11 levede af immat. Virksomh., 432 af Jordbr., 109 af Industri (deraf 63 af
Kalkbrænderi), 9 af Handel, 35 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17
vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Mønsted, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Kro,
Mølle og „Mønsted Kalkværker og Fabrikker“; Toftum med Teglværk;
Gundelund. Krogsgaarde; Mørupgde. (1472: Mørdrup); Mølgde;
Bryrupgde. med Vandmølle; Rosgde. med Skole; Kovstrupgd., Rosborggd., Tovgd.,
Møgelbjærggd., Langskovhus, Gd.

Mønsted S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under Viborg Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 143. Lægd. Kirken
tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Syddøren er bevaret; Nord- og Østmuren ere omsatte. Taarnet, af Kvadre
fra Vestgavlen og Munkesten, har hvælvet Underrum med Spidsbue ind til Skibet.
Vaabenhuset, af Mursten, er fra ny Tid. I Taarnets og Korets Mure findes bl. a.
indsatte to Sten med Runeindskrifter (se Thorsen, D. Runemindesm. II S. 165).
Altertavle i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil.
I Koret Ligsten over Præsten Fr. Busch, † 1741, med to Hustruer og to Sønner.
Klokke fra 14. Aarh. med uforstaaelige Tegn.

Rosborggaard var før en Hovedgaard. 1406 kendtes Hr. Mogens Munk at have
det „Slot og Fæste Rotsborg“ tillige med Kolding og Bygholm i Forlening. Mulig
er den forbleven hos hans Efterkommere, thi 1578 mageskiftede Fru Karen
Gyldenstierne til Boller den til Kronen. 1624 havde Niels Munk den i Brug, og 1637 fik
Jesper Lunov Livsbrev paa „en Kronens Gaard i Hald Len kaldet Rodtzborg“.
Fornævnte Kapt. Niels Munk (se Saml. til j. Hist. 3 R. II S. 225 flg.) boede dog her
endnu 1639-40, og ligeledes var den (17 Td. H.) 1663 en Officersgaard, beboet af
Preben Banner. 1742 ejedes den (10 og 161 Td. H.) efter Faderen af Hans Hansen
Rosborg til Frisholt († 1752), efter hvem den (10, 24, i alt 118 Td. H.) 1753 blev
købt for 4414 Rd. af Jonas Aggerholm, († 1783), g. m. Mette Palene Rosborg. Hun
solgte 1785 R., Krogsgd. Mølle og Mønsted øde Mølle til Rud. Henr. Linde, † 1788,
hvis Enke Aug. Elisab. Lund derefter ejede den.

Holtegaard i Mønsted nævnes 1472. — En Skov Wythogneth i Sognet nævnes
1362.

N. V. for Mønsted ligger den nu omtr. 500 F. lange Grøft Dronning Margrethes
Skanse
, der er dannet ved at kaste Jorden op til Siderne. Den gaar fra N. Ø.
mod S. V. hen imod en Bæk; tidligere skal den have fortsat sig paa den anden
Side Bækken over Lundgaards Mark. Grøften er 2 F. dyb.

Ved Møgelbjærg er der fredlyst 1 Gravhøj. — Paa en Holm i Rosborg Sø er
der gjort et vigtigt Bopladsfund fra den yngre Stenalder med Stensager og
Knogler af Husdyr.

I Davbjærg og Mønsted Sogne forekommer i store Mængder, indtil over 100 F.
over Havet, Blegekridt, hvori er blandet Lag af Flint, og som fra ældgammel Tid
er udnyttet til Kalkbrænding. Brydningen foregik her tidligere paa en egen,
meget ufuldkommen Maade som en Slags underjordisk Bjærgværksdrift, idet man
mellem Bankerne gravede Gruber med saa lidt stejle Nedgange som muligt; helst
gravede man ind fra Foden af en Bakke, og derpaa fortsatte man med underjordiske
Gange, „Kover“ (oftest 6 F. brede og høje), som stadig forlængedes og forgrenedes,
undertiden flere 100 F. Inderst inde stod „Huggeren“, som brød Kalken, medens
andre bar den ud. Efter et Besøg af Fr. VI 1826 blev der for at forbedre
Arbejdsmaaden af Landhusholdningsselskabet 1829-30 anlagt paa Mønsted Mark Frederiks
Kalkbrud
med 10 Ovne, som blev overladt de tidligere Ejere mod, at disse drev det
efter den udarbejdede Plan og under Tilsyn af Selskabet. Nu har man de fleste
Steder indført en mere rationel Drift og bryder Kalken i aabne Grave; dog anlægges
endnu paa Bunden af Gravene enkelte Kover, hvori Kalken brydes om Vinteren for
at undgaa Frosten, der smuldrer den. Mønsted Gruberne overtoges 1872-73 af et
Konsortium, der oprettede Mønsted Kalkværker og meget ophjalp Driften; nu ere
de indlemmede i det 1891 oprettede Aktieselskab „De jydske Kalkværker“. „Mønsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free