Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asmild Sogn (Nørlyng Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Sognet Asmild Kirke og Byerne: Overlund, ved Randersvejen, med
Skole; Gammel-Asmild. Lille-Asmild, Gde. og Huse. Hovedgaarden
Asmildkloster har 23 1/2 Td. H., 333 1/2 Td. Ld., hvoraf 200 Ager, 11 til
Lejehuse, 46 Eng (8 i Tapdrup S.), 10 Mose, 20 Plantage og Have, Resten
Græsningsjord, Sø, Hede, Gaardspl. og Veje; til Gaarden høre Brohuset
(ved Broen over Viborg Sø), en stor Bygning, indrettet til Beboelse, og 7
Lejehuse, Asmild Sogns Kirke- og halve Kongetiende, Fiskeriet i Viborg
Sø til Midten og et stort Rørskær i Søen. Bruunshaab Klædefabrik
(Aalemølle; anl. 1821, 65 Arbejdere, aarl. Produktion omtr. 70,000 Al. Klæde
og heluldne Tøjer) med Skole. Søgaarde. Søndermølle med Fabrikation af
fosforsur Kalk. Rindsholm, Gd., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. Dalsgd.
Asmild S., een Sognekommune med Tapdrup, hører under
Sønderlyng-Middelsom Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 97. Lægd.
Kirken tilhører Ejeren af Asmildkl.
Kirken, den nordl. Fløj af Asmildklosters Hovedbygn., indviet til St. Margrethe,
bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. (omtr. 41 Al. lang og over 9 Al. bred).
Den er oprindl. opf. i romansk Stil, vistnok væsentlig af Granit og Fraadsten, og
bestod af Skib og Kor, maaske med Apsis, samt Sideskibe, af hvilke der ved
Udgravning 1873-74 er fundet Fundamenter. Nu er det især kun de nedre Partier af Skibets
Mure, navnlig Sydmuren, der staa tilbage, og hvor det oprindl. Materiale ses, medens
alle senere Ombygninger ere af røde Mursten i Munkeskifte. Oprindl. have 5 lave
Rundbuer, der bæres af firkantede Piller, ført fra Midtskibet ind til Sideskibene; men
da disse nedbrødes, vistnok først efter Reformationen (1892 fandt man paa
Sydmuren Axel Juuls og Hustrus Vaabener), bleve Aabningerne tilmurede; dog ses de
mod N. endnu til Dels som Blindinger. Sydmuren er forstærket ved de paa Indersiden
opf. Piller, mellem hvilke 4 høje Rundbuer, som næsten naa op til Bjælkeloftet,
der dækker Skib og Kor. Derimod hidrører Korets Ombygning og Udvidelse med
de høje, spidsbuede Vinduer vistnok fra 13. Aarh., ligesom det lave Taarn. Udskaaren
Altertavle og Prædikestol, i Renæssancestil, ere skænkede 1625 af Niels Krag og Hustru.
Paa Skranken ved Knæfaldet Hans Langes og Hustru C. A. Gyldensparres Vaaben.
Romansk Granitdøbefont med Rebsnoning; paa Himlen over den staar bl. a. Høgernes
Vaaben. Paa nogle Stolestader Aarst. 1565 og Axel Juuls og Hustrus Vaabener.
Orgelpulpituret, fra 1703, har Malerier af 9 oldenborgske Konger. Malingen af Loftet
og Korskranken, i Rokokostil, er fra 1777. Broncelysekrone i s. Stil. Det hvælv.
Taarnrum er Begravelse for Familien Braem; her hvile Kapt. J. Braem, † 1790, med
Hustru og to Børn, og Edele Elisab. Gyldensparre, † 1717, Konferensr. Braems 1. Hustru.
I Kirken et Portræt af en Præst. Den ene Klokke, uden Indskr., er fra 14. Aarh. —
Paa Kirkegaarden den Bruunske Familiebegravelse, hvor bl. a. hvile Johs. I. Bruun,
† 1836, Højesteretsassessor P. D. Bruun, † 1864, og Etatsr. G. Bruun, † 1901.
Asmildkloster (1179: Asmiald; Asmind) var i Middelalderen et Kloster for Nonner
af Augustinerordenen, grundlagt kort efter 1170 og knyttet til den noget ældre,
ovfr. beskrevne St. Margrethe Kirke (at Klosteret alt byggedes omtr. 1130 og fra
først af laa i Viborg, er urigtigt). Ved 1179 indrømmede Paven Domkapitlet i Vib.
Overopsynet med Nonnerne og tilkendte Kapitlet som hidtil Besiddelsen af Asmild
Kirke; samtidig tog han Nonnerne i sin Beskyttelse og fastsatte, at Augustins
Regel fremtidig stedse skulde overholdes der. Klosteret hørte saaledes under
Domkapitlet, hvis Biskop eller Kanniker besørgede Gudstjenesten; Bisperne havde
deres egen Gaard her (endnu 1543 nævnes Asmild Bispegaard), og om den
bekendte Biskop Gunner, † 1251, hedder det, at han ofte opholdt sig her, hvor han
førte et gæstfrit Hus, og hvor han døde (det er mulig Rester af denne Gaard, som
ses paa en Mark omtr. 200 Favne Ø. for Kirken). I Tidens Løb samlede Klosteret
sig en Del Ejendomme, saaledes i Vib. By og i Asmild Sogn (bl. a. Rindsholm Skov,
der 1535 dog tilskødedes Bisp Jørgen Friis), og det havde sit eget Birk; i
Testamenter betænktes det af og til, saaledes 1268. I Spidsen for det stod en Priorisse
(1450 nævnes Else Svendsdatter, 1489, 1530 og 1535 Maren Lauridsdatter) samt en
Prior (1175: Arnfast). Efter Reform. sekulariseredes Klosteret og inddroges under
Kronen, der gjorde det til et Len, hvormed indtil 1671 som oftest de ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
