Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bigum Sogn (Nørlyng Herred) - Lindum Sogn (Nørlyng Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ere bevarede; Norddøren har Halvsøjler med som Mandehoveder formede Kapitæler.
Taarnet, af Granit og Munkesten, er fra den senere Middelalder; Vaabenhuset, af
Mursten, er langt yngre. Sydmuren er til Dels ombygget 1874 og 1888.
Granitdøbefont. I Koret lille Epitafium over Maren Eriksdatte Juul til Bigum, † 1600, samt
Prydelser fra hendes Ligkiste.
I Bigum laa tidligere to smaa Hovedgaarde Østergaard og Vestergaard. Ø.
ejedes 1471 af Simon Spend, og derefter af Sønnerne Anders og Jens S., hvilken sidste
1511 solgte den til Mogens Munk, hvis Datter Fru Ide Munk ejede den 1573. Vestergd.
eller Bigumgd. ejedes 1468 af Jep Mogensen, 1489 af Datteren Gye Ibsdatter og
hendes Ægtefælle Philip Unger, Sønnen Otte U. 1501, hans Søster Karen, g. m. Jep
Brenderup, dennes Døtre Maren, Erik Juuls, der 1573 laa i Proces med Fru Ide
Munk, og Jfr. Edel Jepsdatter. Med Maren Eriksdatter Juul (se under Kirken) kom
Gaarden til Jesper Nielsen (Basse). Hun synes ogsaa at have erhvervet Østergd.,
men Jesper Nielsen synes at være forbleven paa Bigumgd., thi 1613 skrev hans 2.
Hustru Maren Knudsdatter sig endnu til B. De flg. Ejere vare Fru Kirsten Munk
1620, Chr. Grubbe, der 1624 solgte halve Østergd. i B. til Iver Juul, Iver Lykke
til B. 1623-47, Erik Grubbe 1638 og 1684, der sikkert solgte B. sammen med Tjele
til Gert Didr. v. Levetzau, som 1713 frasagde den sin Frihed, da den i 20 Aar havde
været en Bondegaard.
Ved Bigum er der fredlyst 7 Gravhøje, ved Taarupgaard Skov 1.
Lindum Sogn, Anneks til Vammen, omgives af dette og Bigum,
Rinds Hrd. (Klejtrup S.) og Randers Amt (Onsild Hrd.), fra hvilket det for
en Del skilles ved Skals Aa, samt Sønderlyng Hrd. (Vorning og Vinge S.),
fra hvilket det skilles ved Tjele Aa, som gennemløber Tjele Langsø, hvis
østl. Del ligger i Sognet. Kirken, mod V., ligger 2 3/4 Mil N. Ø. for Viborg
og 1 1/2 Mil S. V. for Hobro. De for en Del højtliggende og bakkede Jorder
(Ulvebjærg, 176 F., 55 M.) ere dels skarp-, dels muldsandede. Over 1/3
er dækket med Skov (en Del af Lindum Sk.). Gennem Sognet gaar
Landevejen fra Viborg til Hobro.
Fladeindholdet 1896: 3813 Td. Ld., hvoraf 721 besaaede (deraf med Rug 169,
Byg 106, Havre 343, Boghvede 24, Spergel 8, Grøntf. 15, Kartofler 42, andre Rodfr.
12), Afgræsn. 454, Høslæt, Brak, Eng m. m. 572, Have 17, Skov 1395, ubevokset 39,
Moser 47, Kær og Fælleder 441, Heder 68, Veje og Byggegr. 57 Td.
Kreaturhold 1898: 125 Heste, 610 Stkr. Hornkv. (deraf 259 Køer), 844 Faar, 230 Svin og
8 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 112 Td.; 16
Selvejergaarde med 72, 8 Fæstegd. med 30, 38 Huse med 10 Td. Hrtk. og 11 jordløse
Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 409 (1801: 275, 1840: 275,
1860: 291, 1880: 356), boede i 74 Gaarde og Huse; Erhverv: 21 levede af
immat. Virksomhed, 254 af Jordbr., 44 af Industri, 20 af Handel, 52 af forsk.
Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Lindum (1200: Lynum, 1467 : Lyndom) med Kirke,
Skole og Købmandshdl.; Sjørring (1426 : Sørind), ved Landevejen, med Skole
og Kro. Hvornum Vasehus, Gd. ved Vasehusbroen. Idasminde, Skovridergd.;
Høndrup og Sørig, Skovfogedhuse. Brobjærggd., Ushus, Gd., Løkkegd.
Lindum S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under Hobro Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands-
og Folketingskr. som Hovedsognet samt 5. Udskrivningskr.’ 130. Lægd.
Kirken tilhører Stamhuset Tjele.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant.
Nogle Vinduer ses; Korbuen og begge Døre, med Halvsøjler, ere bevarede; ved den
tilmurede Nordd. ere Kapitælerne Mandehoveder. Taarnet, af Granit og Munkesten,
er fra den senere Middelalder (paa Taarnet Bogst. C. D. L. — H T. og Aarst. 1739),
Vaabenhuset, af Mursten, langt yngre. Paa den i nyere Tid ombyggede Korgavl en Kvader
med et Mandehoved. Ny Altertavle med et Maleri (den korsfæstede). Granitdøbefont.
Bakkebøl i Sjørring nævnes 1440.
Ved Lindum er der fredlyst 3, ved Sjørring 6 Gravhøje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
