- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
673

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvam Sogn (Rinds Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skov 29, Moser 12, Kær og Fælleder 56, Heder 146, Veje og Byggegr. 100,
Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 180 Heste, 671 Stk. Hornkvæg (deraf 334
Køer), 704 Faar, 337 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 91 Td.; 24 Selvejergaarde med 85, 22 Huse med 6 Td. Hrtk.
og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 350 (1801: 190, 1840: 227, 1860:
249, 1880: 332), boede i 57 Gaarde og Huse; Erhverv: 19 levede af immat.
Virksomhed, 252 af Jordbr., 25 af Industri, 15 af Handel, 14 af forsk. Daglejervirks.,
18 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Hvam med Kirke, Præstegd., Skole, Missions- og
Forsamlingshus (opf. 1895 og 1885), Mølle, Andelsmejeri, Kro, Jærnbanehpl.,
Telegraf- og Telefonst. Tulstrupgde. Hovedgaarden Lille-Restrup har
13 3/4 Td. Hrtk., 355 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 20 Plantage og Have, 35
til Huse m. m., Resten Ager. Kallestrupgd. med Fællesmejeri,
Sophiesminde, Gd., Restrup-Krog, Gd., m. m.

Hvam S., een Sognekommune med Annekset, hører under Rinds-Gislum
Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 316.
Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede. I senere Middelalder tilføjedes
Taarnet, af Granit og Mursten, med Rundbue ind til Skibet (senere tilmuret;
Taarnrummet er Materialhus). Vaabenhuset, af Mursten, er fra nyere Tid; Skibets Østgavl
er omsat med Mursten. Altertavle (med Nadveren) i Renæssancestil. Ny Prædikestol
og Granitdøbefont. I Kormuren smuk Ligsten (før i Korgulvet), med Portrætfigurer,
over Niels Harbou, † 1556, og Hustru Birgitte Munk.

Restrup (eller Lille-R.) nævnes alt før 1400, da Jens Pig skødede den til Ebbe
Skytte, og 1470, da den tilhørte en Væbner Niels Pedersen, men 1476 Jens Nielsen
og hans Hustru Elne Mogensdatter; han førte Munkernes Vaaben. Ogsaa en Fru
Johanne Nielsdatter af R. nævnes og 1488 Christen Grøn af R. 1511 solgte Albert
Skeels Arvinger den til Landsdommer Niels Clementsen, ved hvis Fald 1518 og
derpaa flg. Død den gik over til Kronen, der overlod den til hans Enke. Hans
Datter bragte den til Christen Harbou, hvis Fader Jens H. alt 1507 skrev sig af
R. Han trættedes 1532 med Bisp Jørgen Friis om Tulstrupgd. i Hvam. Hans
Sønner vare Niels H. (se under Kirken) og Jørgen H. til R.; sidstnævntes Søn Otte H.
og dennes Søn Niels H. skrives ogsaa til R., men have næppe været Eneejere, thi
Niels H. fik 1624 tilskødet en Halvpart i Gaarden af sin Svigermoder Fru Else Krag,
Laurids Lunovs. Niels H. solgte 1633 R. til Jesper Lunov, der alt med sine Brødre
synes at have været Medejer forinden. Efter hans Død 1637 kom R. til hans Brødre
Erik og Ove L. Siden kom en Halvpart til Fru Dorte Juul, efter hvem den gik i
Arv til Chrf. Pachs, der 1645 solgte den til Hr. Mogens Kaas. Dennes Søn Erik
K. skrev sig til R. Han mistede den (24 Td. H.) 1666 ved Indførsel, og den nye
Ejer Karen Andersdatter Schiøte, sl. Alex. Romors, solgte den 1669 til Jens Jørgensen,
Raadmand i Viborg, † 1685, hvis Arvinger 1686 solgte den til Forpagter paa
Løjstrup Peder Rasmussen, der 1691 frasagde sig alle Sædegaards Privilegier og solgte den
(17 Td. H.) kort efter til Handelsmand i Fredericia Jak. Ros, men generhvervede den
1696 for dog straks at skøde den til Hieron. Chr. Basballe. 1723 blev den af Margr.
Mikkelsdatter, sl. Ole Henriksens i Andi, skødet til hendes Svigersøn, Præsten i
Mørke og Hvilsager Peder Sommer, † 1732 el. 33, men alt 1726 blev den (17 og
31 Td. H.) solgt af Margr. Horn, sl. Ritm. Mikkel Suhrs, for 476 Rd. til Ridefoged
paa Lynderup Christen Pedersen. Den flg. Ejer Oversekr. Chr. Møinichen købte
Gods til og kompletterede Gaarden. Han solgte den (17 og 147 Td. H.) dog alt
1729 til Iver Jørgensen Abel. Senere tilhørte R. Gehejmeraadinde Krabbe, hvis
Arvinger solgte den til Kancellir. og Herredsfoged Chr. Sørensen Testrup, der 1751
solgte den (17 og 207 Td. H.) for 5990 Rd. til Søren Christensen, men 1764 paany
fik Skøde paa den (17, 62 og 412 Td. H.) af sin Moder Maren Lynderup, sl.
Kancellir. Testrups; men ved hans Død 1773 faldt den tilbage til Moderen, efter
hvem den 1781 blev købt for 15,330 Rd. af Krigskommissær Testrup til Viffertsholm,
som 1799 overdrog den for 15,000 Rd. til sin Søn Søren T. Senere ejedes den af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 21:43:07 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free